16.05.2012

Selvom DR 15. maj kunne fortælle, at mange unge mænd lyver sig raskere for at komme i forsvaret, kan man måske få et rekrutteringsproblem efter 2014, når Danmark har forladt Afghanistan. Krigsdeltagelsen tiltrækker nemlig mange frivillige, og det er derfor vigtigt, at Hækkerups planlagte suspendering af værnepligten følges op af rekrutteringsinitiativer, siger Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel og Korporal Forening.

Af Emma Knudsen og Lasse Marker

[Artiklen supplerer artiklen ”Krigsministeriet” i RÆSON11 og bringes kun på nettet]
RÆSON11 udkommer 28. maj og koster 250 kr./200 kr. for studerende.
Køb abonnement her

En afskaffelse af værnepligten kræver en grundlovsændring, men inden for grundloven kan man suspendere værnepligten. Det har forsvarsminister Nick Hækkerup tænkt sig at gøre. Han vil fjerne pligtdelen, men bevare den frivillige del, så man får en slags værneret. ”Nogle af de funktioner, som de værnepligtige varetager i dig, vil også blive varetaget af frivillige værnepligtige i fremtiden. Fx Den Kongelige Livgarde, Gardehusarerne, Beredskabet og Kongeskibet. Desuden vil der være et behov for en mindre gruppe frivillige værnepligtige, som kan bruges som rekrutteringsbase for det professionelle forsvar,” siger Hækkerup, der ikke har lagt sig fast på noget konkret antal frivillige værnepligtige, men siger, at der skal være færre end i dag. ”Vi skal i hvert fald ikke uddanne til reserven, det vil sige en værnepligtshær i tilfælde af, at russerne kommer. Det gør vi til en vis grad i dag, og det er der ingen grund til, for russerne kommer ikke.”

Værnepligten skal ikke bruges til at rekruttere
Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel og Korporal Forening, er enig med Hækkerup i, at værnepligten bør suspenderes. Han kalder det en falliterklæring at tvinge folk ind: ”I virkeligheden siger man jo, at forsvaret er så dårlig en arbejdsplads, at vi skal have mulighed for at tvinge folk ind for at være sikre på at tiltrække nok ansøgere. Hvad er det for et syn at have på forsvaret som arbejdsplads?” spørger Vinther. Han deler også Hækkerups opfattelse af, at det giver god mening fortsat at have nogle frivillige værnepligtige til at varetage de royale regimenter, Livgarden, Hesteeskorten, Kongeskibet og lignende: ”Det er svært at få professionelle soldater til at gå vagt inde på de kongelige slotte måned efter måned, år efter år. Her giver det meget god mening med nogle frivillige værnepligtige,” siger Vinther. Han kan til gengæld ikke følge Hækkerups ønske om, at der fortsat skal være en gruppe frivillige værnepligtige som rekrutteringsbase for forsvaret. ”Tiden er løbet fra at have værnepligten som udgangspunkt for sin rekruttering til et professionelt forsvar. 75 procent af de værnepligtige forlader forsvaret igen efter fire måneder, og det kan man ikke kalde en rekrutteringsmæssig succes. Det giver ikke længere mening at indkalde 4.800 værnepligtige hvert år, når vi kun har brug for 25 procent af dem. Det er en meget dyr rekrutteringsmaskine. Omkring 250 millioner kroner er rent spild,” siger Vinther.

Erfaringer taler for suspendering
Et argument for værnepligten har været, at de værnepligtige skal indgå i det, man stadig kalder totalforsvarsstyrken. Men det argument giver ifølge Vinter ikke mening: ”Totalforsvarsstyrken er en styrke, der bliver kaldt ind, når politiets, forsvarets, hjemmeværnets og beredskabsstyrelsens ressourcer er sluppet op. Vi står altså med en naturkatastrofe af uhyggeligt omfang eller et terrorangreb af hid til usete dimensioner, hvorefter man så vil indkalde nogle værnepligtige, der for op til tre år tidligere fik fire måneders uddannelse. Dem ville jeg ikke turde sætte min lid til. Hvis man alligevel insisterer på at have et totalforsvar, hvorfor så ikke indgå en aftale med de professionelle soldater, der har været i krig, om at indgå i et totalforsvarsberedskab? Så ville man få et totalforsvar, der rent faktisk virkede – uden at uddanne cirka 3.200 unge mænd hvert år, som vi ved, vi ikke har noget at bruge til.”

De seneste år har lande som Sverige, Frankrig og Holland suspenderet værnepligten, der i dag er sat ud af kraft eller fjernet i 19 ud af 32 NATO- og OECD-lande. En rapport, udarbejdet af forskere fra Dansk Institut for Militære Studier i 2008, undersøger erfaringerne fra Frankrig, Holland, Slovakiet og Letland og konkluderer, at de fire lande har haft positive erfaringer. I rapporten hedder det blandt andet, ”at frivillig rekruttering er den mest effektive og billigste måde at skaffe folk til forsvaret”. Resultatet i de fire lande har været, ”at deres evne til at udsende soldater til internationale missioner er blevet bedre, uden at den folkelige forbindelse mellem forsvar og samfund er forsvundet”. Samtidig virker den danske befolkning virker parat til et opgør med værnepligten. En Gallup-undersøgelse fra 2011 viser, at 61 procent af befolkningen mener, at værnepligten skal suspenderes, og at flertallet fordeler sig jævnt blandt partiernes vælgere.

Alligevel er kritikerne mod en suspendering af værnepligten mange. Både Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti vil bevare værnepligten. De giver tre argumenter: 1) værnepligten giver folkelig forankring, 2) den sikrer en bred rekruttering, og 3) vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden, og hvis man først suspenderer værnepligten, hvad gør man så, hvis man på et tidspunkt får brug for flere værnepligtige igen?

Argument#1: Folkelig forankring
Den folkelig forankring. Ifølge Lillelund Bech giver værnepligten en folkelig forankring i forsvaret, fordi alle familier med unge mænd kommer i berøring med forsvaret. Men i et studie fra 2008 ved Dansk Institut for Militære Studier afviser Henrik Ø. Breitenbauch, at man kan tale om værnepligten som en kobling til samfundet: ”Når kun en tiendedel af en ungdomsårgang [både mænd og kvinder, red.] aftjener værnepligt, batter det ikke rigtigt,” siger han. Lillelund Bech er ikke enig og henviser til, at alle unge mænd skal til Forsvarets Dag – det, der tidligere hed session. Og Hækkerup har tilsyneladende taget argumentet om værnepligten som en folkelig forankring af forsvaret til sig. ”Jeg vil foreslå at lade alle unge mænd OG KVINDER indkalde til Forsvarets Dag, så de får en fornemmelse af, hvad forsvaret er. Herefter kan de så melde sig frivilligt til forsvaret, hvis de vil,” siger Hækkerup.

Marie Krarup, forsvarsordfører for DF, mener dog, at der er nogle fordele ved pligtelementet: ”Pligtelementet har en værdi i sig selv. Det giver en fornemmelse af, at man med sin krop har en forpligtelse over for fædrelandet, og det er ikke noget, man bare lige kan ændre på en dag,” siger hun og tilføjer: ”Vi skal ikke erstatte værnepligten med en såkaldt værneret, for hvem ved, hvor mange frivillige vi har, hvis vi afskaffer pligtdelen? Derudover ligger der jo mange moralske og etiske tanker bag det, at der er en pligt. Tænk, hvis man gjorde skatteindbetaling frivillig – det er ikke sikkert, at det vil fungere særlig godt.”

Forsvarsordfører for SF, Holger K. Nielsen, er helt uenig med Marie Krarup og bakker fuldt op om Hækkerups forslag: ”Værnepligten har udlevet sig selv. Der er hverken behov for at ’værne’ eller for en ’pligt’. Der er ikke nogen militærtrussel mod Danmark. Værnepligten er en meget dyr rekrutteringsmodel – jeg så gerne, at værnepligten blev afskaffet helt, men indtil da støtter jeg Hækkerups model fuldt ud,” siger Holger K. Nielsen.

Argument #2: Bred rekruttering
”Værnepligten er vigtig for fortsat at få fat i den brede del af befolkningen, så det ikke kun er én samfundsgruppe, der melder sig,” siger Lillelund Bech. Hun henviser til erfaringer fra blandt andet Storbritannien og USA, hvor man ikke rekruttere bredt. Selvom 96 procent af det seneste hold værnepligtige, som startede 1. august 2011, er frivillige, råber Lillelund Bech vagt i gevær, fordi man i fremtiden ikke kan være sikker på, at der vil være lige så mange ansøgere, hvis man suspenderer værnepligten.

Ifølge Flemming Vinther tiltrækker Danmarks krigsdeltagelse i dag en del værnepligtige. ”Man kan måske få et rekrutteringsproblem efter 2014, når Danmark har forladt Afghanistan, hvis ikke en suspendering af værnepligten følges op af rekrutteringsinitiativer, der gør det meget tydeligt for de unge mennesker, hvilke kompetencer man får med sig efter at have været soldat,” siger han og uddyber: ”Forsvarets rekruttering er allerede i dag meget professionel og gør brug af sociale medier som Facebook osv. Det skal videreudbygges. Man skal have gjort det klart, at Forsvaret ikke er en blindgyde, men kan være en genvej til at opnå nogle af de kompetencer, som der efterspørges i erhvervslivet. Der er formelle kompetencer i form af kursusbeviser og lignende. Men der er også realkompetencer som modstandskraft, evnen til at arbejde i hold, og normer som pligt og loyalitet i den forstand, at hvis man har forpligtet sig til en opgave, så fuldfører man den også. Det er kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Hvis det lykkes, vil forsvaret sagtens kunne klare sig i konkurrence med alle mulige andre uddannelser. Hvis det ikke lykkes, vil der være en fare for, at det bliver et smalt ansøgerfelt til Forsvaret.” Hækkerup er opmærksom på problemstillingen og siger, at det er afgørende, at en suspendering af værnepligten følges op af lignende rekrutteringsinitiativer.

Argument #3: Vi kan få brug for værnepligtige i fremtiden
Marie Krarup frygter, at man med et mindre forsvar vil have svært ved at øge kapaciteterne igen, hvis der skulle blive behov for det. ”Det kan være meget svært at genoprette pligtdelen det øjeblik, vi får brug for at have 20.000 mand for at mobilisere. Der er ingen, der kan forudsige, hvordan verden ser ud om 10-20 år. Der var jo heller ingen, der forudså kollapset af Sovjetunionen eller 9/11,” siger hun.

Krarup bakkes op af Oberst Lars Møller: ”Man er meget modig, hvis man afskaffer værnepligten. Værnepligten er jo en billig måde, hvorpå vi kan kompensere for, at vi ikke har en særlig stor hær. Det er en fin idé at afskaffe pligtdelen, men det er problematisk, når man pludseligt er i nedgang i forhold til antal ansøgninger og ikke kan rekruttere alle de frivillige, som der så bliver brug for,” siger han.

Holger K Nielsen mener derimod, at forsvaret med rette selv burde sikre rekrutteringen: ”Forsvaret må være bedre til at gå ud og rekruttere ligesom andre offentlige institutioner. Forsvaret må gøres til en moderne offentlig arbejdsplads – hvorfor skal forsvaret ikke rekruttere selvstændigt på linje med politiet?”

EMMA KNUDSEN (f. 1986) er kandidatstuderende i statskundskab og tidligere praktikant ved NATO, den amerikanske kongres, Forsvarsakademiet og Barack Obamas præsidentkampagne. LASSE MARKER (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og BA i statskundskab, kandidatstuderende i statskundskab og i Historie ved Københavns Universitet. Har desuden skrevet analyser til og været researcher på Politiken. ILLUSTRATION: Nick Hækkerup (Foto: Niclas Jessen/Forsvarministeriet)