08.01.2025

.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Ved årsskiftet 2024-2025 fremstår Ukraine ikke som en magtfuld, selvstændig aktør, men derimod som et afmægtigt offer for stormagternes dispositioner.

Kommentar af Klaus Krogsbæk

Heller ikke 2024 blev året, hvor Ukraine erobrede sine besatte territorier tilbage; tværtimod fortsatte Rusland sin fremrykning. At USA og Vesten havde sine egne mål med krigen, gjorde heller ikke situationen bedre for Ukraine. Året endte da også med, at præsident Zelenskyj for første gang talte om at afgive land for fred.

De færreste vestlige ledere tror i dag på, at Ukraine kan genvinde initiativet i krigen. Blandt andet – og paradoksalt nok – fordi de ikke selv vil levere våben i det tempo, den mængde og kvalitet som ukrainerne skal bruge for at vende krigslykken. Tværtimod vil de kun levere våben til lige akkurat at holde Ukraine inde i krigen, for på denne måde at tære på Ruslands kræfter og slide dets militær ned. Det er nemlig Vestens reelle mål med krigen.

For præsident Zelenskyj derimod var målet i det meste af året at vinde krigen og smide russerne helt ud af landet. Men i slutningen af november skiftede han position og erklærede sig for første gang villig til at afgive territorium til Rusland for at afslutte krigen. Det vender vi tilbage til.

Den indbyrdes uenighed mellem Vesten og Ukraine fik stor betydning for krigens gang i 2024. I august forsøgte Zelenskyj således med invasionen af den russiske region Kursk at presse Vesten til direkte krigsdeltagelse. Invasionen skulle afsløre Ruslands såkaldte ’røde linjer’ som bluf og overbevise Vesten om, at russernes grænser kan overskrides, uden at Putin vælger at bruge atomvåben.

Efter angrebet sagde den ukrainske præsident, at ”vi er vidne til et betydeligt ideologisk skift – det naive, illusoriske koncept med såkaldte røde linjer mod Rusland, som dominerede nogle partneres vurdering af krigen, er smuldret i disse dage […] Verden kan se, at alt i denne krig afhænger af mod – vores mod, vores partneres mod.”[i]

Invasionen af Kursk havde således til formål at sætte NATO under pres. Hvad, der militært forekom desperat, var i virkeligheden et politisk forsøg på at rykke Ukraine ud af den udsigtsløse situation, som Vesten havde sat det i – nemlig at holde krigen i gang uden chance for at vinde den. I stedet ville Zelenskyj vende krigslykken ved at trække NATO med ind i krigen; i første omgang ved at få lov til at bruge vestligt programmerede våben mod mål dybt inde på russisk territorium.

Også Zelenskyjs ’sejrsplan’ fra oktober krævede, at de vestlige våben skulle kunne bruges uden disse restriktioner. Desuden opfordrede planen NATO-lande til fra deres egne territorier at skyde russiske missiler og droner ned for således at assistere Ukraines luftforsvar. Og endelig skulle der efter krigen etableres en afskrækkelse af Rusland, hvilket de facto vil forvandle Ukraine til en NATO-frontlinjestat og konfrontere Rusland med præcis den trussel mod dets status som militær supermagt, som det for alt i verden vil undgå; og som var hele baggrunden for invasionen af Ukraine. [ii]

Offensiven ind i Kursk i august og ’sejrsplanen’ fra oktober var således åbenlyse signaler til Vesten om at tage direkte del i krigen og optage Ukraine i NATO. Dette skulle med ét slag vende den alvorlige situation og gøre en ukrainsk sejr mulig. Men Zelenskyjs drøm blev ikke til virkelighed. Vesten var ikke interesseret.

Vesten er selvfølgelig klar over risikoen for en atomkrig, men anser den trods alt ikke for sandsynlig. Frygten for Putins ’røde linjer’ udspringer først og fremmest af frygten for selv at blive trukket ind i krigen. Vesten ønsker bestemt at slide Rusland ned, men det skal være Ukraine, der gør det. Betingelsen for den militære støtte er derfor, at krigen føres af og i Ukraine. Ergo skal krigen ikke brede sig – heller ikke til Rusland, hvis dette samtidig truer med at trække Vesten ind i krigen.

 

Vesten ønsker bestemt at slide Rusland ned, men det skal være Ukraine, der gør det
_______

 

Zelenskyj er i slutningen af 2024 blevet klar over dette, og klar over at Ukraine ikke kan vinde krigen; Rusland er for stærk, og Vesten forfølger sin egen dagsorden. Men netop derfor føler han, at Ukraine er berettiget til en belønning. Hvis landet skal ødelægges i krigen – ofres som stedfortræder for Vesten – må det i det mindste kunne forlange at blive opgraderet til ligeværdig allieret med NATO-landene.

Men Zelenskyj er ikke i en position, hvor han kan stille betingelser. Kampen for at frigøre Ukraine fra russisk indflydelse har nemlig ikke har ført til selvstændighed, men derimod til afhængighed af Vesten.

I sin ’sejrsplan’ argumenterer Zelenskyj da også for, at Ukraine er værd at kæmpe for, fordi det indeholder ”livsvigtige metaller til en værdi af billioner af amerikanske dollars”, som kan bruges af Vesten i den globale konkurrence. Ligesom planen også peger på militærhjælp til præsident Trump, nemlig ”muligheden for at erstatte visse amerikanske hærkontingenter, der er udstationeret i Europa, med ukrainske enheder efter krigen”.

Ukraine knæler således for Vesten for at opnå mere hjælp. Men vi er nået til et punkt i optrapningen af krigen, hvor yderligere hjælp kun kan komme i form af en direkte NATO-deltagelse. Og netop derfor kommer den ikke. Vesten vil ikke risikere sin egen sikkerhed. Af samme grund begynder talen om fred at dukke op i den vestlige opinion.

Og således kommer vi tilbage til Zelenskyjs udmelding om land for fred fra slutningen af november. Den ukrainske præsident erklærede sig villig til midlertidigt at opgive de russisk kontrollerede områder i øst mod at få en ’NATO-paraply’ over det øvrige Ukraine. [iii]

Ikke meget tyder dog på, at Rusland vil acceptere en løsning, hvor de østlige dele forbliver under russisk kontrol, mens hovedparten af Ukraine opnår NATO-beskyttelse. Udenrigsminister Sergej Lavrov har således gjort det klart, at enhver potentiel fredsaftale med Ukraine skal udelukke “NATO-inddragelse, udenlandske militærbaser i Ukraine og fælles militærøvelser, der involverer udenlandske tropper”.[iv] Rusland ser et fremtidigt Ukraine som alliancefrit, neutralt og atomvåbenfrit.[v]

Ved årsskiftet 2024-2025 fremstår Ukraine ikke som en magtfuld, selvstændig aktør, men derimod som et afmægtigt offer for stormagternes dispositioner. Vesten bevarer Ukraine i live og – indtil videre – også i stand til at føre krig. Men lige om lidt, når præsident Trump træder til igen, vil der være to gennemgående kriterier for USA’s globale engagement: For det første må ingen eller intet stå i vejen for USA’s egen interessevaretagelse. For det andet vil USA ikke betale for nogen eller noget, som det ikke får gavn af.

Spørgsmålet bliver derfor, om Putin står så meget i vejen, at Zelenskyj stadig kan betale sig? ■

 

Spørgsmålet bliver derfor, om Putin står så meget i vejen, at Zelenskyj stadig kan betale sig?
_______

 

Klaus Krogsbæk (f. 1957) er fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen og aktiv i Forbyd Atomvåben. Han er mangeårigt medlem af Socialdemokratiet og desuden medlem af det tyske SPD. Han betegner sig selv som demokratisk socialist og europæisk føderalist.

ILLUSTRATION: Volodymyr Zelenskyj efter en telefonsamtale med den argentinske præsident, Javier Milei, 27. december 2024 [FOTO: Den ukrainske præsidents kontor]

[i] https://www.fr.de/politik/kursk-offensive-selenskyj-putin-rote-linie-bluff-ukraine-krieg-russland-zr-93251543.html

[ii] https://www.pravda.com.ua/eng/articles/2024/10/16/7479937/

[iii] https://www.telegraph.co.uk/world-news/2024/11/29/zelensky-russia-war-territory-ukraine/?ICID=continue_without_subscribing_reg_first

[iv] https://euromaidanpress.com/2024/12/06/lavrov-demands-complete-nato-withdrawal-as-condition-for-peace-agreement-with-ukraine/

[v] TV2, 29. december 2024 – https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2024-09-08-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-70b1d6cc-0720-404e-9878-45546e1999e7