08.11.2024

Dansk Folkepartis største bedrift er, at vi satte Det Radikale Venstre uden for indflydelse for første gang i en menneskealder. Derfor vil vi aldrig gå med til at legitimere en genfødsel af den principløse ”midte” i dansk politik i form af Moderaterne, som Lars Løkke efterstræber.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og læs mere

Af Anders Vistisen, MEP Dansk Folkeparti og Chief Whip for Europæiske Patrioter

Mange borgerlige politikere har reageret med vrede og harme over Dansk Folkepartis udmelding om aldrig at støtte en regering, hvor Lars Løkke svinger taktstokken. Kritikken lyder, at vi spænder ben for et potentielt borgerligt flertal ved at stille så ultimativt et krav. Men vores svar er simpelt: Der findes intet borgerligt projekt med Lars Løkke. 

Det skyldes, at Lars Løkkes midterprojekt handler om magten alene. Når det borgerlige Danmark historisk har rakt ud efter magten med umulige regeringskonstellationer hen over midten, så har det altid medført katastrofale beslutninger for Danmark og danskerne.

VKR-regeringen fra 1968-71 er et godt eksempel. Her lod man De Radikale svinge taktstokken, og denne ”borgerlige” regering stod både bag en eksplosion af beskatningen af den danske befolkning samt en frigivelse af aborten og pornografien. Tilbage stod en stor mængde skuffede borgerlige vælgere, der i ren protest over Venstres og Konservatives svigt af borgerlighed strømmede mod nye partier som Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet.

Schlüter-regeringerne fra 1982-93 var på det økonomiske område en succes med et opgør med dyrtidsreguleringerne, fastkurspolitikken, faldende renter og etableringen af arbejdsmarkedspensionerne. Med de var samtidig på det værdimæssige område en katastrofe. Afhængigheden af ”midterpartier” førte til fodnoterne i sikkerhedspolitikken og den katastrofale udlændingelov af 1983. Begge beslutninger, der berettiger en skamstøtte.

Derfor er det også min overbevisning, at det bedste, som er sket for det borgerlige Danmark i nyere politisk historie, er at Venstre tabte folketingsvalget i 1998. Det er der nok få Venstre-folk som vil indrømme. Men da Venstre tabte folketingsvalget i 1998 med kun ét enkelt mandat, markerede det et vendepunkt i dansk politik.

 

Havde Uffe Ellemann vundet valget, så havde Dansk Folkeparti aldrig fået politisk indflydelse, og Danmark havde fulgt samme vej som Sverige, hvor nationalkonservative partier systematisk blev udelukket fra indflydelse
_______

 

Havde Uffe Ellemann vundet valget, så havde Dansk Folkeparti aldrig fået politisk indflydelse, og Danmark havde fulgt samme vej som Sverige, hvor nationalkonservative partier systematisk blev udelukket fra indflydelse. I stedet oplevede vi fra 2001 en borgerlig guldalder i dansk politik. Dansk Folkeparti stod på valgaftenen med de afgørende mandater og som Danmarks tredjestørste parti – mens ”midterpartierne” Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti var sendt ud i kulden. Det resulterede i en stabil VKO-æra, der kunne føre borgerlig politik.  

I mere end ti år under VKO-flertallet kunne de andre partier ikke komme uden om os, og De Radikale var sat uden for indflydelse. Det skabte den nødvendige stabilitet, der fik Danmark på rette kurs.

I dag trænger Danmark igen til borgerlig politik, som danskerne kan forstå: Styr på udlændingeområdet, lavere skat for de lavest lønnede, en fornuftig klimapolitik og ordentlige forhold for landbruget og landdistrikterne. At tro, at det kan ske i et samarbejde med Lars Løkke eller De Radikale, vil være en blindgyde for det borgerlige Danmark.

Dansk Folkepartis største bedrift er i virkeligheden, at vi satte Det Radikale Venstre uden for indflydelse for første gang i en menneskealder. Derfor vil vi aldrig gå med til at legitimere en genfødsel af den principløse ”midte” i dansk politik i form af Moderaterne, som Lars Løkke efterstræber.

Vi skal sikre et borgerligt flertal i mere end blot af navn. Kun med et ægte borgerligt flertal uden leflen for den værdiløse og selviscenesættende politiske ”midte” kan det borgerlige Danmark levere forandringer, der ikke bare gør Danmark bedre, men også fastholder en folkelig opbakning til det borgerlige projekt.

Det kan godt ske, at de andre borgerlige partier er villige til at lukke ræven ind i hønsegården, men Dansk Folkeparti er garanten for, at det borgerlige Danmark aldrig igen gør Lars Løkke til ledestjerne for politiske beslutninger her i landet. ■

 

Det kan godt ske, at de andre borgerlige partier er villige til at lukke ræven ind i hønsegården, men Dansk Folkeparti er garanten for, at det borgerlige Danmark aldrig igen gør Lars Løkke til ledestjerne for politiske beslutninger her i landet
_______

 

Anders Primdahl Vistisen (f. 1987) er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti samt Chief Whip for højregrupperingen Europæiske Patrioter.

ILLUSTRATION: xx

Apropos denne artikel:

Rasmus S. Søndergaard: Donald Trump mener det alvorligt, når han taler om tariffer på handel. Spørgsmålet er, hvor galt det vil gå

Ukrainebrief 8. november: Hvad ved vi egentlig om Trumps planer for fred?

Amelie Theussen i RÆSONs nye trykte nummer: Hvor og hvordan Rusland udfordrer NATO’s artikel 5

RÆSON på Rødding Højskole: Folket & Magten (21-23/9) og premiere på Nytårskuren (18-19/1)

Ugen med RÆSON med Lars Erslev Andersen, Liselotte Odgaard og Alberte Bové Rud: Hvad vil Trump med verden?

Valget med RÆSON – ekstraudgave: Med Niels Bjerre-Poulsen, Vincent F. Hendricks og Marlene Wind