03.02.2012

I december demonstrerede 100.000 russere under parolen ”Et Rusland uden Putin”. Den 4. februar demonstrerer russerne igen. ”Putin taber legitimitet, men han bliver ikke tvunget fra magten så længe, der ikke eksisterer et reelt alternativ”, siger Maria Lipman fra tænketanken Carnegie i Moskva. Valgloven gør det næsten umuligt for nye kandidater at opstille, og oppositionens mål er derfor ikke at vælte Putin ved valget 4. marts, men at gøre ham til en svag, illegitim leder, der måske på sigt kan væltes.

INTERIVEW af Maria Mellander

Læs også: 100.000 demonstranters nytårsforsæt: Rusland uden Putin

RÆSON: Putin vælges til præsident 4. marts – men han ses i stigende grad som illegitim?
Maria Lipman: Putins popularitet er godt nok faldende, men han er stadig langt mere populær end sine modstandere. Så længe der ikke findes et alternativ, træder Putin ikke tilbage. Putins største problem er ikke hans modkandidater eller demonstranterne – det er hans egen faldende legitimitet. Særligt i Moskva og Sankt Petersborg ses han som illegitim. Der er netop blev sendt en tv-dokumentar, hvor Putin fremstilles som Ruslands redningsmand, og måske vil han prøve flere af disse kampagner, men jeg mener ikke, at han kan bryde trenden.
RÆSON: Er der andre politikere, der kan konkurrere med Putin?
Lipman: Der er andre politikere, der stiller op og konkurrerer – i teorien. Ifølge russisk lov kan Duma-partier nominere en præsidentkandidat hver. Tre modkandidater er registrerede indtil nu: Zyuganov fra det kommunistiske parti, Zhirinovsky fra Liberaldemokraterne og Mironov fra ”Retfærdigt Rusland”. Men en anden valgrunde er ikke særlig sandsynlig.
RÆSON: Uafhængige kandidater skal indsamle 2 millioner underskrifter godkendt af Valgkommissionen for at opstille. Valgkommissionen har netop afvist Yavlinsky, kandidat for oppositions-partiet Yabloko, men godkendt oligarken Prokhorovs kandidatur. Hvorfor? Og hvad siger det om Kreml og Valgkommissionens strategi?
Lipman: Det er helt umuligt at indsamle og få godkendt 2 millioner underskrifter. Reglen blev introduceret for flere år siden for at forhindre uønskede kandidater i at opstille til valg. Valgkommisisonen anvender reglerne selektivt. Der er ikke meget tvivl om, at Prokhorovs underskrifter heller ikke levede op til kravene, og Kreml ser altså åbenbart Yavlinskys kandidatur som farligere end Prokhorovs. Yavlinskys afslag anses blandt demonstranterne for at være politisk motiveret og ulovligt – især fordi Prokhorovs kandidatur blev godkendt. Det ses som endnu et eksempel på en unfair valgkamp og føjer yderligere til Kremls faldende legitimitet. Selv før valgdagen anses valget som unfair.
RÆSON: Det største problem er ikke den fysiske svindel med stemmesedler på selve valgdagen – det er ekskluderingen af partier og kandidater på forhånd?
Lipman: Det er det hele. Kontrollen med det politiske system blev introduceret i 00’erne. Det sker på mange forskellige måder; administrativt, lovgivningsmæssigt og via manipulation og snyd. Det er kontrol i bredeste forstand – det kan ikke reduceres til én type snyd. Det er overalt.

RÆSON: Talerne fra demonstrationerne i december er ikke på stemmesedlerne til præsidentvalget i marts. Hvordan vil de udnytte momentum, når de ikke stiller op?
Lipman: De vil fortsat kritisere Putins legitimitet og svække hans popularitet yderligere. Putin vil højst sandsynligt vælges til præsident 4. marts, men oppositionens mål er at gøre ham til en svag, illegitim leder. Men demonstranterne har intet parti, de afskyr politik. Til demonstrationerne den 10. og 24. december blev forfattere, journalister og tv-stjerner taget bedre imod end politikerne. De fleste talere blev faktisk buhet ud – men ikke Navalny. Navalny har netop ingen forhistorie i politik men er en succesfuld politisk aktivist, blogger og antikorruptions-advokat [Navalny opstillede som lokal kandidat for det liberale oppositionsparti Yabloko 2000-2007 men brød med partiet pga. uoverensstemmelser – blandt andet beskyldtes han for nationalistiske synspunkter, red.].
RÆSON: Kan Navalny vinde et præsidentvalg?
Lipman: Allerede i december afviste Navalny at indsamle de to millioner underskrifter, fordi det simpelthen er umuligt at få disse indsamlet og godkendt. Hvad der vil ske om seks år er umuligt at sige, når vi befinder os midt i en politisk krise. Men i fremtiden, hvorfor ikke?

RÆSON: Hvilke chancer har demonstranterne for at gennemtrumfe sine krav om frigivelse af politiske fanger, omvalg til parlamentet, efterforskning af valgsvindlen, fyring af Valgkommisisonens formand Churov og lempelse af valgopstillingsregler?
Lipman: Jeg tror ikke, at demonstranterne kan gennemtrumfe deres krav. På trods af to demonstrationer har Kreml ikke udvist vilje til at forhandle med demonstranterne – tværtimod har Putin ført en valgkampagne blottet for hensyn til demonstranternes krav.
RÆSON: Har demonstrationerne overhovedet haft en effekt?
Lipman: Alene det, at demonstrationerne fortsætter er en præstation i sig selv. Når 100.000 moskovitter råber ”Putin gå af”, så er det et klart signal til Putin, der ikke længere ses som uovervindelig. Men den direkte effekt i form af konkrete indrømmelser fra Kreml ser vi ikke. Politikere træder ikke nødvendigvis tilbage på grund af demonstrationer, selvom vi har set eksempler på det i Egypten, hvor præsident Mubarak måtte gå af efter folkeligt pres. Men mens egypterne var klar til at ofre deres liv, så tog russerne og deres oppositionsledere på ferie efter demonstrationen den 24. december. Det betyder ikke, at bevægelsen er stoppet. Tværtimod – næste demonstration er i morgen [4. Februar, red.]. Alligevel er det ikke et pres i en størrelsesorden til at afsætte præsidenter. Putin træder ikke tilbage, før han befinder sig i en dramatisk, alvorlig politisk krise – der er Rusland ikke helt endnu.
RÆSON: Demonstrationernes effekt skal ses i det lange løb?
Lipman: Ja, effekterne er langsigtede. Vi ved ikke om politiske fremskridt vil ske gradvist eller via en politisk krise, men Putins legitimitet, popularitet og status som usårlig, vil alt sammen eroderes. Putin vil blive svagere og ikke længere være den ubestridte leder af et monopoliseret politisk system. Han kan ikke genvinde sin tidligere status.

RÆSON: Hvad skal USA og EU gøre? Eller forværrer vi blot situationen ved at blande os?
Lipman: Hvad er Europa? Det er jo ikke fordi, Europa er en enhedsaktør, de kan jo dårlig nok holde orden i eget hus. Jeg tvivler på, at EU kan presse Rusland. Det vigtige er, at russerne nu selv tror på, at de kan og skal gøre en forskel. Sådan var det ikke for et år siden. Udenlandsk indblanding ville heller ikke være populær blandt demonstranterne. Europa eller andre eksterne aktører skal ikke komme og hjælpe os.

Maria Mellander var leder af Silbas observation af det russiske Duma-valg 4. december 2011. Praktikant på Carnegie Center i Moskva sommer 2011. Kandidatstuderende statskundskaber ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: commons.wikimedia.