02.02.2011

Professor Sean Jacobs til RÆSON: ”Udfordringen for Obama har været, at han ikke bare kunne behandle Egypten som endnu et land i rækken af folkelige oprør, der forsøger at afsætte regeringen. Til det er Egypten simpelthen for vigtig”

Af Martin Wøldike, New York

Egyptens præsident Mubarak er ikke en populær mand. Blandt hans eget folk er der stor utilfredshed med ham, og på de sociale medier er muligheden for folkeligt oprør mod ham blevet luftet i månedsvis. Men der var ingen, der rigtig troede, det ville være muligt at gøre alvor af planerne – indtil Jasmin-revolutionen i Tunesien sendte en chokbølge gennem regionen, og gav befolkningerne i flere nabolande – inklusiv Egypten – mod på det samme. Tirsdag proklamerede Mubarak så, at han ikke agter at stille op til præsidentvalget i november.

Til trods for den synlige utilfredshed med Mubarak tøvede USA’s præsident Obama imidlertid de første par dage med at udtrykke direkte støtte til det egyptiske folk. Det blev ved et par vage og tvetydige udtalelser af udenrigsminister Hillary Clinton og talsmanden for Det Hvide Hus Robert Gibbs om, at begge parter skulle udvise mådehold, og at vold ikke var vejen frem. Som dagene er gået, og demonstrationerne i Cairo og resten af Egypten er fortsat, har de officielle udtalelser ændret karakter. Men først da Mubarak på egyptisk stats-tv proklamerede, at han havde afsat regeringen, kommenterede Obama direkte på situationen.

Sean Jacobs, professor i Internationale Forhold på the New School i New York og grundlægger af bloggen AfricaIsACountry.com, mener ikke Obama kunne have håndteret situationen anderledes.

”For det første, tror jeg ikke, at Obama i realiteten havde mulighed for at kontrollere situationen. Den opstod, set fra amerikanernes synspunkt, ud af det blå. Udfordringen for Obama var, at han ikke bare kan behandle Egypten, som endnu et land i rækken med et folkelig oprør, der forsøger at vælte en regering. Til det er Egypten ganske enkelt alt for vigtigt – ikke mindst for Mellemøstregionen, men også i særdeleshed for amerikanske interesser,” siger Sean Jacobs.

Tidligere Mellemøsten-korrespondent for Newsweek og nu vicedirektør i S. Daniel Abraham Center for Middle East Peace i Washington, Zvika Krieger, deler den opfattelse:

”De seneste dages demonstrationer i Egypten udgør en meget svær balance for Obama-regeringen. På den ene side skal USA passe på ikke at støtte demonstranterne for meget, så det kommer til at se ud som om, at protestbevægelsen er et USA-projekt – hvilket er den nemmeste måde at diskreditere en sag i Mellemøsten på -, ligesom Obama skal være forsigtig med ikke at lægge for stor afstand til Mubarak, hvis han går hen og rider stormen af. Omvendt er det heller ikke godt for den amerikanske regering at stå tilbage som støtte af den forkerte side, når historiebøgerne skal skrives, eller at stå op imod en legitim, folkelig og pro-demokratisk bevægelse i Egypten. For et demokratisk Egypten er høj grad i USA’s langsigtede interesse,” siger Zvika Krieger.

Det amerikanske behov for stabilitet
Ytringsfrihed og basale menneskerettigheder som forsamlingsfrihed og adgang til ucensureret internet, var nogle af de punkter, præsident Obama fremhævede i sin udtalelse fredag. Ikke desto mindre har flere menneskerettighedsorganisationer efterlyst, at den amerikanske regering langt tidligere havde udtrykt sin støtte til demonstranterne.

Zvika Krieger synes dog ikke, man kan kritisere Obama-regeringen for at have handlet for sent.

”Til trods for at den i begyndelsen af konflikten lagde lige lovlig meget vægt på ’stabilitet i regionen’, så synes jeg, regeringen har været utrolig dygtig til at balancere mellem disse to prioriteter, især ved at udtrykke støtte både til det egyptiske folk og til ytringsfriheden, som har været særdeles under pres de seneste par dage.”

Forklaringen på Obamas tøven skal ifølge Sean Jacobs findes i det amerikanske behov for stabilitet i Mellemøsten.

”Men stabilitet set med amerikanernes øjne, betyder ikke ”kom lad os få en demokratisk regering, der er ansvarlig overfor dens befolkning og som ikke fængsler og torturerer” – med andre ord det modsatte af hvad Mubaraks regime har stået for i 30 år nu. Og før ham Anwar Sadat. Og før ham Gamel Abdel Nasser. Nej, for amerikanerne betyder stabilitet, regeringer, der kan styrke vores geopolitiske interesser, sikre vores olie, og så bekymrer amerikanerne sig naturligvis en hel del om Israel. Så det kan godt være USA ønsker stabilitet. Men det er altså deres egen form for stabilitet,” siger Sean Jacobs.

I forhold til fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne, så er Zvika Krieger overbevist om at israelerne følger ganske nøje med i, hvad der sker syd for grænsen.

”Protesterne i Egypten har bekræftet dem i, hvor usikker hele regionen er, og at de ikke skal regne med nabolandes hjælp til at garantere Israels sikkerhed. Det her vil kun bidrage yderligere til deres krav om, at sikkerhedsspørgsmålet skal spille en central rolle i fredsforhandlingerne,” forklarer Zvika Krieger.

Sværere at overleve folkeligt oprør i dag
Selvom Mubarak har været under massivt pres internt i Egypten, skal man huske, at han har udfyldt en vigtig rolle i forholdet til USA og dets allierede, forklarer Sean Jacobs, der minder om, at Egypten i 1979 indgik en historisk fredsaftale med nabolandet Israel, at landet leverer 40 procent af Israels naturgasforbrug, og at det er det land, der modtager mest økonomisk støtte fra USA efter Israel.

”Men i hele denne her sag har massemedierne og især de sociale medier spillet en altafgørende rolle. Hvis det her havde fundet sted for 10 eller bare 5 år siden, havde Mubarak nemmere kunne klare sig igennem. Al Jazeera opstod i 2004, men blev først for alvor en vigtig faktor for godt 2 år siden. Så medielandskabet ville have været meget anderledes. Hvis det kun havde været CNN og Fox News, der var på banen, så kunne Mubarak måske have reddet stormen af, fordi vi ikke på samme måde kunne komme helt tæt på. Det er langt sværere i dag, når vi også har Al Jazeera – ikke mindst Al Jazeera English, som mange amerikanerne de sidste par dage har fulgt med på via internettet.”

Det seneste døgn er trafikken på Al Jazeeras engelske webside således steget med 2500 procent, og ifølge Tony Burman, der er leder af Al Jazeera English’ nordamerikanske planlægningsafdeling, så kommer 60 procent af al den trafik fra USA.

”I 2006, før Obama kom til, var billedet et helt andet. Det var i bund og grund en tid med mange negative og stereotype opfattelser af Al Jazeera,” forklarer Tony Burman, og henviser til Bush-regeringens åbne modstand mod tv-stationen.

Ifølge Sean Jacobs, så lever vi i en helt anden medie-tid i dag:

”Når CNN viser billeder af tomme gader fra egyptisk stats-tv – som vi nu ved er optaget mange timer før -, så viser Al Jazeera direkte billeder af tusindvis af demonstranter på den ene og den anden plads i Kairo. På den måde bliver det langt tydeligere for det internationale samefund, at Mubarak ikke har kontrol over situationen,” forklarer han.

Hæren er afgørende for fremtiden
Spørgsmålet, som flere har stillet, er, om Egyptens nøgleposition i forhold til USA vil fortsætte, når Mubarak ikke længere er præsident.

Det vil det ifølge Sean Jacobs ”formentlig”.

”Det afgørende i dét spørgsmål er den Egyptiske hær. Den minder en hel del om den tyrkiske hær. Anwar Sadat blev godt nok myrdet af en islamist fra hæren tilbage i 1981, men det er overordnet en meget professionel og nationalistisk hær.”

Sean Jacobs mener desuden, at der er mange, der fejlagtigt opfatter Det Muslimske Broderskab som meget islamistiske og med kun ét mål for øje, nemlig et islamisk kalifat.

”Men enhver der kender egyptisk politik, vil sige, at det altså ikke rigtig er tilfældet. De vil aldrig kunne opbygge en islamisk stat i Egypten. Det er simpelthen umuligt. Det Muslimske Broderskab er langt mere pragmatisk end som så. For eksempel sidder de jo allerede i det egyptiske parlament i dag. Har man fulgt med i begivenhederne de sidste par dage, er det også ganske tydeligt, at det ikke er Det Muslimske Broderskab der styrer slaget. Og det var heller ikke dem der tog initiativet til protesterne. Det ville de aldrig være i stand til, fordi også mange egyptere er ganske mistroiske overfor dem.”

Martin Wøldike (f. 1983) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2008. For tiden læser han en master i International Affairs på The New School i New York. Han har tidligere arbejdet på TV2 Nyhederne, TV Avisen og Deadline.