Ukrainebrief 8. november: Hvad ved vi egentlig om Trumps planer for fred?
08.11.2024
USA’s kommende præsident Donald Trump har gentagne gange udtalte, at krigen i Ukraine kunne afsluttes inden for “24 timer”. Men hvad er egentlig hans plan, og hvad kan Ukraine vente sig af en ny Trump-administration i Det Hvide Hus? Det ser vi nærmere på i denne uges Ukrainebrief.
RÆSONs Ukrainebrief udkommer hver anden uge med et overblik over de vigtigste nyhedsanalyser fra og om krigen i Ukraine.
Hvad ved vi om Trumps planer? “Jeg vil stoppe krigene.” Sådan lød det fra Donald Trump, da han indtog scenen efter sin valgsejr 6. november, der dog ikke indeholdt nogen specifik reference til Ukrainekrigen. Ikke desto mindre har spekulationerne om Trumps planer for at afslutte krigen i Ukraine været mangfoldige, og den nyvalgte præsident har gentagne gange udtalt, at han vil bringe krigen til ophør inden for “24 timer”. Men hvad ved vi egentlig?
“Jeg ville fortælle Zelenskyj: Ikke mere. Du bliver nødt til at indgå en aftale. Jeg ville fortælle Putin, at hvis du ikke indgår en aftale, vil vi give [Zelenskyj] en masse. Vi kommer til at give Ukraine mere, end de nogensinde har haft, hvis vi bliver nødt til det”. Sådan lød Trumps plan i et interview fra juli 2023. Krigen har som bekendt udviklet sig siden sommeren sidste år, og det samme har Donald Trumps kandidatur, der nu har kurs mod præsidentembedet. I løbet af kampagnen har Trump dog gjort sig til genstand for stor spekulation om, hvad han egentlig ønsker skal ske i Ukraine. I april berettede The Washington Post om, at Trump ville presse Ukraine til at afstå den russiskbesatte Krim-halvø og hele Donbas-regionen, hvor russerne i disse dage gør fremskridt. Trump tilføjede desuden også, at disse områder ville have det “okay” med at blive russiske. To måneder senere, i juni, pegede to toprådgivere fra Trump-lejren på, at støtten til Ukraine skulle stoppes, hvis Kyiv ikke vil indgå våbenhvile. Frontlinjen ville dermed fryses, men Moskva ville blive truet med øget støtte til Kyiv, hvis Rusland ikke indgik i våbenhvilen. Senere tilføjede Trump-kampagnens talsperson dog, at kun udtalelser fra Trump selv er officiel politik. Endelig løftede den kommende vicepræsident J.D. Vance i september sløret for sin plan: etableringen af autonome regioner på begge sider af en demilitariseret zone ved frontlinjen – og intet NATO-medlemskab til Ukraine. Du kan læse hele gennemgangen af Trump-lejrens Ukraine-udtalelser fra The Kyiv Independent lige her.
“Der tales nu om en skitse, hvor krigen fryses fast på den aktuelle kontaktlinje, der etableres en demilitariseret zone (vest for denne linje), og spørgsmålet om NATO skubbes 20 år frem”
_______
Er forhandlingerne allerede begyndt? Der er indikationer på, at forhandlingerne om en fred mellem Kyiv og Moskva allerede kan være i gang. Det synes den danske Ruslandsekspert Flemming Splidsboel Hansen at mene i en tråd på X, hvor han konkretiserer de planer, der skulle ligge klar i Trumps skuffe: “Der tales nu om en skitse, hvor krigen fryses fast på den aktuelle kontaktlinje, der etableres en demilitariseret zone (vest for denne linje), og spørgsmålet om NATO skubbes 20 år frem”. Den angivelige udskydelse af ukrainsk NATO-medlemskab, understreger Splidsboel, tilgodeser ikke blot Ruslands interesser, men også USA’s, der efter Trumps indsættelse 20. januar 2025 ikke har appetit på indlemmelsen af Kyiv i forsvarsalliancen. Stemningen for denne udsigt kan dog være svær at afkode i de russiske aviser, hvor en skeptisk holdning til denne løsning lægges for dagen. Ukraine vil blot bruge pausen til at samle ny kampkraft, lyder det genkendelige argument i de russiske spalter, og ikke mindst på den del af Kursk-området, som de ukrainske tropper holder besat. “Det skal vi selvfølgelig ikke tro på”, skriver Splidsboel, der pointerer, at udsigten til ro om de allerede russiskkontrollerede områder i Ukraine – og ovenikøbet en de facto afvisning af NATO-medlemskab – vil være et særdeles godt udgangspunkt for Moskva. Og tilsvarende dårligt nyt for Ukraine.
Ved Moskva, hvad de får? Trumps udtalelser “fortjener opmærksomhed”, lyder det fra Putin. I en artikel fra New York Times beskrives det, hvordan den russiske præsident har været hurtig til at kaste sig over den nyvalgte amerikanske præsident og, endnu engang, forsøge at konvertere Trumps Rusland-venlige udtalelser til Rusland-venlig politik. Trump reagerede “som en mand”, da han overlevede attentatforsøget under valgkampen, lød det i går fra en imponeret Putin ved en konference i Sotji, hvor han også konkluderede: “Jeg forventer, at vores forhold til USA på sigt vil blive genetableret”.
Men ikke alle ledere i Rusland omfavner valget af Trump: “Valget kommer ikke til at betyde noget for Rusland”, skrev den tidligere præsident og næstformand for Ruslands sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev på Telegram, hvor han kaldte Trumps udtalelser for “banaliteter”. “Hvem end, der vinder dette valg, vil ikke ændre USA’s russofobiske kurs”, udtalte udenrigsminister Sergej Lavrov. Og måske der kan være noget om snakken. For som Moskva lærte på den hårde måde under den første administration, stemmer Trumps udtalelser ikke altid overens med hans handlinger. For selvom tonen var imødekommende, hvad angik Rusland under valgkampagnen, leverede Trump ikke for alvor på løfterne om at lette de sanktioner, Rusland var blevet underlagt efter annekteringen af Krim og Østukraine, da han bestred præsidentposten første gang. Læs hele artiklen her på Politico. Læs også RÆSONs interview med Niels Bo Poulsen om, hvad vi kan forvente fra Trump i Ukraine-politikken.
Europæisk krisestyring hos Orbán i Budapest. I dagene efter Trumps valgsejr er det ikke kun de russiske spidser, der forbereder sig på Trump 2.0. Således mødtes lederne fra over 40 lande fra den europæiske sammenslutning EPC, herunder de 27 EU-lande og Ukraine, i Budapest i denne uge for at diskutere de sikkerhedsudfordringer, kontinentet står over for i en verden, hvor de amerikanske sikkerhedsgarantier ikke længere kan tages for givet. Dog var der stærkt divergerende holdninger til, hvordan sikkerhedsudfordringerne bør tolkes, og ikke mindst hvordan Europa bør håndtere dem. Mens EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen kaldte på sammenhold i Europa i kølvandet på Trumps sejr og Macron talte om, at Europa måtte gå væk fra at være en svag ”planteæder” omgivet af ”kødædere”, advokerede Ungarns præsident Orbán for, at Europa burde gribe muligheden og presse på for at understøtte Trumps bestræbelser på at opnå en hurtig våbenhvile i Ukraine. Ukraines præsident Zelenskyj, der ligeledes deltog i mødet, undsagde straks Orbán og understregede, at al snak om våbenhvile, før man har sikret sig de fornødne ukrainske sikkerhedsgarantier, er ”uansvarlig” og ”farlig”: ”Våbenhvile? Det prøvede vi at opnå i 2014, og så mistede vi Krim, og i 2022 fik vi en fuldskalakrig,” udtalte Zelenskyj fra talerstolen, som han indtog kort efter Orbán. Zelenskyj fortsatte med direkte adresse til Orbán: ”Det er en leder, som er imod ukrainsk NATO-medlemskab, der tilbyder en våbenhvile. Det er rent nonsens og disharmoni”. Læs mere om EPC-mødet i Budapest hos The Guardian.
Biden haster – sidste? – støttepakke til Kyiv igennem. Mens situationen forholder sig svær for ukrainerne ved frontlinjen, “hvor nye ressourcer konstant må indsættes”, som det lød i denne uge fra general Syrskyj, vil Biden-administrationen bruge sine sidste måneder til at øge støtten så meget som muligt. Sådan skriver Politico. Støtten, der beløber sig til 6 milliarder dollars, er ifølge en anonym talsmand fra Biden-administration den eneste mulighed for den amerikanske regering for at støtte Ukraine, før Trump vender tilbage og muligvis slukker helt for hanerne. Problemet er dog, erkender talsmanden, at en våbenleverance til Kyiv kan tage op til flere måneder, og at støtten derfor først kan være fremme på den anden side af Trumps indsættelse 20. januar 2025. ■
Problemet er dog, erkender talsmanden, at en våbenleverance til Kyiv kan tage op til flere måneder, og at støtten derfor først kan være fremme på den anden side af Trumps indsættelse 20. januar 2025
_______
ILLUSTRATION: Helsinki, 16. juli 2018: Trump og Putin trykker hinanden i hånden efter en fælles pressemøde ved topmødet i Finland [FOTO: Yuri Kadobnov/AFP/Ritzau Scanpix]
Skrevet af Gustav Thyrri og Niels Koch-Rasmusssen. RETTELSE: I en tidligere version fremgik det, at Trump indsættelse var 25. februar 2025. Der er nu rettet til 20. januar 2025.
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
