Pressemeddelelser fra RÆSON
22.11.02: Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON
”Den væsentligste årsag til den europæiske anti-amerikanisme er uden tvivl en gang gedigen jalousi og stormagtsmisundelse,” skriver USA-eksperten Peter Kurrild-Klitgaard i et essay i det storpolitiske magasin RÆSON. Selvom danskerne i dagene efter 11.september næsten overvandt deres kroniske tendens til at dæmonisere USA, løb fornuften hurtigt ud - og anti-amerikanismen meldte sig igen, stærkere end længe.
Men faktum er at amerikanerne stadig har ufattelig rigdom, enestående social mobilitet, en dybt moralsk engageret udenrigspolitik, grundfæstede frihedsrettigheder og endeløs opfindsomhed – alle de ting, som Europa savner. USA's levestandard er så høj, at hvis Sverige var en amerikansk delstat, ville den ligge i bunden. Danskernes misundelse kommer til udtryk i alt fra ’forståelse’ for terroristerne til stormagtsdrømmene på EU’s vegne: ”man behøver ikke at sænke stemmerne meget eller tale i kodesprog, for at få en europæisk politiker til at indrømme, at planerne om en EU-hær, EU-skatter og en centralisering af den politisk-bureaukratiske magt i EU-regi skal ske først og sidst for at få EU til at udgøre en modpol til USA.”
Kun ved at fabrikere myter og løgne om amerikanerne kan Europa vedblive med at tro sig bedre end USA. Og de ting som europæerne bedst kan lide ved USA er ikke sjældent dem, der reelt har skadet Amerika mest – fx Clinton.
Læs artiklen: