En udenrigspolitik, vi aldrig har set før

Lederskabet

Men den kritik, der vil komme fra centrum-venstrefløjen bygger på den traditionelle 'sikkerhedsspiral'. Altså: jo mere vi bruger militære magtmidler og jo mere vi begrænser borgerrettigheder, jo værre gør vi verden: jo mere snæversynede og nationalistiske bliver vi, jo sværere får vi ved at bygge goodwill både i forhold til den arabiske verden og andre verdensdele.

JHM: Men det er efter min mening fuldstændigt grundlæggende forkert. Det, det handler om er, at vi har fået endnu tættere bånd og tilknytninger til de forskellige regioner og lande. Aldrig har du set en så hastig udvikling af nye demokratier - nye markedsøkonomier, nye former for samarbejde. Og dét gør, at der bliver en endnu større afhængighed af stabilitet landene imellem. Og det afhængighedsforhold styrker freden, sådan set.

Det er klart, at når man har et tættere samarbejde og tilknytninger, så kommer der større konfrontationer mellem fx religioner. Og derfor handler det vel egentlig om, at få åbnet landene op - at den kamp, som vi kører handler også om værdier. Værdien i at have åbne samfund, hvor det værdisæt, der ligger i lukkede systemer jo er fjenden. Det er ikke religionen, der er fjenden, det er fanatismen; det er diktaturet; det er undertrykkelsen.

Derfor er det så utroligt afgørende vigtigt, at Irak bliver en succes. Fordi udviklingen så vil være en enorm trussel overfor de lukkede samfund, overfor alle de regimer, der ligger rundt omkring. Derfor er der også en stor interesse, fra den anden side, i at ødelægge dette projekt på alle mulige måder. Der synes jeg egentlig, at man burde - som verdensborger og som borger, der står for disse værdier: for menneskerettighederne - der burde man vælge side, og i stedet for at pege fingre, og i medierne forklare, at ”det er en skandale, det, der foregår nede i Irak'”, så burde man sige: "Vi står for, og kæmper for, disse værdier. Og derfor ønsker vi, at det skal blive en succes". Og sige: ”Det her er udtryk for, at vi har ret. At vi faktisk møder modstand fra nogle lande og diktatorer, som absolut ikke har interesse i, at der sker en demokratisering af Mellemøsten.”

En ting er, som du siger, at der skal være politisk enighed - at vi skal have en udenrigspolitik som Socialdemokratiet også står bag osv. Men er der ikke en risiko for at I for bløde og for forsigtige? Som du var inde på har Irakforløbet været hurtigt: jf. udviklingen fra dette tidspunkt sidste år til nu. Har I været gode nok til, fra VKs side og fra regeringens side, over det sidste 1½ år at forklare befolkningen, hvor vigtigt dette var? Eller risikerer I, at I ikke har fået den dagsorden sat: at det, man vil huske Irakkrigen for er masseødelæggelsesvåbnene, der ikke blev fundet, og hele den uro og den debat, der blev skabt?

JHM: For det første er det vigtigt at sige, at krigen er jo ikke færdig endnu. Eller: een ting er at vinde krigen, en anden ting er at vinde freden - og det tager tid. Men hvis jeg endelig skal erkende noget som helst, så må jeg erkende, at det har været utroligt vanskeligt mediemæssigt at komme ud og fortælle, hvad det i virkeligheden handler om. Grunden til, at jeg sagde helt klart nej til Holger K. Nielsen omkring Irakhøringen, det var, at han sagde, at temaet det skal være: 'Løgnen bag krigen'. Hvor jeg sagde: det propagandashow vil jeg ikke være med til. Men det, som vi har fundet frem nu, det er en mere afbalanceret høring, hvor vi forhåbentlig får dette frem.

Fordi jeg synes, at Statsministeren - også udenrigsministeren, men Statsministeren specielt - har en retorik, der er rimelig tydelig: Han har sagt: "Dette bygger klart på resolution 1441. Dette beslutningsforslag - 118 - har 13 punkter: Gå ind og kig på listen. Det handler om en grusom diktator, der har ressourcer, vilje, handlekraft - og som har vist det før. Som er en trussel - og inden han bliver en trussel ligesom Nordkorea, der har masseødelæggelsesvåben, hvor vi er magtesløse, så skal vi stoppe ham her og nu.”

Mht. medierne: Nogle har sagt det omvendte - at det kun er Ekstra Bladet, P1 og Information, der har været kritiske; mens Jyllands-Posten og Berlingske Tidende har været loyale overfor regeringen osv. Hvordan kan det være rigtigt, når du siger, at det har været svært at trænge igennem med den dagsorden?

JHM: Jo, men det er fordi fokus er på det ustabile. Der, hvor der er en konflikt – der, hvor der sker civile tab osv. Hvor er succesoplevelserne i, at nu får skolebørnene nogle bøger, som rent faktisk ikke er propaganda? Hvor er historierne om, at de hospitaler som Saddam Hussein fuldstændig ødelagde og sled ned er ved at blive bygget op? Hvor er de historier, der fortæller om, at man forsøger at lave en olieproduktion, der skal bidrage til en fond, som kan bygge landet op? Hvor er historierne om, hvordan man forsøger at få politibetjente til at bygge på menneskerettigheder og respekt - så de ikke længere bruger tortur? Hvor er historierne om, hvordan man bygger tillid mellem staten, styret, og så befolkningen, som har levet i frygt i så mange år?

Nogle ville sige, at medierne er venstreorienterede og derfor ikke tager de historier?

JHM: Nej, det mener jeg faktisk ikke, fordi jeg tror, at hvis Irak forhåbentlig snart bliver en succes og man ser positive resultater, så man vil se medierne dreje rundt og sige: "Det må vi sige! De har haft modstand fra befolkningen - de har sgu' også haft modstand fra os, men de kørte videre." Derfor håber jeg på, at næste gang vi har valg, at Irak så bliver et tema, fordi det være - forhåbentlig - en succeshistorie om et dansk lederskab. Og en udenrigs- og sikkerhedspolitik som vi aldrig har set før.

Så Irak skal hjælpe Jer med at vinde det næste valg?

JHM: Det håber jeg på. Det viser troværdighed omkring en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik - og godt lederskab.

ARTIKLENS FORSIDE

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

UDGIVET 19.11.03 kl.10.11 CET

RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

ark og ulands