FJERDE KVARTAL 2002: 22.november  [2:10] ®®®®®®®®®®  <  >

Anti-amerikanismen efter 9/11: Europa misunder USA

 

 

 

TILBAGE TIL FORTIDEN

Hvor er det dejligt trygt, at alt nu atter er som det plejer.  Ovenpå Bush, krigstrommer og massiv Republikansk sejr ved midtvejsvalget kan enhver dansker igen legitimt rette sin afsky imod USA og alt, hvad der er amerikansk.  Danskernes credo synes at være som tilforn: Alt hvad USA er for, er vi imod, og alt hvad USA er imod, er vi for.

Det var næsten for godt til at være sandt.

Altså dengang for længe siden, i dagene efter 11. september 2001, da der et kort øjeblik næsten ikke var nogen synlig anti-amerikanisme at spore i europæiske medier i almindelighed og på den europæiske venstrefløj i særdeleshed.  Da stort set alle, der ellers har gjort næsten en dyd ud af - synligt og højlydt - at afsky alt, hvad der er amerikansk, i et kort øjeblik ikke gjorde det.

Men det var måske også lidt svært at være sådan rigtig anti-amerikansk i de dage, hvor Verden kunne iagttage de grusomme menneskelige følger af den værste og mest storstilede terrorhandling i den vestlige verden siden 2. verdenskrig.  Når man i realtid så billederne og hørte klaskene af kroppe fra ganske almindelige mennesker, der faldt i døden, bare fordi nogle fanatikere havde udvalgt dem til at skulle dø den dag, så var det svært for de fleste ikke at føle sig en lille smule, ja, amerikanske.

                                        NÆSTE SIDE

TILBAGE