10.09.2011

Vores omdømme er ikke det bedste. De to blokke er ens. Og uanset hvem der vinder, vil de føre en uambitiøs Europapolitik. Det siger Hans Mouritzen, seniorforsker ved DIIS med speciale i udenrigspolitik og EU, til RÆSON.

Interview af Malthe Sebro Rasmussen

RÆSON: Både økonomisk og politisk er Europa i krise. Har Helle Thorning-Schmidt forsømt den EU-politiske dagsorden, der i høj grad har indflydelse på dansk politik og økonomi?
Hans Mouritzen: Det har hun ikke haft lejlighed til endnu, da hun ikke er ved magten. Der kommer ikke noget EU-stof ind i valgkampen, og det er desværre meget typisk, at ingen af parterne bringer det op. Det er kun, når journalister eller forskere tager det op, at der sker noget. Så bliver politikerne tvunget til at tage stilling til EU-spørgsmålene. I det nye udenrigspolitiske udspil fra S-SF-R siger de, at EU skal tale med én stemme, osv. – alt sammen ting, som regeringen også siger. Der er ingen markant forskel. Man kunne samlet set godt have løftet EU-politikken længere frem i valgkampen, men det er ikke kun Helle Thorning-Schmidt, der underlader at gøre det.

RÆSON: Hvor meget skal den danske økonomiske debat være bundet op på en EU-økonomisk debat? Skal vi løse vores problemer internt, eller skal løsningen findes i EU-politiske tiltag?
Mouritzen: Regeringen vil formentlig fokusere på problemerne fra en dansk horisont. Det vil oppositionen også. Samtidig er det klart, at udviklingen i Sydeuropa kan have stor indflydelse på, hvordan det går i Danmark. Krisen i Sydeuropa påvirker blandt andet, at Danmark ikke vil søge om at slippe af med de økonomiske forbehold. De konservative har sagt, at vi skal af med alle forbehold, men jeg tvivler. Jeg tror ikke, at man tør satse på det. Det vil ikke være populært blandt vælgerne, og man vil for guds skyld undgå folkeafstemninger med usikkert udfald. Man vil givetvis satse på en afstemning om forsvarsforbeholdet, men næppe det økonomiske.

RÆSON: Danmark overtager 1. januar 2012 EU-formandskabet. Hvordan kan vi forvente at se forskellen på rød og blå prioritering af formandskabet?
Mouritzen: Det vil være identisk. Som det ser ud nu, vil det blive meget reaktivt formandskab. Der er alt det, man politisk kalder møgsager, og de skal pareres. Det handler især om det økonomiske. Forsøgene på at gøre det danske formandskab mere proaktivt har ikke været overbevisende. Møgsagerne vil blive tacklet en af gangen. Der er ingen overordnet ramme. Og jeg kan ikke se forskel på, om det bliver rød eller blå blok. De er nogenlunde lige skeptiske over for yderligere EU-udvidelse i forhold til for eksempel Tyrkiet.

RÆSON: Betydet det, at vi ikke får det fulde udbytte ud af den mulighed, det er at have EU-formandskabet?
Mouritzen: Det er fuldstændig korrekt. Det er bedst at have et EU-formandskab i gode tider, for der kan man i højere grad prioritere sine mærkesager, hvor man i dårligere tider bare skal parere.

RÆSON: Begge blokke er afhængige af fløjpartier, der er skeptiske over for EU. Betyder det, at Danmark uanset valgets udfald vil være nødsaget til at føre en uambitiøs Europapolitik?
Mouritzen: Ja. Det er ikke noget, man siger, men det er for så vidt korrekt. På den ene fløj er det Dansk Folkeparti, på den anden Enhedslisten. Begge er skeptiske. Det er klart, at kommende ministre ikke udtrykker sig på den måde. De siger, at de har en entusiastisk Europapolitik, der skal implementeres efter valget. Det tyder det bare ikke på, at man kan komme til.

RÆSON: Er Danmark derfor reelt lagt i benlås i det Europapolitiske, så vi ikke får passende indflydelse?
Mouritzen: Ja, og vi har jo også vores forbehold, der så at sige kan fordeles ligeligt mellem højre- og venstrefløj. De forbehold er ikke gavnlige for Danmarks Europapolitiske renommé. Derudover er vores udlændingepolitik særlig ømtålelig på den europæiske scene. Vi har haft grænsediskussionen i Sønderjylland. Der fik regeringen mere modspil fra EU, især Tyskland, end man havde regnet med. Det var, fordi vores omdømme ikke er det bedste. Man har været bagud fra start. Selve sagen kunne ikke bære så meget, for forslaget indeholdt ikke ret meget, på trods af hvad Dansk Folkeparti vil mene. Der kom en meget kraftig reaktion, og det skyldtes vores bagage i forhold til blandt andet udlændingepolitikken og måske vores generelle EU-forbehold. Vi har en tung kuffert at slæbe på.

Malthe Sebro Rasmussen (f. 1990) er bachelorstuderende i filosofi ved Emmanuel College, University of Cambridge. ILLUSTRATION: Sådan så det ud, da EU-formandskabet formelt overdragedes fra Tjekkiet til Sverige. Til foråret er det Danmarks tur.