|
|
Præsidenten der fik et formål
Du taler om Bush-regeringens mission; at den amerikanske administration i en vis forstand har fremlagt Terrorkrigen som et framework for den politik man arbejder efter og skal bygge støtte op omkring. Hvorfor har man gjort det? Hvad er det et udtryk for, hvis IKKE det reflekterer en reel forandring i trusselsopfattelserne - eller mener du at trusselsopfattelserne er forandret i Washington, men bare ikke i resten af USA?
HHH: Lige præcis. Trusselsopfattelserne er forandrede i Washington - i et vist omfang også i New York, kan man sige: de to byer, der blev ramt. Trusselsopfattelserne er ikke grundlæggende forandret i San Francisco, i Los Angeles, i Houston, i New Orleans. Og det er det, som kan være lidt svært opfatte heroppefra - fra Danmark, fra Europa, men det er meget tydeligt når man følger den interne, amerikanske debat om det her. Både i de amerikanske medier og specielt når man taler med amerikanere, er det jo tydeligt at det, der i virkeligheden betyder noget for dem, det er vanskelighederne med økonomien; det er følelsen af at regeringen ikke helt har styr på hvad der foregår, fordi den har sat udgiftsniveauet så vældigt op. Det er tvivlen om hvorvidt man nu bruger de offentlige penge på den rigtige måde. 11.september blev brugt til at forøge forsvarsudgifterne op til at de nu udgør $1 milliard om dagen -
Omkring halvdelen af den samlede verdens militærbudget.
HHH: Ja. $1 milliard om dagen - man kan sige vi kan historisk finde forsvarsudgifter i USA, der har været mindst lige så høje, men det er en dramatisk stigning i en periode, hvor amerikanerne ellers - under Clinton-regeringen - var blevet overbevist om at de var på vej ind i en periode med budgetoverskud. På vej ind i en periode, hvor de kunne gøre noget ved de store problemer - deres pensionssystemer, deres sundhedssystemer, problemer med infrastruktur - som vi så her for ganske nylig, hvor elektricitetssystemet simpelthen brød sammen, fordi der er blevet underinvesteret i infrastrukturen. Dét spiller en rolle for den enkelte amerikaner: at han ikke kan være sikker på at have strøm til sit køleskab. Det spiller en rolle for den enkelte amerikaner at han er bange for at de offentlige udgifter løber løbsk, fordi han så ikke kan få tilfredsstillet det minimum af behov, som han forventer skal dækkes af staten - fx pensionerne. Så trusselsopfattelserne er forandret først og fremmest i Washington og New York, men rundt omkring, der ses truslen ikke som helt fundamentalt anderledes end tidligere.
Hvilken interesse har Bush-regeringen i det her? I at forfølge den terror-agenda?
HHH: Ja, det er jo det spændende spørgsmål. Jeg tror der er flere mulige svar på det. Det ene, og mest åbenbare, svar, er, at Bush havde ikke nogen politisk dagsorden før d.11. september. Hvis man går ind og sammenligner de første taler han holdt - hans første tale til Kongressen, da han fastlagde budgettet i sit første år, med de følgende taler, ja, så kan man se hvordan de første taler afspejler en præsident, der ligesom har en bred dagsorden: så vil han gerne gøre lidt her, han vil gerne gøre lidt dér, men der intet samlende tema, der var ingen samlende dagsorden for hvorfor hans præsidentembede nu skulle gøre en forskel. 11.september gav ham den dagsorden.
11.september - ikke alene fordi det var en mulighed, men også fordi han personligt blev stærkt påvirket af det. Jeg tror ikke der er nogen tvivl om at det her ikke bare er sådan en rationel følelse af, at "Ah - nu er der en chance! Nu skal jeg vise verden, hvor stærk jeg er!" - men også at han rent faktisk blev påvirket af det, som mange andre mennesker, der var blandet ind i det og var tæt på i New York og Washington, selvfølgelig blev påvirket af det, for det var nogle fantastiske begivenheder. Og det svar han vælger er jo så at gøre sit præsidentembede til at have én hovedopgave, nemlig: kampen mod terror. Det må man jo så sige at han har forfulgt - og forfulgt benhårdt og til tider næsten enøjet - lige siden.
|
|
Illustrationsfoto: US Air Force
Portrætfoto: HHH
