|
|
Lad os få politikken ind i EP-valgkampen
Af Jacob Bjerregaard
Det vigtigste er ikke, hvilket valgtema, der bliver
dominerende i de sidste dage af valgkampen. Det vigtigste er, at vi får
nogle valgtemaer med et reelt politisk indhold, og det er ikke for sent.
Valget til Europaparlamentet bør handle om meget andet end manglende
politisk deltagelse og fastlåste ja/nej-diskussioner.
EP-valgkampen, hvis man da kan tale om en valgkamp midt
i diverse royale og sportslige begivenheder, har indtil videre ikke været
noget at råbe hurra for. Langt størstedelen af historierne i medierne har
handlet om forskellige undersøgelser, som påviste manglende viden om EU,
manglende lyst til at stemme og i det hele taget manglende engagement i
valgkampen. Den ene dag er det de unge, der ikke ved nok og den næste dag er
hovednyheden, at danskerne slet ikke interesserer sig for EU.
Samtidig er det påfaldende, hvordan de danske
EU-diskussioner stadig hænger fast i en uendelig og i øvrigt dybt
ukonstruktiv pro/kontra-diskussion. Det gælder desværre også for
diskussionerne op til EP-valget, og det er synd.
Heldigvis har der været lyspunkter i valgkampen.
Enkelte kandidater har været rigtigt gode til at diskutere, hvilken politik,
de rent faktisk har tænkt sig at føre i Europa-Parlamentet. Ikke mindst
diskussionerne om fødevarepolitik og forbrugersikkerhed har været spændende.
På dette område er der en reel forskel på, hvad de forskellige partier og
lister ønsker. Nogen ønsker den bedst mulige sikkerhed for forbrugerne, mens
andre vægter hensynet til industrien højere, og her har vælgerne noget reelt
at tage stilling til. Desværre har der været langt imellem disse type
diskussioner, og det er heller ikke denne type stof, som bringes i medierne.
Det manglende politiske indhold fører til en generel ligegyldighed fra
vælgernes side, som igen fører til lav valgdeltagelse. Det er synd for
politikken og det er synd for demokratiet.
For sandheden er jo, at der er forskel på, den politik,
som de forskellige partier og lister fører i Europa-Parlamentet. Eller sagt
på en anden måde: EU-politik er politisk, og det betyder, at der er mange
flere nuancer end dem, man ser i den danske ja/nej-diskusion. Den vigtigste
skillelinie i Europa-Parlamentet er jo ikke, som man måske kunne tro, hvis
man ser isoleret på den danske valgkamp, om man er for eller imod EU. Den
vigtigste skillelinie er derimod den klassiske højre- venstreskala, præcis
som i Folketinget.
Europa-Parlamentet har rent faktisk mest indflydelse på
områder som for eksempel miljøpolitik og forbrugerpolitik, som netop er
nogle af de områder, hvor højre- venstreskalaen giver god mening. Derimod
har Parlamentet kun en begrænset indflydelse, når det gælder de temaer, som
rent faktisk har fået bevågenhed i den danske valgkamp, som for eksempel
Tyrkiet og spørgsmålet om en EU-forfatning.
Det er ikke for sent at diskutere EU-politik med et
reelt indhold. Hvis medierne her i de sidste dage rent faktisk vælger at
sætte fokus på de reelle politiske uenigheder, som eksisterer imellem
partierne, er der ingen tvivl om, at vælgerne vil få et langt bedre grundlag
for at tage stilling til, hvor de ønsker at sætte deres kryds.
Diskussionerne om, hvem der er mest imod
landbrugsstøtten og hvilket vælgersegment, der ved mindst om EU, fører ingen
vegne. Hvis vi skal have de sidste 50 % af danskerne til at engagere sig i
EU-politikken, bliver vi nødt til at give den et reelt indhold.
UDGIVET 12.06.04 KL.14.27 CET
ARTIKLENS FORSIDE
TILBAGE
|
DOWNLOAD ARTIKLERNE SOM WORDDOKUMENT
| DOWNLOAD SOM PDF-FIL
|
