16.02.2012

Årsdagen for oprøret mod styret i Bahrain blev langt fra en gentagelse af sidste års folkelige march gennem gaderne. Talstærke sikkerhedsstyrker forhindrede store gruppedannelser i centrum af hovedstaden og belejrede omkringliggende landsbyer med hårde metoder. ”Meget undertrykkende,” mener Mellemøstekspert.

Af Louise Bo Jespersen, Jidhafs, Bahrain

Mørket sænker sig over landsbyen Jidhafs. Tillukkede huse kaster tavst deres skygger ned over de mennesketomme gader. Imens vidner bunker af hylstre fra tåregas, lydbomber og skarpt skyts om voldsomme kampe. I det fjerne anes lyden af fire tryk på et bilhorn i takt med ”Ned med Kong Hamad”. De fire slagord går igen og igen. De har sammen med ”Allah er den største” udgjort de mest populære kampråb den sense-te tid.

”Politiet blokerede vejene klokken ni i morges. Ved tretiden kom betjente i store grupper af 70 mand og begyndte at skyde. Sådan fortsatte det i tre timer”, siger Mohammad på 24 år. Vi er en landsby lidt uden for hovedstaden Manama. Efter en del overtalelse har Mohammad indvilliget i et interview. Med en hurtig bevægelse slukker han loftlyset i bilen og kigger flygtigt ud ad vinduerne, før han taler videre.

”Vi starter altid med at demonstrere fredeligt. Men når politiet kommer og skyder på os, begynder nogle at kaste med sten og Molotov cocktails”, siger han.

Politiet skyder med skarpt
Demonstrationer og afspærringer af landsbyen foregår med jævne mellemrum. Men årsdagen for oprøret mod styret har været særlig voldsom. Ifølge Mohammad er der flere tilskadekomne og arresterede end normalt. Og politiet tøver ikke med at skyde med skarpt.

Brugen af rigtige kugler bekræftes af en sygeplejer, der hemmeligt tilser sårede demonstranter i landsbyer-ne. Som mange andre fra landets medicinske stab risikerer han arrestation og fængsel ved at yde medicinsk hjælp til shia-muslimske demonstranter.

”Jeg har set skader i dag forårsaget af knive, tåregasgranater, gummikugler, almindelige kugler og shozane”, siger han og påpeger, at 33 ud af dagens over 100 opkald har været alvorlige. Han fremhæver især de ulovlige shozane kugler – en patron med 70 små kugler indeni, som forårsager stor skade på kroppen. Og mønsteret er klart.

”At dømme fra de sårede patienter er der ingen tvivl om, at politiet slår hårdere ned på demonstrationer i de afspærrede landsbyer end til de mere officielle protester i byen,” siger han.

Mellemøstekspert: Ingen forandringer uden internationalt pres
Politiets barske metoder kommer ikke bag på politisk Mellemøstekspert Sarah Marusek fra Maxwell School of Syracuse University i USA. Hun ser regimets anvendte strategi som endnu et led i at holde den shia-muslimske befolkning nede.

”Regeringen undertrykker shiaerne politisk og økonomisk. De afviser journalister, der vil dække årsdagen for oprøret. Det er tydeligt, at politiet vil ty til vold over for demonstranterne,” siger hun i et telefoninter-view fra Libanon.

Ifølge Sarah Marusek bliver det svært at ændre tingenes tilstand. Selvom shia-muslimerne er en majoritet, der udgør cirka 60 procent af de den muslimske befolkning i Bahrain, kræver det pres udefra, hvis demon-stranter skal have medvind igen. Og de to sværvægtere, Saudi Arabien og USA, ser dog ikke ud til at ville hjælpe politiske reformer og mere økonomisk og social lighed på vej. Saudi Arabien støtter det siddende kongestyre i Bahrain, og USA vil have ro i regionen.

Et fast jerngreb
Tilbage i Jidhafs, langt væk fra stormagtpolitik og regionale interesser, er der blot ét punkt på dagsordenen.

”Jeg ønsker bare frihed”, siger Mohammad, som vil holde fast i drømmen, indtil den går i opfyldelse. I begyndelsen havde politiske reformer og en folkevalgt regering høj prioritet. Men i lyset af politiets barske behandling af kvinder, børn og ældre ved demonstrationerne ser Mohammad helst, at kongen og hans sty-re går af. Især politiet, som bistår kongefamiliens regime, har ry for at være brutale blandt mange shia-muslimer.

”De skød en mand med shozane, da han krævede at få sin pung tilbage”, siger Mohammed om en af dagens episoder med politiet. Han tager sin smart phone frem og viser klip fra YouTube af mandens kvæstelser.
Som tusinder af andre ville Mohammad gerne have marcheret i hjertet af hovedstaden, Manama. Men den massive belejring af landsbyen og politiets ofte meget voldsomme metoder, forhindrede beboerne i at komme i nærheden af Perle-rundkørslen.

Bahrain er stadig kun en brik i et storpolitisk spil
Netop Perlerundkørslen er stedet, hvor oprøret startede den 14. februar sidste år. Inspireret af pro-demokratiske demonstrationer i Egypten og Tunesien krævede borgerne politiske reformer og social og økonomisk retfærdighed. Selvom politiet slog brutalt ned på tusindvis af fredelige demonstranter og senere rev Perlemonumentet ned, forblev Perlerundkørslen et symbol på frihed.

Mens Mohammad fortæller om årsdagen, er andre landsbyer stadig spærret af. Betonklodser, politibiler med blå blink og kampklædte betjente står som urokkelige klipper ved alle indfaldsveje. Selv på afstand siver den tunge lugt af tåregas ud fra landsbyerne og fortæller samme historie som Jidhafs.

Fra kong Hamad er den officielle forklaring, at oprøret er i strid med konstitutionen. Det retfærdiggør iføl-ge styret politiets massive tilstedeværelse og ageren. Udover den markante oprustning i vejspærringer, opsatte kameraer, pigtråd og talrige politibiler på alle vejstrækninger nær det centrale Manama, breder styrets politik sig også til overvågning af hospitaler og læger.

”Det er absurd, at læger kan blive arresteret og dømt for at yde hjælp til patienter, der er blevet skudt af regeringens kugler,” siger Sarah Marusek. Lægeerhvervet bruges dermed som redskab til at undertrykke befolkningen og er ifølge hende det autoritære regimes sande ansigt.

Hun konstaterer, at shia-muslimerne er brikker i et spil, de ikke kan vinde. Årsdagen er det tydeligste ek-sempel. Bahrain er en rig lille olistat med en indflydelsesrig saudisk nabo. Store interesser er på spil, og det er problemet for shia-befolkningen, der er uden indflydelse.

Louise Boo Jespersen (f. 1983) er journalist ved Palestine Monitor og politisk medarbejder for “Arab World Democracy and Electoral Monitor”, Al Marsad. Hun har en BA i statskundskab og en MA i analytisk journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere arbejdet på presseinstituttet i Ulaanbaatar i Mongoliet i 8 måneder og bor nu i Ramallah. Illustration: Demonstration i Bahrain 2011 via Flickr