Morten Sodemann: Er sundhedsreformens pakker julegaver til de raske vælgere eller til de syge patienter?
18.11.2024
Der tales i regeringens sundhedsreform om flere frie valg, flere digitale sundhedstilbud og at ’patienten går før systemet’. Men det er elementer, som taler til dem, der kan udnytte dem: de velstillede.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og læs mere
Kommentar af Morten Sodemann
Sundhedsreformen præsenteret af et folketingsflertal d. 15.11 har mange elementer. Nogle lyder mest som langsigtede håb andre er mere konkrete. Fx indeholder reformen nogle nye pakker efter model fra kræftpakkerne. Det er jo snart jul, men det er uklart for mig om sundhedsreformens nye pakker gaver til patienterne eller til vælgerne.
Helt nøgternt blev kræftpakkerne indført, fordi området sejlede, og Danmark havde en trist kræftoverlevelse i forhold til andre europæiske lande. Succesen på kræftområdet er tydelig, men den er ikke sket uden omkostninger. Andre sygdomme blev nedprioriteret, mens kræftpakkerne fyldte mere og mere. Kræftpakker er styret af en tæt politisk og administrativ kontrol og et meget højere dokumentationskrav end andre sygdomme. Dét kræver, at klinikerne bruger mere tid ved computeren, og sygehusledelserne må afsætte ressourcer til at forklare selv helt ubetydelige afvigelser. Et andet problem er, at alt der hidrører under kræft behandles med samme energi, og det betyder, at der er et stort pres på sygehusene, selvom ikke alle kræftformer kræver samme hastighed og overvågning.
Med sundhedsreformen introduceres en række nye pakker efter kræftmodellen. Og det vil sige, at sygehusenes personale og administration nu får 7-8 nye dokumentationstunge tæt politisk overvågede sygdomsområder, hvor patienter uanset sygdomsgrad får nye rettigheder om hurtig udredning og behandling. Man parkerer nu end stor del af sundhedsvæsnets aktivitet i selvkørende hurtige pakker helt uden relation til patientens faktiske behov. Men der er stadig en lang række sygdomme, der ikke er omfattet af pakker, og de vil lide endnu mere, når så store ressourcer parkeres i de store patientforeningers sygdomme. Der er en pakke for multisyge, men der er ikke uddannet personale til den funktion – og der er heller ikke opbygget en struktur, der kan individualisere og prioritere multisyges meget varierende behov. Man nedlagde specialet intern medicin for mange år siden, fordi man mente, at organspecialisering var vejen frem. Men dermed nedlagde man samtidigt de multisyges speciale og lægerne, der kan varetage funktionen, går på pension i skrivende stund.
Andre elementer skaber også tvivl, om det er gaver til patienter eller til velstillede vælgere. Reformen indeholder fx skrappere patientrettigheder til privatpraktiserende speciallæger, men halvdelen af dem befinder sig i de rige kommuner nord for København og er i realiteten utilgængelige for dem, der måske havde mest brug for lige den rettighed. Der tales også om flere frie valg, flere digitale sundhedstilbud og at ’patienten går før systemet’. Men det er elementer, som taler til dem, der kan udnytte dem: de velstillede.
Reformen adresserer kun geografisk ulighed og mangler de elementer, der for alvor kunne aflaste sundhedsvæsnet: fx afskaffelse af børnefattigdom, bedre udbytte af skolegang og ikke mindst den betydelige forskelsbehandling der foregår i sundhedsvæsnet, hvor behandlingen af blodsukkeret, blodtrykket og brystkræften afhænger af, om man er velstillet eller ikke. Reformen forholder sig ikke til, hvorfor alle privatpraktiserende læger befinder sig i de rigeste kommuner, hvordan sundhedsforsikringer overbelaster sundhedsvæsnet med bekymrede raske patienter eller hvorfor de praktiserende læger i vandkants-Danmark har så svært ved at få de yngre kolleger til at tage over. Reformen tager heller ikke livtag med den sociale ulighed i risikoen for at blive syg eller med det faktum, at jo bedre vi er blevet til at måle ulighed, jo mindre forsker vi i det. Reformen ændrer ikke på, at de årlige undersøgelser af danskernes helbred udelader systematisk viden om de mindst velstillede, fordi de ikke er i stand til at læse og forstå de omfattende spørgeskemaer.
Sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland ligner et umage tvangsægteskab mellem en fattig bonde med magre jorde og en tuberkuløs familie – og en rig kvinde fra det fine borgerskab, som har arvet den fede jord. Der bliver sikkert lavet en kontrakt om særeje, og bonden vil nok få svært ved at forhandle sig til et ligeværdigt ægteskab. Samtidigt må de øvrige 3 regioner se sig selv som minoriteter i forhold til den nye Region Øst, der dækker halvdelen af Danmarks befolkning og som har Rigshospitalet, der altid vinder, på sit hold.
Sundhedsvæsnet lider lige så meget af iltsvind som de danske fjorde, og det virker med sundhedsreformen, som om det er af samme årsager: der er for stærke særinteresser og for lidt politisk mod. Samtidigt er det klart at politikerne er mere bange for de raske velstillede vælgere end de mindre velstillede patienter. De strammere behandlingsgarantier og friere valg, de nye pakker og sundhedsforsikringer optager den ilt sundhedsvæsnet skulle bruge til at overleve.
Det eneste rigtige lyspunkt i reformen er at der om tre år kommer en folkesundhedslov. Den håber jeg i det mindste, at mine børnebørn kommer til at nyde godt af. Dét er da en gave med en tydelig modtager. ■
Sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland ligner et umage tvangsægteskab mellem en fattig bonde med magre jorde og en tuberkuløs familie – og en rig kvinde fra det fine borgerskab, som har arvet den fede jord
_______
Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikansk lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. Bogen ’Pandemiernes pariaer’ udkom d. 25. april på forlaget Samfundslitteratur.
ILLUSTRATION: Morten Sodemann [FOTO: Lars Skaaning]