04.03.2012

Putin er måske verdens mest populære præsident, men hans system er i dyb krise. Han vandt sin tredje præsidentvalgkamp, men hvis han vil vinde den næste, skal han gennemføre reformer. Oppositionen er for alvor ved at komme på stemmesedlen.

Af Maria Mellander

Obama, Sarkozy, Merkel og Thorning må alle misunde Putins popularitetstal. Ved dagens præsidentvalg viser de foreløbige optællinger, at han får 58 procent af stemmerne. Putin behøvedes ikke engang svindle for at vinde første valgrunde, der kræver over 50 procent af stemmerne. Vælgerne har igen bragt ham til magten. Det er der to grunde til. For det første har han stabiliserede Rusland efter 1990’ernes politiske og økonomiske kaos. For det andet er hans modkandidater på stemmesedlen en joke. Men noget er galt. En præsident, der vinder med 30 procentpoint margen til nummer 2, burde ikke frygte 100.000 demonstranter dagen efter. Putin er populær hos flertallet, men hans system er i dyb krise.

Russerne har fået nok
Gennem 10 år har russerne set systemet i aktion: oppositionskandidater nægtes opstilling, statsovertagelse af de indflydelsesrige TV-kanaler, fratagelse af lokale guvernørvalg, Kreml-diktat af regionale love og skatter, hetz på NGO’er og øget korruption.

Indtil Dumavalget (parlamentsvalget) i december har russerne holdt deres utilfredshed for sig selv. Men Kremls arrogance kammede over: Medvedev og Putins jobbytte, ingen reelle oppositionskandidater på stemmesedlen og udbredt valgsvindel, mens Kreml erklærede valgene frie og fair.

I første omgang ramte afskyen for systemet kun Putins støtteparti Forenet Rusland, der ifølge det officielle valgresultat gik 14 procent tilbage. Exit polls fra valget tyder dog på, at der reelt set var tale om en halvering.
Men nu peger pilen i stigende grad på Putin selv. Blandt 100.000 moskovitter og tusindvis af Ruslands byboere er Putin verdens mest upopulære præsident.

Igor Bunin fra Center for Politiske Teknologier siger til Nezavisimaya Gazeta; “Harmen over parlamentsvalget antændte en vrede mod systemet, som længe har været set som unfair. Valgsvindlen er kun et påskud. Protesterne bliver i stigende grad rettet mod Putin.”

Det skal Putin gøre
Hvis Putin vil gøre sig håb om at beholde magten, skal han distancere sig fra sit eget system. Det sker ved at stoppe valgsnyd, nedlægge Forenet Rusland, udskifte 50 mand i Kreml-staben, udpege en ny premierminister, iværksætte reformer og bekæmpe korruption. Men der er ikke meget, der tyder på, at forandringerne er på vej.

”Regimets svar har været at tillade demonstrationerne og gøre kosmetiske indrømmelser. Ifølge forslag til en ny valglov, som Dumaen behandler netop nu, bliver direkte guvernørvalg genindført, og det vil blive nemmere at blive godkendt som kandidat og parti. Men djævlen ligger gemt i detaljerne, og det skal igennem præsidentens filter.” siger Karsten Møller, senioranalytiker ved DIIS.

Kommer der ikke lempeligere regler for opstilling før næste valg, der kan blive før tid, kan der meget vel står ikke 100.000 men 500.000 utilfredse russere foran Kreml. ”Vi vil fortsætte med at forlange politiske reformer, nye parlamentsvalg inden et år og nye præsidentvalg inden to år,” siger den kendte blogger og aktivist Aleksej Navalny om oppositionens plan.

Putin møder allerede konkurrencen på Internettet og på gaden. Ved næste valg er den på stemmesedlen. Hvis Putin ikke reformerer sit eget syge system, taber han, så snart en troværdig politiker stiller op med et reformprogram. Når russerne ser systemet som sygt og reformer som nødvendige, er fundamentet for Putins popularitet væk.

Kremls eliter: sikkerhedsnet eller dolkestødere?
Mens en lille vælgeropbakning er en katastrofe for en dansk statsminister, så kan en russisk præsident sidde sikkert, så længe han stadig har 100 procent af Kreml-elitens opbakning. Det var i hvert fald tilfældet med Yeltsin. Spørgsmålet er så, om Kreml står bag Putin. Det er ekstern lektor i russisk politik ved Københavns Universitet, Jens Worning, ikke overbevist om, at den gør på langt sigt:

“Putins legitimitet er udfordret på to fronter. Den synlige kender vi. Det er demonstranterne, der kræver fair valg. Den usynlige er den politisk-økonomiske elite. I den politisk-økonomisk elite er der en voldsom konkurrence om indflydelse og adgang til ressourcer. Op til valget og i forbindelse med udnævnelse af ny regering foregår der intense magtkampe i disse kredse. Her skal Putin forsvare sin position som den, alle frygter, og den, der har styrke nok til at bilægge konflikter internt i eliten. Han er lige nu stærkt udfordret og kæmper for sit 3. præsidentskabs styrke. Den anden front har han formodentligt ikke så meget at frygte for på kort sigt. Men får Rusland økonomisk krise, som kan mærkes i samfundet inden for 2-3 år – det vil sige, hvis væksten går under 3procent – så kan kravet om fair valg blive koblet til krav om social retfærdighed og få meget bred folkelig opbakning. Så står Putin i en krise, der er meget dybere, end det vi har set indtil nu.” siger Jens Worning, der er erfaren Kreml-analytiker og tidligere Dansk Generalkonsul i Skt. Petersborg.

Ingen alternativer til Putin
Men det bliver svært for Kreml at finde en ny Putin med samme troværdighed. En kandidat med en ren samvittighed fra 1990’er og erfarne lederevner, som Putin trods alt besidder. I russernes øjne er der to slags politikere; dem der bestemmer i Kreml, og dem der lader sig diktere af Kreml. Og man stemmer på dem, der bestemmer. Der er ingen nåde for marionetdukker.

Tidligere finansminister Kudrin blev buhet ud af 100.000 demonstranter på Sakharova den 24. december, og hans mæglingsforsøg med Kreml har ingen steder ført. Oligarken Prokhorov lover også reformer, men alene det, at han har fået lov at stille op, vidner om aftalt spil, mener de mistroiske russiske vælgere.

Oppositionsbevægelsen har dog allerede haft en effekt; russisk politik, der før blev afgjort i en lukket klub i Kreml, har nu fået et element af åben konkurrence, som ikke er set siden 1995. Søndagens valg bliver det sidste, hvor Putin nyder de facto monopol på stemmesedlen.

Allerede mandag har russerne et valg: at demonstrere på Pushkin Pladsen eller blive hjemme. Og konkurrencen vil intensiveres. Putin bliver nødt til at tillade oppositionen at stille op til næste valg. Og gennemfører han ikke reformer inden da, så er det Rusland uden Putin.

Maria Mellander var leder af Silbas observation af det russiske Duma-valg 4. december 2011. Praktikant på Carnegie Center i Moskva sommer 2011. Kandidatstuderende statskundskaber ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Putin til pressemøde 2007 (Foto: Bohan Shen via flickr)