Kristian Leth: Nu appellerer Harris målrettet til en lille gruppe vælgere, der kan afgøre valget. Og det virker
31.10.2024
Af Kristian Leth
NEW YORK. Den amerikanske online debat — den som journalisterne lever i og indånder — er præget af panik. Trump er allerede begyndt at beskylde valgmyndighederne i Pennsylvania for at snyde. Trump besøger McDonalds, Trump kører i skraldevogn, Trump undskylder ingenting. MAGA-folket er sikre på deres sejr, de hoverer over Demokraternes elendige kandidat, Elon Musk udnævner Harris til at være enden på demokratiet, og Tucker Carlson beskylder hendes vicepræsident for at være hemmeligt homoseksuel.
Men bag al larmen og panikken er der en anden historie, der ikke bliver skreget fra toppen af tagene, men hvisket blandt i det Demokratiske maskinrum. Lad mig begynde med at gentage det, jeg skrev i min forrige rapport: Ingen ved, hvor det her valg er på vej hen. Ingen har nogen anelse, fordi de ubekendte vitterligt er ubekendte, og alle teorierne og meningsmålingerne dækker over helt uberegnelige faktorer på jorden.
Men netop den uvished er en del af historien. For når Trump allerede nu begynder på sin fantasi om valgsvindel, så tyder det ikke på den skråsikkerhed, man fornemmer på de sociale medier. En kandidat, der beskylder sin modstander for at snyde, er ikke sikker på at vinde. Det er en helt klar, basal logik.
Hvad er det for en anden historie, der gemmer sig i al støjen? For at forklare det, må man først ridse nogle meget klare ting op. Kamala Harris er ligeglad med at appellere til danskere, til fornuftige socialdemokratiske stemmer og endda til moderate Demokrater. Hun kører ikke kampagne til det Demokratiske bagland, og alle de lidt fortvivlede suk fra de mere venstreorienterede Demokrater, der mangler ord om Gaza, ord om hendes mærkesager, ord om hendes planer for velfærden er ærlige nok. Men Harris ved, at det er suk, der kommer fra folk, der allerede stemmer på hende.
Hvad Harris-kampagnen har fået øje på
Harris satser på at de Demokratiske vælgere aldrig — aldrig — nogensinde kunne stemme på Trump. Dem, hun retter sin kampagne mod, er nogle helt andre. Slaget står om vælgerne på midten – dem, der måske/måske ikke, kan samles op af den ene eller den anden side. Specielt har Demokraterne identificeret en voksende gruppe Republikanske borgere, der måske er uenige i hendes politik, men som bare ikke kan acceptere fire år til med Trump.
Det er vælgere, der måske aldrig har stemt Demokratisk i deres liv. De ser det som en slags forræderi. Det er dem, hun vil overbevise, dem hun taler direkte til. Når hun for tiden bliver kritiseret for at optræde med Liz Cheney eller promovere opbakningen fra hendes far, den mytiske grå eminence og rådgiver for Bush, Dick Cheney, så er det fordi kritikerne stadig tror, hun taler til dem.
Harris taler om frihed, om patriotisme, om militær styrke og amerikanske værdier – hun lyder for tiden som en klassisk Republikaner. Det kan nogle gange virke helt vildt at høre hende tale sådan. Men strategien er enkel. Og målgruppen utroligt lille: Hun er ved at overbevise de klassisk konservative — der stadig findes i store mængder og som føler sig hjemløse med Trumps MAGA-bevægelse som ny Republikansk identitet — om at hun nok skal stå på mål for deres værdier. At selv om de må sluge den bitre pille, så betyder det ikke, at den næste præsident bliver en svag, blødsøden, woke hippie-kandidat.
Og der er klare tegn på at den strategi virker. The Bulwark, Republicans Against Trump, The Lincoln Project er bare nogle af de organisationer og nye medier, der er bestyret af Republikanere, ofte ret højtstående taleskrivere, rådgivere og politikere fra tidligere kampagner, der har kastet deres vægt bag Harris og sammen bombarderer sociale medier med anti-Trump -stof. Videoer med tidligere Trump-vælgere, der har fået nok. Citater fra Trumps egen tidligere stab, der kalder ham “farlig”. Og mens den del af kampagnen er oppe fra og ned, så er der en anden spændende faktor på jorden.
Trump-kampagnen har i de sidste uger taget en mørk vending, noget vi har set før i forrige kampagner. Enhver illusion om den reformerede Trump, der efter attentat-forsøget havde fundet en ny følsomhed, er væk
_______
Trump og loftet
Trump har et ”loft”, som man siger. Han har i sine tidligere valg aldrig fået svunget sig over de 46-47 pct. af stemmen. For at kunne få flere end de stemmer, der allerede er hans — hans base — så skal han henvende sig til nye vælgersegmenter. Men Trump er notorisk dårlig til netop det. Akkurat som alle analytikere konstaterer, hvordan han taber terræn blandt kvindelige vælgere for tiden pga abort-spørgsmålet, og akkurat som han burde forsøge at række ud efter dem, så gør han det modsatte.
Trump-kampagnen har i de sidste uger taget en mørk vending, noget vi har set før i forrige kampagner. Enhver illusion om den reformerede Trump, der efter attentat-forsøget havde fundet en ny følsomhed, er væk. Trumps retorik er blevet hårdere, hans machismo mere udtalt og hans take no prisoners-retorik er gået et gear op.
Ingen af de ting hjælper ham med at tilbagevinde de kvinder, han er ved at miste. I denne uge forsøgte han sig med et løfte om, at han ville beskytte kvinderne. Han fortalte fra talerstolen, hvordan han var blevet rådet til ikke at bruge den vending. Og konkluderede, live, at han ville beskytte kvinderne, ’om de så ville have det, eller ej’. Næppe det budskab hans strateger havde håbet på.
Imens kan Demokratiske strateger konkludere, at netop de vælgere, som de forsøger at lokke over — uddannede hvide midtervælgere, konservative og moderate Republikanere — ser ud til at læne mere og mere til venstre. Og dette er vælgere, der rent faktisk stemmer. Dette er en af de mange ubekendte i valget: Hvem af de nye grupper vil rent faktisk dukke op? For hvis de Trump-kritiske Republikanere bare bliver hjemme, så lægger de ikke direkte til for Harris. Men undersøgelser viser, at denne gruppe midtervælgere er blandt dem, der er mest pålidelige i forhold til at dukke op ved stemmeurnen.
Medierne fortæller ganske vist, at Trump vinder frem blandt uafhængige latinoer, sorte og unge mænd i alle kategorier. Men denne gruppe er kendt for netop ikke at dukke op. De ser måske videoerne, køber en hat, troller nogen på nettet, måske dukker de endda op til et rally for at se giraffen. Men stemmer de? Historisk set er svaret i større grad “nej”. Trump har i denne logik ikke udvidet sin base, det er de samme vælgere han bliver ved og ved at tale til. Hans hemmelige våben er, at de skulle være så motiverede, at de rent faktisk dukker op denne gang. Endnu en ubekendt.
En anden faktor er, at hvis Trumps støtte blandt sorte stiger — og vi taler stadig kun om at han vil vinde 10-20 pct., ikke mere — så vil det hjælpe ham i syden, i Georgia og i North Carolina, men i de afgørende svingstater som Pennsylvania er den sorte befolkning betragteligt mindre.
Og Harris regner med at sorte i storbyer som Philadelphia bakker hende op.
Den mere og mere haltende Joe Biden var så frustreret over Trumps rally, at han ikke kunne lade være med at tale om ham i en offentliggjort optagelse. Her kaldte han til gengæld Trumps støtter for skrald, noget MAGA-bevægelsen gør meget ud af som et kontra-angreb på kritikken
_______
Mødte Trump sit nederlag i Madison Square Garden?
Valganalytikeren fra New York Times, Nate Cohn, skrev i går at dette valg, mere end nogen andre, kommer an på turnout. Hvem dukker op?
Og så kan man sidde og brokke sig over, at Harris nu fokuserer på Trump som fascist, at hun kun angriber, og at hun bruger lige lovlig meget tid på at drage vælgernes opmærksomhed over på sin modstander. Men det er netop strategien. Modtagerne er nemlig dem, der kan lokkes væk fra Trump fordi, de er bange for hvad, det betyder. Det er kun dem, hun taler til. Hun vil minde dem om hvor afsindig, han egentlig er. Hun vil banke det budskab ud i æteren, igen og igen. Og mens vi andre bliver trætte af det, så håber hun, at de tvivlende bliver mindre tvivlende.
Det er derfor at Trumps store og historiske rally i Madison Square Garden i New York sidste uge endte med at være en kæmpe fadæse for hans kampagne. Ifølge dén analyse i hvert fald. Fordi en eller anden i Trumps stab havde fået den elendige idé at invitere komikeren Tony Hinchcliffe til at tale. Han er kendt for at angribe alle, uanset etnicitet eller status, det er hans trademark I sin dybt malplacerede tale ved rallyet kaldte han Puerto Ricanere for skrald, sagde at latinos fik for mange børn og så videre og så videre. Klassisk materiale fra ham, men afsindigt at høre i den kontekst. Og værst af alt for Trump, var det præcis den besked, Harris havde brug for. De fleste amerikanere ved ikke hvem Hinchcliffe er. Det, de så, var billeder fra et Trump-valgmøde, hvor en mand var åbenlyst racistisk og fordomsfuld. Endnu et søm i kisten. Og for de mange Puerto Ricanske vælgere i netop Pennsylvania, staten Trump (eller Harris) skal vinde, kan det ende med at blive afgørende.
Jamen, Trump-vælgerne er ligeglade, siger mange. De stemmer stadig på ham, selv om han siger helt skøre, outrerede ting. Og ja, det gør de. Men det afgørende er, at det ikke virker godt, på dem der ikke stemmer på ham endnu. Dem han skulle overbevise, for at udvide sin base. Dem, der var i tvivl om hvorvidt, han er stabil nok. Dem, der måske er Republikanere, men hader manden. Det er dem, der er på spil. Ikke alle de unge mænd, der synes det hele er lulz.
Den mere og mere haltende Joe Biden var så frustreret over Trumps rally, at han ikke kunne lade være med at tale om ham i en offentliggjort optagelse. Her kaldte han til gengæld Trumps støtter for skrald, noget MAGA-bevægelsen gør meget ud af som et kontra-angreb på kritikken. Men selv om Bidens kommentar er både uheldig og skadende, så taler den ikke til de Demokrater, der allerede stemmer på Harris, og den har tilsyneladende heller ikke en tilsvarende virkning for de ubestemte. Harris’ svage punkt er simpelthen ikke, at hun er utilregnelig eller racistisk, hun har ikke en lang liste af
Det er den fortælling, der lige nu sitrer bag overfladen. Og det er ikke en, der behøver at blive sagt så højt. Trump-sidens historie om at de allerede er ved at vinde kan ende med at få de dovne måske-vælgere til at blive hjemme. Trumps historier om valgsnyd kan gøre det samme. Men for Harris er det egentlig den helt rigtige tone til de sidste dage. Det er netop det miljø, den følelse, den stemning — at Trumps kampagne er farlig, ude af kontrol og måske kan vinde — der motiverer dem, hun håber på at få til stemmeurnerne.
Ingen ved, hvad morgendagen vil bringe. Og en god huskeregel er: Jo mere sikre, de politiske agitører virker, jo mere tyder det på, at de har brug for at få det til at se sådan ud. Også i et valg med ubekendte oven på ubekendte, i en historisk situation – med en tidligere præsident mod en akut-nomineret vicepræsident. ■
Det er den fortælling, der lige nu sitrer bag overfladen. Og det er ikke en, der behøver at blive sagt så højt
_______
ILLUSTRATION [foto: Andrew Harnik/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
