ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Drømmen om Københavns befæstning

-   Et interessant eksempel på direkte demokrati eller deltagelsesdemokrati er Konventets forslag om, at én  mio. mennesker fordelt på 10 medlemslande kan skrive under på, at Kommissionen skal fremsætte et lovforslag, hvorefter Kommissionen er forpligtet til at tage et initiativ. Forudsætningerne kan lyde skrappe - men vil i virkelighed svare til, at blot 11.000 mennesker i Danmark kunne presse Folketinget til at vedtage et lovforslag på et givet område. På europæisk plan kan man forstille sig, at f.eks. Amnesty International ville være i stand til at presse Unionen til handling.

I sidste instans gør en europæisk forfatning, en præsident og et parlament det naturligvis ikke alene. Det politiske indhold hører med. Det er først, når borgerne ser, at det europæiske samarbejde kan give håb om en bedre fremtid, at de vil opleve det som meningsfuldt.

Der er i dagens diskussion om EU og demokratiet en interessant historisk parallel: Under forfatningskampen i Danmark i slutningen af det 19. århundrede gik det reaktionære Højre imod demokrati og parlamentarisme. I dag er det EU-modstanderne, der ikke tror på, at demokrati kan bruges som styreform andre steder end i nationalstaten. Og ligesom Højre i sin tid forestillede sig, at vi kunne isolere os med fæstninger rundt om København, tror EU-modstanderne, at grænsebomme er nok til at melde os ud af det omgivende samfund. Det er ikke en vision. Det er en historisk fejltagelse.

UDGIVET 12.11.03 kl.9.15 CET

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

ARTIKLENS FORSIDE

  RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

EU's kommende forfatning har RÆSON fornylig belyst i et stort interview med Lykke Friis ("Gæt hvem der kommer til middag") og gennem Kommentarer af Erik Holm og Trine Pertou Mach. Magtudredningen blev 10. november diskuteret i en artikel af Lars Goldschmidt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto:
Holger Damgaard/Det Kongelige Bibliotek

Portrætfoto: Europabevægelsen