|
Et indre marked for forskning og innovation
Af Claus Horsted, formand for VU
DET er vigtigt at den enkelte vælger gør op med sig
selv hvilket Europa man ønsker i fremtiden. Også på europæisk plan er det
nødvendigt med klare og konkrete prioriteringer. Den enkelte vælger er nødt
til at finde ud af om man ønsker et Europa, der er præget af
Socialdemokratisk formynderi, hvor man tror at vejen mod mere forskning og
flere arbejdspladser gør gennem øgede skatter, eller om man foretrækker et
Europa, som er præget af markedsøkonomi, fri bevægelighed og øget vækst.
En af EU’s absolutte største
succeser til dato er Det Indre Marked. I løbet af de seneste ti år har Det
Indre Marked skabt mere end 2 millioner arbejdspladser. Den enkelte
forbruger har fået adgang til en lang række billigere og bedre produkter end
tidligere. For ganske få år siden var frugt og grønt sæsonvarer, men i dag
er der produkter vi har til rådighed alle steder året rundt.
Efter EU’s udvidelse mod Øst
omfatter Det Indre Marked ikke mindre end 450 millioner forbrugere. De
europæiske virksomheder har i fremtiden derfor endnu større muligheder for
øget eksport og der ligger ligeledes en klar mulighed for at skabe flere
europæiske arbejdspladser.
Den europæiske økonomi halter
i øjeblikket gevaldigt efter verdens førende økonomier - især den
amerikanske økonomi er løbet fra EU’s. Et velfungerende indre marked er alt
afgørende for at få sat gang i den europæiske økonomi. Det Indre Marked skal
derfor styrkes. Der skal sikres lige vilkår overalt indenfor Det Indre
Marked. Der er derfor en lang række af barrierer, der skal fjernes.
Det er ikke kun varer, der
skal have lige og bedre vilkår i Det Indre Marked, også arbejdskraftens frie
bevægelighed og en gensidig anerkendelse af uddannelser er vigtige
forudsætninger hvis vi skal have et stærkt og fremtidssikret Europa. Det
Indre Marked kan dermed med stor fordel udvides til i langt større grad også
at være et marked for innovation, forskning og uddannelse. Vores
bevillinger til disse områder skal fordobles og landbrugsstøtten er et
ganske udmærket sted at tage pengene fra. På denne måde sikres fremtiden
gennem uddannelse, forskning og innovation samtidig med at der indføres
markedslignende principper på landbrugsområdet.
Et indre marked for innovation, forskning og uddannelse
vil gøre EU i stand til bedre at satse på forskning indenfor og udvikling af
højteknologi. Dette vil sikre europæiske arbejdspladser i fremtiden ligesom
vi vil fastholde de mange unge talenter, der ellers ville forsvinde ud af
unionen.
EU har et mål om at gøre
Europa til verdens mest dynamiske og videnbaserede økonomi senest i 2010.
Som jeg har skitseret tidligere i teksten er den europæiske økonomi pt.
stagneret og der er lang vej mod målet.
Der skal med andre ord mere fart på hvis ambitionen
skal holdes og her er god liberal politik vejen frem. Der skal gang i
liberaliseringer af jernbaner og energimarkedet og så skal der udvikles
flere og mere fleksible arbejdsmarkeder. Markedskræfterne er uden tvivl den
bedste vej mod en forbedret europæisk konkurrenceevne.
Hvis man vil et frit marked skal man også
bekæmpe statsstøtte - og forhindre monopoler,
prisaftaler og misbrug af markedsdominerende positioner. Og der bør indføres
en konkurrencedomstol, der skal fungere som en uafhængig instans, der kan
træffe afgørelser i sager omkring begrænsning af den frie konkurrence.
UDGIVET 11.06.04 KL. 7.40 CET
ARTIKLENS FORSIDE
TILBAGE
|
