24.08.2011

Snart er Gaddafi færdig i Libyen. Er Danmarks så også det? Ja, siger Søren Espersen (DF): “Når det drejer sig om ‘demokrati-undervisning’, må lande som Tyskland, Sverige og Holland, der ikke har ydet noget, træde til.” Næsten, mener Mogens Lykketoft (S): “Jeg tror ikke, vi kommer til at sende mere end nogle håndfulde meget dygtige rådgivere.” Kun Holder K. Nielsen (SF) åbner for danske tropper på jorden: “Det kan ikke udelukkes, at Danmark skal stille med et mindre bidrag til fredsbevarende styrker i FN-regi.” Det afviser Naser Khader (K). Krigen er vundet, mener han.

Interviews af Magnus Boding Hansen, RÆSONs ansv. chefredaktør

Skal Danmark blive i Libyen, når Gaddafi falder?

Mogens Lykketoft (S): Jeg tror ikke vi kommer til at sende mere end nogle håndfulde meget dygtige rådgivere. Vi kan se enden på vores militære mission nu, hvor Gaddafis regime i Tripoli åbenbart er faldet sammen overraskende hurtigt og relativt ublodigt. Den dramatiske seneste udvikling bekræfter, at vores beslutning om at deltage i aktionen mod Gaddafis styrker var rigtig og en forudsætning for, at libyerne nu selv har mulighed for at bestemme deres fremtid efter 42 års diktatur.
Per Ørum Jørgensen (KD): Danmark skal blive i Libyen og bidrage til at der skabes stabilitet og ro i landet. For KD er det vigtigt, at Danmark følger FN´s anvisninger, og at det internationale samfund i fællesskab vurderer, hvilken indsats der er behov for.
Søren Espersen (DF): Jeg mener ikke, at Danmark skal blive omkring Libyen, når Ghadaffi er faldet. Danmark har ydet en fabelagtig indsats – med ca. 20 procent af hele NATOs militære indsats i denne konflikt – og har derfor bestemt ydet sit. Militært – evt. med en FN-styrke – bør arabiske og afrikanske lande nu træde i karakter – og når det drejer sig om “demokrati-undervisning”, må det være lande som Tyskland og Sverige samt Holland og andre, som ikke har ydet noget overhovedet, der må træde til.
Anders Samuelsen (LA): Først og fremmest er det glædeligt at se, at det libyske folks kamp for frihed nu er ved at bære frugt. Det er en frihed et undertrykt folk selv har tilkæmpet sig. Danmark har – med Liberal Alliances støtte – ydet et vigtigt bidrag til sikringen af civile libyere under de seneste måneders krigshandlinger. Nu skal processen følges til ende, og FN skal fortsat have et skarpt øje på situationen. Liberal Alliance ønsker ikke, at Danmark kommer til at deltage i en egentlig besættelse af Libyen.
Holger K. Nielsen (SF): Nato’s operation skal stoppe – det giver ikke mening at fortsætte luftkrigen. Men der kan blive behov for fredsbevarende styrker i FN-regi. Det mest optimal vil i de sammenhæng være at indsætte tropper fra arabiske og afrikanske lande. Hvis det ikke lykkes, kan det ikke udelukkes, at Danmark skal stille med et mindre bidrag i en sådan klassisk FN-operation.
Naser Khader (K): Med soldater nej, men civilt ja. Det skal være som led i Det Arabiske Initiativ. I øjeblikket har vi fx nogen i Benghazi, der underviser i kritisk journalistik, og nogen fra Center for Rehabilitering af Torturofre er også i Libyen. Det er den slags bidrag, vi skal yde.
– Men F16-flyene skal hjem, så snart Gaddafi falder?
Ja. Og det er helt udelukket, at vi sender danske soldater på landjorden. Hverken soldater eller politifolk.

Har Libyen efter Gaddafi brug for hjælp udefra for at undgå kaos?
Mogens Lykketoft (S): Der er naturligvis risici for hævnaktioner og interne konflikter i et land uden demokratiske traditioner og mange stammemæssige brydninger. Danmark og andre vestlige lande har en vigtig rolle som samarbejdspartner for Libyens nye styre, så vi kan hjælpe dem og holde dem fast på løfterne om at gennemføre en ægte demokratisk udvikling.
– Hvilken hjælp er der helt konkret brug for?
Vi skal have fokus på hjælp til opbygning af et uafhængigt retsvæsen og politi + militær, og af partier og folkelige organisationer, der kan være rygraden i et helt nyt Libyen.
Per Ørum Jørgensen (KD): Libyen har behov for stabilitet og demokratiske reformer. Derfor skal det internationale samfund engagere sig med bl.a. danske bidrag til at stabilisere og skabe grundlag for demokrati og frihed. Danmark skal bidrage så længe, der er behov.
Anders Samuelsen (LA): Forhåbentligt kan Libyens Nationale Transitionsråd sikre en god udgang af den overgangsfase, Libyen nu kommer ind i. Det er i denne tid vigtigt, at det internationale samfund, og herunder også EU og Danmark, bakker op om vigtige initiativer som sikringen af frie valg, sikringen af menneskerettigheder og sikring af almindelige libyeres nyvundne frihed.
Holger K. Nielsen (SF): Jeg er overbevist om, at et post-Gadaffi Libyen vil have behov for hjælp udefra. Det gælder ikke mindst økonomisk hjælp, men der vil også være behov for hjælp til at stabilisere samfundet.
Naser Khader (K): Der er en risiko for kaos, men jeg tror det ikke. Hvis de skal have hjælp, så skal det internationale samfund overtale Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.
– Men hvis vi ikke kan overtale dem, skal vi så sende civil hjælp alligevel?
Ja.
– Hvor længe vil sådan et civilt dansk engagement vare?
Når man har været under diktatur i 42 år, er demokratiskabelse ikke en proces, der kan klares på et år.
– Har vi vundet krigen i libyen?
Det har vi da. Gaddafi er helt og totalt færdig.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansvarshavende chefredaktør og redaktør for krig og fred. Kandidatstuderende i retorik med tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har skrevet til Information fra Sydsudan og Haiti og været praktikant på DR2 Udland.