21.02.2011

”Folk dør. Hver dag. I tre dage nu. Mere end 200 mennesker. Over 800 er på hospitalet. Der mangler medicin. Der mangler blod. Gaddafis folk lukker hospitaler ned. Det, du har set i Egypten og Tunesien, det er ingenting ved siden af det her. Ingenting.” Sådan siger en af Libyens centrale eksilerede oppositionsfolk, dansk-libyske Mustafa Ali. Han er head of the press for the national conference of the Libyan opposition – og vågen hele natten.

Af Magnus Boding Hansen, RÆSON’s redaktør for krig og fred.

Mustafa Ali, du er dagligt i kontakt med oppositionsgrupperne i Libyen, blandt andet med en af bevægelsens helte, den fængslede Jamal. Du har selv været oprører i Libyen, før du flygtede til Danmark for ti år siden. Du er blevet torteret i Libyen for at have skrevet en kritisk kronik om Muammar Gaddafi. Jeg ved, du taler i telefon med dine venner blandt oprørerne, når nettet ikke er nede. Hvad sker der i Libyen lige nu?
Folk er på gaden i alle de store libyske byer. Muammar Gaddafi har sendt afrikanske lejesoldater efter dem. Han betaler dem 30.000 dollar for at dræbe folk. Mere end 215 mennesker er døde i Benghazi.

Men netop nu finder der efter sigende mytterier sted i den libyske hær: Generaler og soldater skifter til oppositionens side…
Ja. Og jeg har lige hørt på telefonen fra hovedstaden Tripoli, at folk er forsamlet uden for Gaddafis hus. Der meldes om kampe inden i huset, om hvem der skal være præsident efter ham.

Det lyder næsten, som om Gaddafis over 30 år ved magten kan være forbi inden få timer, måske endda minutter?
Ja. Der går højest tre dage. Gaddafi har kaldt til milliondemonstrationer til støtte for ham selv. De har kaldt skolerne ud, arbejdspladserne ud. Alle skal sige ”viva, Gaddafi”. Men ingen går ud. Kun imod ham. Ingen siger ”viva, Gaddafi”.

Han har kaldt folk på gaden for at støtte ham, men alle trodser ham?
Ja. Selv i hovedstaden Tripoli. Selv dér i hans magtcentrum.

Hans dage er talte?
Ja!

Du fortalte tidligere, at dine kontakter i oppositionen siger, at det nu kun er afrikanske lejemordere og få folk fra hæren, der er på Gaddafis side?
Ja. Store dele af hæren er gået på folkets side i dag.

Fortæl mig. Hvad var det helt afgørende vendepunkt i udviklingen?
Folk har fået nok. Folk skriger ”Gaddafi, no more”. Folk skriger i gaderne.

Lige nu er der kampe mellem tusinder af mennesker og afrikanske lejesoldater i Tripoli på det, der svarer til Rådhuspladsen her i Danmark.
Jeg har læst, at Gaddaffis søn Seifullah skal til at tale på libysk tv, og at…
Folk er ligeglade! Der er ingen, der vil høre, hvad han har at sige. Der er ikke noget, de kan gøre længere.

Du har selv været torteret i Libyen. Du kender styrets arbejdsgange. Fortæl mig lidt om, hvad det er for metoder, de bruger mod oppositionen?
Gaddafi vil ikke have, at nogen fortæller ham, hvad der er rigtigt og forkert. Han har banket sine borgere i 32 år. Der er intet parlament, ingen modstand. Der er kun ham, som gør, hvad der passer ham.

Det er sparsomt, hvad der slipper ud af information. Men det står klart, at det er en voldelig nat. Tror du folk vil forsøge at slå Gaddafi ihjel?
Nej. Det tror jeg ikke. Men han skal have lov at betale. Han slår folk ihjel. Han er ved at slå hele det libyske folk ihjel.

Hvad vil der ske nu?
Befolkningens kamp mod Gaddafis lejesoldater vil fortsætte. Vi har brug for jeres hjælp.

Du appellerer til de vestlige regeringer om at støtte oppositionen i Libyen?
Ja. Jeg ved, de europæiske udenrigsministre mødes i aften. Jeg beder dem: Pres, Libyen.

Hvilken hjælp er det helt præcis, du beder om: militær eller diplomatisk?
Jeg vil bare have ham væk…

Ja, men hvad skal den danske regering gøre – hvad er det helt præcis for en hjælp, du beder om?
I har hjulpet Irak, I har hjulpet Afghanistan. I skal også hjælpe os…

Men hvordan?
I skal lægge pres på Libyen.

Militært pres eller diplomatisk pres?
Det er lige meget. Hvad som helst. Vi skal bare have hjælp. Folk dør. Hver dag. I tre dage nu. Mere end 200 mennesker. Over 800 er på hospitalet. Der mangler medicin. Der mangler blod. Gaddafis folk lukker hospitaler ned. Så de sårede har ingen steder at gå hen. Det, du har set i Egypten og Tunesien, det er ingenting ved siden af det her. Ingenting. Det er ingenting ved siden af det her.

Fortæl mig, hvem du taler med i Libyen, og hvad de fortæller dig?
Med oppositionen. De har lige sagt, at Gaddafi satte et militærfly ind mod demonstranter i dag. For at dræbe dem.

Altså, han bombede demonstranter?
Ja! Vi har brug for hjælp.

Magnus Boding Hansen (f.1986) er RÆSON’s redaktør for krig og fred. Han er kandidatstuderende i retorik med tilvalg i sikkerhedspolitik og i journalistik fra Universidad de Costa Rica. Magnus har været praktikant på DR2 Udland, skrevet en artikel fra jordskælvet i Haiti til Information og arbejdet for Venstre på Christiansborg.