12.05.2012

Regeringen er IKKE i færd med at tage et opgør med velfærdsstaten, som Jørgen Goul Andersen siger til RÆSON. Men krisen har sat Danmark over for en ny økonomisk virkelighed, hvor vi bliver nødt til at prioritere benhårdt – nogle gange også hårdere, end man kunne ønske.

KOMMENTAR af Dan Jørgensen

Goul Andersens påstand#1: Regeringens varslede opgør med velfærden skaber utryghed i befolkningen og lægger dermed en dæmper på forbruget, som ellers er nøglen til at komme ud af krisen.
Jeg mener ikke, regeringen har varslet noget opgør med velfærden. Tværtimod. Danmarks socialdemokratisk ledede regering har valgt en ansvarlig vækstvej, hvor der på den ene side kommer styr på økonomien og på den anden side sættes gang i væksten og beskæftigelsen gennem en omfattende kickstart. Og det er der brug for. For Danmark er stadig i en stor krise. Meget af krisen kommer udefra. Men vi må også være ærlige over for os selv og se i øjnene, at under de sidste ti års højreorienteret styre har ikke kun VK-regeringen, men også mange helt almindelige danskere levet over evne. En opgørelse lavet af OECD i 2010 viser konsekvensen af udviklingen. Danskerne var verdens mest forgældede folkefærd. Det er ikke en rekord, vi skal gentage. Derfor er det vigtigt, at Danmarks nye regering sætter økonomisk ansvarlighed på dagsordenen.

Goul Andersens påstand#2: Vi har ikke råd til at afskaffe børnepengene. En afskaffelse af børnepengene vil fungere som en målrettet, forhøjet marginalskat for børnefamilierne og dermed reducere deres incitament til at arbejde. Afskaffelsen vil også føre til, at færre veluddannede og mobile unge forældre bliver i Danmark, og desuden føre til et fald i fertiliteten. Alt sammen uhensigtsmæssigt, når der er brug for flere hænder på det danske arbejdsmarked i fremtiden.
Det er ikke socialdemokratisk politik at afskaffe børnepengene. Men krisen har sat vores land over for en ny økonomisk virkelighed, hvor vi bliver nødt til at prioritere benhårdt – nogle gange også hårdere end man kunne ønske. Derfor skal vi være åbne over for alle ideer, når vi kigger på, hvordan man kan reformere vores velfærdssamfund, så det kommer styrket ud af krisen.

Goul Andersens påstand#3: Svaret på krisen er at få gang i investeringerne. Det skal ske via erhvervsvenlig politik, stram indkomstpolitik og den forbedrede konkurrenceevne, som overenskomsterne har leveret.
En af de ting, jeg er allermest stolt af ved det danske samfund, er vores fagbevægelse og den ansvarlighed, deres medlemmer viser i hårde tider som disse. Mens bankdirektører i gennemsnit fik 18 procent i lønstigning i 2011, har lønmodtagerne holdt igen i årets overenskomster. Det er en afgørende brik i at forbedre dansk konkurrenceevne og igen sætte gang i eksporten, der på centrale områder har tabt terræn over de sidste ti år. Et andet sted, vi skal sætte ind, er over for de 20 milliarder, der siden 1995 hvert år ukritisk er blevet udbetalt i erhvervsstøtte. De penge skal målrettes mod væksterhverv og – var det op til mig – i særlig grad mod den grønne sektor. Sammen med en øget konkurrenceevne er en målrettet investeringspolitik forudsætningen for, at Danmark kommer ud af krisen på længere sigt. Men det skal også kombineres med her-og-nu initiativer, der bekæmper den tordnende arbejdsløshed. Derfor har vi socialdemokrater sat os i spidsen for en grøn kickstart, såvel som vi har fået vedtaget en historisk energiaftale. Begge dele vil skabe tusindvis af jobs de kommende år og danne forudsætningen for langsigtet beskæftigelse ved at sætte Danmark i front i det grønne kapløb.

Goul Andersens påstand#4 Den nordiske velfærdsmodel er ikke for dyr. Universalismen er derimod en god ting, som ikke forvrænger incitamenter, men skaber politisk og social kapital, samt forbedrer medborgerskab og omfordelingen af goder i samfundet.
Den danske velfærdsstat er blevet kaldt en humlebi, der mod naturens love kan flyve. Klassisk økonomisk teori ville nemlig foreskrive, at den høje danske skat skulle hæmme væksten. For som tidligere socialminister Eva Kjer Hansen udtrykte det i 2007, så burde ulighed – snarere end den store danske lighed – skabe dynamik i samfundet. Det gør den bare ikke. Tværtimod skaber lighed dynamik. Danmark er – på trods af krisen – et af verdens mest konkurrencedygtige samfund. Og det skyldes netop universalismen og det stærke nationale fællesskab, vi har i Danmark. Derfor er det helt afgørende, vi fastholder princippet om fri og lige adgang til de grundlæggende velfærdsgoder. Til sundhed og uddannelse. Og til sociale ydelser, når man rammes af arbejdsløshed eller sygdom. Det er det samfund, vi i arbejderbevægelsen har kæmpet for i over hundrede år, fordi det er det mest solidariske. Men det er også noget, der skaber tryghed, tillid og derfor vækst og beskæftigelse for den brede befolkning.

Dan Jørgensen (f. 1975) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. ILLUSTRATION: Dan Jørgensen (Foto: presse)