04.05.2012

De politiske yderfløje kommer til at stjæle billedet, når grækerne går til valg på søndag, vurderer eksperter. Især højreekstremismen har vundet indpas hos vælgerne i kølvandet på den økonomiske krise.

Af Tinne Hjersing Knudsen

Kortlivet græsk regering undervejs. Den økonomiske krise overskygger valget i Grækenland. Befolkningen har fået nok af nedskæringer og straffer de to store partier, PASOK og Nyt Demokrati, ved at strømme ud på fløjene. Eksperter vurderer, at valget alligevel munder ud i en koalitionsregering mellem de to, men spår den samtidig en kort levetid. RÆSON dækker valget gennem en række analyser og interviews.
– Græske valg: Udsigter til et splittet parlament
– Græsk valg: Det nye parlament kommer ikke til at sidde længe

Vælgerne flygter fra midten ud på højre- og venstrefløjen i græsk politik. Det viser meningsmålinger op til parlamentsvalget, som afholdes på søndag den 6. maj. Det mest overraskende er dog, at det højreekstremistiske parti Gyldent Daggry stormer frem. Der har nemlig aldrig været folkelig tradition for højreekstremisme i Grækenland. Mogens Pelt, lektor på Saxo-instituttet på Københavns universitet og ekspert i græske forhold, kalder udviklingen besynderlig.

”Selvom vælgerne stryger til fløjene, er der ikke tale om en ensidig højredrejning. Men det er bemærkelsesværdigt, at der er folkelig opbakning til højrefløjen. Den har været meget svag, siden Grækenland blev demokratisk i 1974,” siger han.

Højrefløjsparti med fascistoide tendenser
Gyldent Daggry står lige nu til at få 5-6 procent af stemmerne ved parlamentsvalget søndag d. 6. maj. Det giver dem adgang til det græske parlament, hvor spærregrænsen er på tre procent.

”Gyldent Daggry har fascistoide tendenser. De vil sende alle illegale indvandrere ud af Grækenland. De vil pågribe dem og placere dem i arbejdslejre, hvor de skal arbejde for føden, så de ikke er en udgift for den græske stat,” siger Mogens Pelt.

Han understreger dog, at der ikke er tale om en udvikling, som vi har set den i for eksempel Ungarn. Her gik højreekstremismen fra at være en mindre folkelig bevægelse til at komme i regering. De højredrejede tendenser mundede ud i konkret lovgivning. I Grækenland er der en stærk venstrefløj og et valgsystem, der gør, at Gyldent Daggry ikke vil få politisk indflydelse, selvom de kommer i parlamentet.

”Det her får formodentlig ingen betydning for den reelle magt i parlamentet. Det vil heller ikke påvirke forholdet til EU, fordi det ikke vil få indflydelse på den førte politik,” siger han.

Venstrefløjen er stadig størst
Selvom det er første gang, den højreekstremistiske fløj oplever folkelig opbakning, er politisk ekstremisme ikke ny for grækerne. På venstrefløjen er der ikke partier, som er ligeså ekstremistiske som Gyldent Daggry, men landets kommunister ser også ud til at gå frem ved valget.

”Kommunisterne står til at få 9-12 procent i de seneste meningsmålinger. Venstrefløjen har generelt en stærk tradition i Grækenland,” siger Mogens Pelt.

Det skyldes, at venstrefløjen blev gjort til martyrer og ofre, da de tabte borgerkrigen og blev undertrykt under militærdiktaturet. Det har gjort kommunisterne til helte, fortæller Mogens Pelt.

”De venstreorienterede kan sagtens være succesrige forretningsfolk. Grækenland har i mange år haft det, de kalder ”millionærer mod egen vilje”. Diktaturet, der eksisterede frem til 1974, forbød venstreorienterede at gå på universitetet. Det fik dem til at blive forretningsfolk i stedet. Der er derfor ikke nogen kobling mellem, hvor man står på samfundsstigen, og hvad man stemmer,” siger han.

En generel ekstremisering
Der er to ting, der splitter vælgerne på søndag, mener Mogens Pelt. Der er dem, der går ind for euroen og EU-samarbejdet, og dem, der er imod spareprogrammet.

”Siden 1974 har et af de to største partier, Pasok og Nyt Demokrati, været i stand til at danne flertalsregering alene, men det ser ud til at være slut nu. Begge partier ser ud til at betale en høj pris for at have ført en nedskæringspolitik. Hvis man som vælger er imod spareprogrammet, er der ikke noget at hente hos de to store partier. De kommer til at følge den politik, de har ført indtil videre, og det får en masse til at flygte ud på fløjene,” siger Mogens Pelt.

Chris Holmsted, der er ph.d-studerende og forsker i politisk ekstremisme ved Roskilde Universitet, er enig. Han forventer kun en ændring i opbakningen til den ekstremistiske politik, hvis konjunkturerne vender.

”Når det går godt økonomisk og politisk, har de ekstreme bevægelser trange kår, og når det går dårligt, sker det modsatte. Udviklingen i Grækenland afhænger af, hvad der kommer til at ske i Europa i de kommende år. Grækerne har ikke tillid til det europæiske projekt. EU bliver set som bussemanden, så unionen rolle er at skabe tillid til markederne og skabe økonomisk stabilitet,” tilføjer Chris Holmsted, der mener, at ekstremismen vil dæmpes, når der findes en vej ud af krisen og et grundlag for vækst og tillid til det politiske system.

Indvandring er blevet et politisk emne
I valgkampen er den økonomiske krise det største emne, men også indvandring fylder op i debatten. Også det er bemærkelsesværdigt. Grækerne har aldrig diskuteret indvandring som et problem, på samme måde som vi har i Nordeuropa. Det er på trods af, at der er langt flere indvandrere i Grækenland end i resten af Europa.

»Der har været en lang tradition i Grækenland for at rejse ud i længere tid for at arbejde, og derfor har indvandringen aldrig optaget befolkningen. Sandsynligvis fordi grækerne har haft forståelse for, hvordan det er at være indvandrer«, siger Mogens Pelt. Men Gyldent Daggry fører en skræmmekampagne op til valget. De vurderer antallet af illegale indvandrere til at være to millioner, mens det reelle tal skønnes at være omkring en million. Men selvom Gyldent Daggry er højreekstremistisk, adskiller partiet sig fra lignende bevægelser i norden, fordi det ikke er islamfjendtligt:

»Islam er ikke nævnt en eneste gang i Gyldent Daggrys slagord. Det er udelukkende illegale indvandrere, partiet går til kamp imod«, siger Mogens Pelt.

Ekstremisterne er unge
Mogens Pelt vurderer, at Gyldent Daggry vil få udpræget opbakning fra de unge, fordi de ikke har samme erfaringer som deres forældre med at være fremmed i et andet land. ”Traditionen for at rejse ud i længere tid for at arbejde stoppede omkring 1990’erne, så de unge er måske af den grund mindre tolerante end deres forældre,” siger han.

Chris Holmsted fortæller, at de græske unge har nemt ved at blive forført af Gyldent Daggry, fordi de har et mindre erfaringsgrundlag at tage beslutninger ud fra, og fordi over halvdelen af de græske unge står uden for arbejdsmarkedet.

”De unges støtte til Gyldent Daggry er ikke noget, der bare kommer ud af den blå luft. Det er dem, der bliver ramt først og hårdest. Det er dem, der ikke kan bide sig fast på arbejdsmarkedet og først bliver arbejdsløse. Og så det er nok dem, der har sværest ved at se en fremtid i de systemer, vi har i dag,” siger han.

Politikerlede og systemmistillid
En anden grund til, at Gyldent Daggry går frem, er, at partiet er ukendt. Politikerne er forbundet med korruption, og derfor er det ikke en fordel at være kendt af vælgerne.

”Gyldent Daggrys politikere vinder på at være ukendte. Der er en enorm politikerlede i landet og en meget lidt tiltro til politikere,” siger Mogens Pelt, der siger, at mange grækere mener, at staten har ansvaret for krisen ved ikke at have indført nødvendige skatter i tide.

Chris Holmsted forklarer, at fremgang til ekstremistiske partier er et udtryk for en generel mistillid til de politiske systemer og et ønske fra vælgerne om en radikal forandring.

»I den type kriser, vi ser i Grækenland i de her år, flygter vælgerne fra midten og ud på yderfløjene. Og hvad er det så, fløjene kan tilbyde? Det er ofte meget enkle løsningsmodeller eller forklaringer på kriser, som nogle vil kalde meget komplekse«, siger han.

Selvom Grækenland ikke har tradition for en folkelig højreekstremisme, har yderfløjene traditionelt stået stærkt i Grækenland. Og det efterlader ifølge Chris Holmsted en negativ politisk arv.

»Det er mange år siden, men kriser præger politiske systemer lang tid efter. I kriseperioder bryder arven op til overfladen, og samfundet bliver meget polariseret«.

Tinne Hjersing Knudsen (f. 1991) er journaliststuderende på Syddansk Universitet og redaktør på Lixen – avisen for yngre journalister. ILLUSTRATION: Sammenstød mellem demonstranter og politik den 5. maj 2010 (Foto: Greece rebels via flickr)