01.02.2012

Der kan ikke herske tvivl om, at økonomisk krise står øverst på dagsordenen under det danske EU-formandskab. Men udover den politiske talestrøm om tilpasninger, ekspansive nedskæringer, strukturel balance og kreditvurderinger, bør det europæiske lederskab også være en anledning til, at politikere og organisationer tør at tænke nyt. Her er der inspiration at hente i de europæiske partigruppers netwærk, de såkaldte Eurofoundations.

Af Jesper Dahl Kelstrup, PhD-stipendiat Roskilde Universitet

Danske politikere og eksperter er for firkantede, når de debatterer velfærd og europæisk krise. De glemmer oftest, at økonomiske prognoser bygger på alt-andet-lige-modeller. Vi kan kalde det økonomisme. Det lidt kluntede ord bruger vi, når vi skal betegne en overdreven og ukritisk brug af økonomiske fagtermer og modeller. Som manden med hammeren, der ser alle problemer som søm. Det danske EU-formandskab kan ende med meget få langsigtede resultater, hvis de politiske ledere i bestræbelsen på at skabe vækst glemmer at tale om grundlaget for væksten i andet end økonomiske termer som ’budgetbalance’, ’investeringer i uddannelse’, ’grøn teknologi’ og ’innovation’. De nye idéer udebliver til fordel for marginaliserede politiske idealer og løsrevet værdipolitik.

Danske tænketanke er svagt repræsenteret i det politiske Europa
I Bruxelles viser Europa-Parlamentet takter til en mere bredspektret debat om Europas velfærdspolitiske fremtid. Siden 2008 har parlamentet efter tysk forbillede finansieret ’Politiske fonde på europæisk plan’, populært kaldt Eurofoundations. Det er i praksis netværk af tænketanke og civilsamfundsorganisationer med ideologisk tilknytning til partigrupperne i Europa-Parlamentet. Partigrupperne støtter fondene økonomisk, men indtil nu har niveauet været begrænset. Alligevel er netværkene aktive. De står bag et væld af policy-analyser, debatfora, blogs, konferencer med temaer fra hele det politiske spektrum og links til europæiske blogs og tidsskrifter.

Desværre er danske tænketanke svagt repræsenteret i de europæiske netværk. Ifølge de europæiske netværks hjemmesider er der ingen danske organisationer med i hverken det konservative ’Centre for European Studies’, det venstreorienterede ’Transform Europe’ eller det grønne ’Green European Foundation’. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er præsenteret i det socialdemokratiske ’Foundation for European Progressive Studies’, mens den mindre organisation Silba, der beskæftiger sig med at fremme demokrati i Østeuropa, repræsenterer Danmark i det liberale ’European Liberal Forum’. Til sammenligning er svenske organisationer aktive i alle de nævnte netværk. Mange steder med flere deltagere. I et større perspektiv kan det svage engagement i europæisk politik betyde, at vi i Danmark går glip af nye politiske idéer og læring.

Organisatorisk nytænkning
Tænketanke kan være med til at skabe mere tanketrafik imellem Danmark og omverdenen. De kan fungere som katalysatorer i krise- og samfundsdebatten. Tænketanken er en organisationsform, som giver mulighed for at analysere og publicere i medier. Men også for at uddanne, debattere og udfordre. Frirum til at tænke anderledes og skabe politisk og faglig pluralisme i centrale dele af samfundsdebatten.

To forskellige tænketanksmodeller er tydelige i Europa i dag. Den amerikanske og den tyske. Den amerikanske bygger primært på privat finansiering. En positiv konsekvens af det er, at civile interesser spiller ind i den politiske debat og gør den pluralistisk. En negativ effekt kan være at stærke økonomiske interesser bruger tænketanke til at øve indflydelse og dominere den politiske idékamp. I europæisk sammenhæng er den amerikanske model mest udbredt i Storbritannien, men CEPOS er også et godt eksempel på en tænketank med klare referencer til amerikansk model. Den tyske model blev etableret i kølvandet på Anden Verdenskrig. Den er inspireret af ønsket om en statssikret repræsentation af ideologiske interesser i den politiske debat. Det sikrer staten ved at støtte de politiske partiers såkaldte ’Stiftungs’ eller foreninger. I Tyskland udfører de partipolitiske tænketanke analyse-, uddannelses- og debataktiviteter og varetager en væsentlig del af den tyske udviklingspolitik. Den tyske model, som har inspireret Europa-Parlamentets støtte til partigruppernes netværk, kan skabe et selvstændigt organisatorisk rum til de politiske partier. På den måde bliver både oppositionen og regeringen mere uafhængige af den politiske administration.

Ingen grund til jubeloptimisme
Den danske organisationskultur har som bekendt stærke historiske rødder i højskole-, bonde- og arbejderbevægelserne. Bevægelserne er gode illustrationer af, at frustration og oprør kan omformes til politisk forhandling, indflydelse og samfundsreformer. Men det er påfaldende, i hvor høj grad det nu er etablerede organisationer, der allerede leverer ammunition til den danske samfundsdebat qua journalister og eksperter, som nyder godt af offentlig støtte. Det gælder universiteterne, der har fået øgede forskningsbevillinger på de seneste finanslove, den offentlige støtte til de politiske partier, der blev udvidet med den såkaldte Olsen-plan i 1990erne og medierne, der får over 6 milliarder kroner årligt i støtte.

Der er ikke belæg for jubeloptimisme i forhold til at engagere sig i Europa. EU er ikke en automat, hvor der kan trækkes færdigsyede løsninger eller geniale politiske idéer. Men de forskellige velfærdsmodeller i Europa er eksempler på, at problemer og udfordringer kan tackles på mange måder, og at forholdet mellem den private, offentlige og tredje sektor kan varieres og ændres. Det danske EU-formandskab er en god anledning til, at organisationer, eksperter og politikere supplerer diskussionen af økonomiske udfordringer med et øget engagement i praksis og idéer i andre medlemsstater og i Bruxelles. Ellers risikerer vi, at vores sprog til at beskrive de muligheder, der er for at organisere og tilpasse os til globaliseringen, går en fattig fremtid i møde.

Jesper Dahl Kelstrup er PhD-stipendiat ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han forsker i tænketanksfænomenet og velfærdsreformer i Europa. ILLUSTRATION: (Foto: EU Council via flickr)

Alle kommentarer på RÆSON er alene udtryk for skribentens egne holdninger. Vil du skrive en kommentar eller et svar til denne? Så send dit forslag til: redaktionen@raeson.dk