19.02.2011

Er Bahrains kong Hamad bin Isa al-Khalifa klar til reformer? ”Personligt tror jeg faktisk ikke, at vi vil se den helt store opblødning. I forbindelse med den første Golfkrig 1990-91 blev der i Kuwait lovet en række reformer og demokrati, men de blev aldrig gennemført. Så jeg må være nødt til at sige, at jeg er en lille smule pessimistisk med fremtidsudsigterne omkring Bahrain.”

Interview med Mellemøstekspert Søren Hove, ph.d. og projektforsker, DIIS, af Waleed Safi

Protestbølgen har nu ramt Bahrain. Hvad ønsker demonstranterne at opnå der? Det er faktisk uklart. Tidligere på ugen ønskede de relativt få og små reformer, som orienterede sig omkring det konstitutionelle monarki, som Bahrain jo nu er. Kongefamilien har fat i den lange ende – det er reelt set, dem der sidder med magten. Jeg tror, at demonstranterne først ønskede en reformproces af det konstitutionelle monarki. Men nu hvor tingene har udviklet sig mere, hvor politiet har slået en række demonstranter ihjel m.v., er det faktisk uklart, hvad demonstranterne ønsker. Nogle af de etablerede oppositionspartier ønsker stadig kun små reformer, men det er også helt tydeligt, hvis man f.eks. læser på Twitter eller Facebook, at der er mange af de unge mennesker – som udgør en del af de her demonstrationer – som siger, at det er for lidt for sent med få og små reformer.

Hvordan vil du vurdere demonstranternes chance for at opnå reformer? Kongen af Bahrain har allerede lovet, at han ville speede processen med reformerne op – og at dele af den mediecensur, som finder sted i Bahrain, vil blive løsnet en smule. Han er også taget til en eller anden form for national dialog i dag, men det er stadigvæk svært at vurdere hvorvidt en egentlig reform af det konstitutionelle monarki i Bahrain – som reelt set er et diktatur – vil blive gennemført. Personligt tror jeg faktisk ikke, at vi vil se den helt store opblødning. Man talte meget om reformprocesser i Kuwait i forbindelse med den første Golfkrig i 1990-91 – der var mange, der havde store håb om at den kuwaitiske kongefamilie skulle bløde op og reformere Kuwait, og der blev lovet en række reformer og demokrati, men de blev aldrig gennemført. Så jeg må være nødt til at sige, at jeg er en lille smule pessimistisk med fremtidsudsigterne omkring Bahrain.

Hvad tror du, kommer til at ske i Bahrain i de kommende dage? Det er svært at sige, om den dialog og den samtale som kongen har indledt og indbudt til her i weekenden vil føre til resultater. Fordi demonstrationerne har kørt så længe som de har, så tror jeg, at dels shia-partierne men også mange af de unge folk i Bahrain som har deltaget i demonstrationerne – både sunni- og shia-muslimer – ikke vil stille sig tilfredse med små reformforsøg og små justeringer. Jeg tror, at de har forventninger om, at der skal ske større reformer, og det tror jeg ikke kommer til ske. Så et forsigtigt bud vil være, at demonstrationerne fortsætter i hele næste uge.

Bahrain er styret af en sunni-muslimsk kongefamilie. Kongedømmet har 1,3 millioner indbyggere og over 60 % betegner sig selv som shia-muslimer. Er det et shia-muslimsk oprør vi er vidner til? Det er et godt spørgsmål. Shia’erne tegner i øjeblikket demonstrationerne i Bahrain. Men det er også væsentligt at sige, at det ikke er kun et shia-muslimsk oprør. Faktisk er der utroligt mange unge mennesker i det, og et af demonstrationernes slogans har været, at ”sunnier og shia’er står sammen”. Der er ingen tvivl om, at det specielt er shia-partier som tegner demonstrationerne, men omvendt kan man også sige, at det er i styrets interesse at få demonstrationerne til at fremstå som et shia anliggende. På den måde kan de henvise til, at det er iranerne der står bag, og det er overhovedet ikke sandt.

Geografisk ligger Bahrain tæt på den østlige del af Saudi-Arabien, et område med store olie-forekomster, men også et område beboede af shia-muslimer. Samtidig finder man i Bahrain en af USA’s vigtigste flåde-baser i regionen. Desuden spiller kongedømmet en stor rolle i både sikkerheden for olieforsyninger og som bolværk mod iranerne. Hvilken betydning har det for hele situationen? Vil amerikanerne være mere tilbageholdende med at skubbe på for reformer? Hvad tror du? Der er ikke nogen tvivl om at Bahrains placering har en enorm betydning for amerikanerne – det har alle de rige små Golfstater som Bahrain, Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. USA ser Bahrain som en allieret og en stabiliserende faktor i en relativ ustabil region. Men at tale om at shia-muslimerne i Bahrain står under iransk indflydelse, og under iransk ordrer, det er et skræmmebillede, som ikke holder vand. Det er primært noget som de sunni-muslimske monarkier – engang imellem tyr til – som en form for skræmmebillede, netop for at få støtte fra amerikanerne.

I Egypten og Tunesiens tilfælde var USA og EU i begyndelsen nervøse for at støtte de pro-demokratiske kræfter, muligvis fordi man bl.a. frygtede for at islamisterne skulle komme til magten. Hvad frygter man for i Bahrain? Hvilke overvejelser gør man sig i Washington og Bruxelles? Ingen tvivl om, at man fra både amerikansk og europæisk side ser kongefamilierne i golfen som gode allierede. Kongefamilierne sikrer olien, og de sikrer regional sikkerhed og stabilitet. Derfor er man selvfølgelig tilbageholdende med støtte til demonstrationer. Omvendt har både USA og EU faktisk været ude at kritisere den voldsomhed og de overgreb, som har fundet sted. Så kongefamilien i Bahrain kan ikke nødvendigvis regne 100 % opbakning fra amerikansk og europæisk side. De kan de dog fra deres regionale partnere i GCC-landene (Golf Cooperation Council), som holdt møde for et par dage siden, og der var det helt tydeligt, at de regionale partnere – som alle sammen er sunni-muslimske monarkier – bakkede op omkring Bahrains kamp mod demonstranterne.

Waleed Safi (f.1984) er uddannet cand.mag. ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Ekspertiser: Mellemøsten særligt Egypten, Iran og Irak, Det shiitiske præsteskab og islamistiske massemobiliserings- og legitimitetsstrategier. Tidligere ansat ved Det Egyptiske Center for Kultur og Kunst. Har lavet feltstudier i bl.a. Baghdad, Najaf, Karbala og det sydlige Beirut fra 2008 til 2009.