09.08.2011

Aktiemarkedet er i panik. Kurserne dykker mere end nogen kan forklare. Frygten for, hvad der kan ske, får investorerne til at løbe væk i panik. Men der er mange indikatorer, der peger på, at nedturen er overdrevent. Alligevel er det ekstremt skadeligt for opsvinget, at aktiehandlerne har fået kuller.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske kommentator

Det danske aktiemarked har på 11 dages nedtur tabt værdier for 185 mia. kr. alene når man måler blandt de tyve mest handlede aktier i C20-indekset. Det amerikanske aktiemarked tog mandag det største dyk siden 2008 – som bekendt var året for den største finansielle krise siden Den Store Depression i 1930’erne.

Selvom frygten for et tilbageslag i den amerikanske økonomi – et såkaldt dobbelt dyk – stort set har luret konstant siden den sidste recession blev afblæst i sommeren 2009, så har markedet – det vil sige dem med pengene, der investerer i blandt andet aktier, statsgæld og valuta – aldrig været mere nervøse end de er nu. Kombinationen af svage økonomiske nøgletal, en gældskrise i Europa og amerikanske politikere, der brugte unødigt lang tid på at hæve gældsloftet, har vist sig at være én ingrediens mere end investorerne kunne overskue.

Konsekvensen? Aktier styrtdykker. Pengene flyttes i sikker havn; det vil blandt andet sige guld og schweizer franc.

Men aktiemarkederne er drevet af frygt. Usikkerheden, at ingen ved, hvad der skal ske, er større end rationalet bag nedturen. Her er tre tegn på, at aktiemarkedet handler panisk. Og tre grunde til, at det er gift for det økonomiske opsving.

Hvordan kan man se, at aktiemarkedet er kulret?

1) Aktiekrisen har gjort amerikansk gæld attraktiv
Det var nedgraderingen af USA’s kreditværdighed – fra AAA til AA+ -, der for alvor satte gang i den nye omgange af aktiekrisen. Kreditvurderingsbureauet S&P vurderer, at de amerikanske politikeres nølen med forhandlingerne om gældsloftet viser, at amerikanske statsobligationer er et nøk mere usikre end før – men dog stadig meget sikre. Selvom nedgraderingen var forventelig er det første gang, at USA ligger under den mest sikre rating. Og det var med til at udløse aktiekrisen. Men. Med aktiekrisen er investorerne begyndt at sælge aktier, flygte fra aktiemarkedet og i stedet søger de til sikrere investeringer og ikke mindst… – hold nu fast – …. amerikanske statsobligationer. Så de statsobligationer, der satte fut i nedturen, er nu mere efterspurgte end før.

2) De amerikanske selskaber leverer
Mere end tre ud af fire amerikanske selskabers regnskaber for første kvartal af 2011 lever op til analytikernes forventninger – eller overgår dem. Så de amerikanske selskaber som aktiehandlerne straffer, når de sender deres aktiekurser lodret ned, er i hvert fald ikke skyld i nedturen. Godt nok kigger regnskaber som bekendt bagud, mens aktiemarkederne kigger fremad. Investorerne bedømmer selskaberne på to ting; om selskabets regnskab levede op til forventningen og hvordan selskabets forventning til fremtiden er. Men ingen af de to ting kan forklare de seneste ugers blodrøde aktiemarkeder.

3) Europa er i problemer – men aktierne falder mest i USA
Aktienedturen er en blanding af tre ting; gældskrisen i Europa, forhandlingerne om gældsloftet i USA og frygten for en ny recession i USA. Når det gælder både det midterste og sidste punkt, så er frygten blæst over henholdsvis mildnet. Gældsloftet blev – om end uendelig uelegant – løftet. Recessionsfrygten bygger på en stime af dårlige nøgletal, der viser, at amerikansk økonomi er på vej ned i gear. Men torsdag i sidste uge, hvor bunden første gang gik ud af aktiemarkedet var en nyhedsfattig dag. Om fredagen kom jobtal fra det amerikanske arbejdsmarked, der overraskede positivt. Men aktierne faldt. Og fredag aften kom så den vel forventede nedgradering af USA, som så slog livet helt ud af de amerikanske aktier mandag. Så hvis recessionsfrygten er drivkraften bag aktienedturen, så falder aktierne noget usynkront med de dårlige nyheder. Og selvom gældskrisen – i min optik (og vidst også Jesper Jespersens) – er et større problem end de amerikanske besværligheder, så falder aktierne mere i USA end i Europa.

Hvorfor er en overdreven nedtur skadelig?

1) Tilliden dykker
Når aktiemarkedet råber panik, så har det den kedelige effekt, at det får medierne til at råbe død og ødelæggelse og forbrugerne til at holde på pengene. Økonomi er et spørgsmål om tillid, og vi kan faktisk selv bestemme om det skal gå frem eller tilbage. Hvis ingen tror på noget, og alle holder pengene i pungen, fordi aktiemarkedet har forudset en krise, så kommer krisen af sig selv. Særligt i et skrøbeligt opsving. For hvis ingen bruger penge, har virksomhederne intet at lave, de ansætter ikke folk, forbrugerne bliver færre penge og den onde cirkel er etableret. Hvis privatforbrugerne tror på aktiemarkedet krisesnak, så har vi den berømte selvopfyldende profeti.

2) Formuen svinder
Når aktiekurserne dykker forsvinder formuerne med kursernes pil nedad. Uanset om aktiefaldende virker begrundede eller ej. Det siger sig selv at færre penge på kistebunden er et slag til den økonomiske genopretning. Godt nok er de største aktieformuer placeret hos pensionskasser og andre såkaldt institutionelle investorer, som har en lang horisont og ikke lader til påvirke stort af krisen. Men også private formuer bliver barberet. Og det trykker privatforbruget, der i forvejen har haft svært ved at genfinde formen fra før finanskrisen. Og netop derfor er aktiefaldene en kold spand i hovedet på de private forbrugere, der endnu ikke har lukket op for pungen igen.

3) Hvem skal redde økonomien denne gang?
Når tilliden og formuerne forsvinder, så går aktiekrisen fra at være et fænomen, der primært rammer investorer til også at gribe ind i den ”rigtige” økonomi. Færre penge brugt, giver virksomhederne mindre at lave, og længere udsigter til beskæftigelse for de arbejdsløse. Men hvor staterne sidste gang med vild spender-iver forsøgte at købe os ud af krisen ved at bruge penge på alt, hvad der kan bruges penge på, så er den mulighed ikke gangbar denne gang. Staternes økonomiske krudtlager er skudt af – for længst. Og derfor er det særligt slemt, hvis økonomien falder tilbage denne gang. For der er langt mellem de lande, der har råd til at støtte økonomien gennem endnu en økonomisk krise. Og derfor er aktiekrisen en seriøs trussel – selvom aktiemarkedet virker ubeslutsomt og kulret.

Kenneth Praefke (f. 1987) er økonomisk kommentator for RÆSON. Kenneth er kandidatstuderende i økonomi ved Københavns Universitet. Tidligere både økonomisk og daglig redaktør på RÆSON. I foråret 2010 økonomisk praktikant ved den danske ambassade i Washington, DC. / Arkivfoto