29.11.2011

”Det er faktisk en historisk ændring. For to-tre år siden ville Den Arabiske Liga jo have stået på Assads side og sagt, at det er et forsøg på amerikansk, vestlig og al mulig anden indblanding i Syriens forhold, og at oppositionen er lakajer for forskellige vestlige interesser.” Det siger Mellemøstekspert Lars Erslev Andersen fra DIIS om weekendens sanktioner mod Syrien fra Den Arabiske Liga, som EU-landene i dag har fulgt op af nye sanktioner.

INTERVIEW af Mahvish Ahmad, RÆSONs Mellemøstredaktør

Læs også:
– Uddrag af RÆSON10: Lasse Ellegaard om Syrien: Optegnelser fra revoltens udkant
– Syrien suspenderet fra Den Arabiske Liga: Risiko for borgerkrig stiger (GRATIS)
– Skovgaard-Petersen: Syrerne råber på beskyttelse – nogle på våben og en no-fly-zone (GRATIS)

RÆSON: Kan du give os dit bud på sanktionernes effektivitet over for Bashar al-Assad?
Lars Erslev Andersen: Der er ikke mange, der kan svare på det. Man har jo en erfaring med at sanktioner, selv når de er hårde, ikke nødvendigvis knækker regimet. Men jeg tror, det er meget ubehageligt for Assad, at hans regime bliver ramt, og at han mister den politiske støtte i en stor del af den arabiske verden. Det tror jeg er ganske ubehageligt for ham og hans platform. Rent konkret tror jeg, det er et problem, at han kommer til at mangle et økonomisk grundlag. Det gør ondt.

RÆSON: Vil sanktionerne ramme folket hårdere end regeringen?
ERSLEV: Det er der ingen tvivl om. Det der var et kæmpestort problem med sanktionerne mod Irak i sin tid – de gik enormt meget ud over civilbefolkningen. Men der er to meget store forskelle mellem Irak og Syrien i dag. Den ene at der er en meget stor forståelse og opbakning i andre arabiske lande. Den anden at den opposition, der prøver at presse Bashar Al-Assad fra magten bifalder de her sanktioner. Selvom de ved, at de kommer til at gå udover dem selv, så er de glade – fordi det presser regimet. Dét er to meget store forskelle fra Saddam Hussain: De arabiske nabolande bakker op, og oppositionen i Syrien bakker op.

RÆSON: Er der tale om en homogen opposition, og hvordan ser den opposition ud?
ERSLEV: Det er jo en homogen opposition i den forstand, at man gør op med regimet. Det er en opposition, der står sammen om, at nok er nok. Og som har været der i årevis, og først nu for alvor haft mulighed for at manifestere sig så tydeligt, som de har gjort siden foråret. Men bortset fra at være kritiske over for regimet, så er de forskellige. De dækker jo over forskellige grupperinger; fra islamister til sekularister, fra menneskerettighedsforkæmpere til venstreorienterede. Så det er ikke fordi de alle sammen er fælles om, hvordan de mener, Syrien skal indrettes. Men de er fælles om at være kritiske over for regimet – og dermed er de forenet.

RÆSON: Den Arabiske Liga er blevet kaldt en ”amerikansk marionet” af Assad. Og regimekritiske grupper har tidligere set den som tam. Hvad betyder disse sanktioner for dem?
ERSLEV: Det er faktisk en historisk ændring. For to-tre år siden ville den Arabiske Liga jo have stået på Assads side og givet ham opbakning og sagt, at det er et forsøg på amerikansk, vestlig og al mulig anden indblanding i Syriens forhold, og at oppositionen er lakajer for forskellige vestlige interesser. Det, som den Arabiske Liga siger i dag, er det modsatte. Det er, at Bashar Al-Assad regimet bruger overdreven vold mod en opposition. De accepterer, at oppositionen har ret til at stille krav. Og det er igen en meget markant ændring. Og derfor kommer Bashar al-Assads beskyldning om, at den Arabiske Liga er lakajer for USA og Vesten til at lyde helt hovent og utroværdigt. Det er sådan set ikke USA og Vesten, der er i gang med at overtage den Arabiske Liga. Det er den Arabiske Liga, der selv – på grund af de forandringer som det Arabiske Forår har indebåret – nu tager initiativ til at ligge et pres på Syrien.

RÆSON: Hvordan er den overordnede situation lige nu? Og hvordan vil den udvikle sig?
ERSLEV: Der er klart et udtrykt ønske fra oppositionen om at få både moralsk og politisk støtte til deres demonstrationer. Det er det, de får med det her. Men det betyder ikke, at det nødvendigvis bliver meget lettere for dem rent konkret. Det kan nemt komme til at udvikle sig meget ubehageligt og tage meget lang tid det her. Men der kan man så sige: ’hvad skal man gøre?’. Og det er sådan set også det, Qatars udenrigsminister gør, når han siger, at nu må vi først se, om sanktionerne virker. Det kan han jo ikke vide, og så kan der blive tale om andre muligheder senere.

Mandag den 5. december besluttede Syrien at tillade internationale observatører fra den Arabiske Liga. Den Arabiske Liga har derfor midlertidig besluttet sig for, at tilbageholde sanktioner imod Bashar Al-Assads regime.

Mahvish Ahmad (f. 1982) er RÆSONs Mellemøstredaktør. Cand.scient.pol fra Københavns Universitet, MPA Public and Economic Policy fra London School of Economics og Bach.scient.soc i Udviklingsstudier fra Roskilde Universitetscenter. Modtager af Kronprins Frederiks Legatet for Harvard Kennedy School of Government. Har arbejdet som journalist for DR, Information og engelsk-talende aviser i og om Pakistan, og er tidligere lektor i statskundskab på Lahore University of Management Sciences i Pakistan. Har tidligere arbejdet i offentlige, private og non-profit sektorer. ILLUSTRATION: Qatars Chief of Staff – og emirens datter – Sheikha Hind Bint Hamad Al Thani til et møde i Den Arabiske Liga i Damaskus, marts 2008.