Asger Røjle: Ved søndagens valg tog et overraskende flertal af de japanske vælgere en dyb indånding og afgav en stemme på ustabilitet
28.10.2024
Japanerne har i søndags med åbne øjne skabt en flydende politisk situation, som ingen kan se en umiddelbar løsning på, og som uundgåeligt vil skabe ustabilitet i japansk politik. Netop som den geopolitiske situation i Østasien og den øvrige verden spidser til om ørerne på dem.
Lynanalyse af Asger Røjle Christensen
Gennem det seneste halve århundrede har man gang på gang efter næsten hvert eneste japansk valg til underhuset eller overhuset kunne skrive en analyse under overskriften: ”Japanerne valgte stabilitet”. Undertegnede har gjort det adskillige gange.
De færreste japanere bryder sig om store omvæltninger, og med et par markante undtagelser i 1993 og 2009 har et flertal af japanske vælgere hver gang foretrukket det liberal-demokratiske parti, LDP, som regeringsparti. Sjældent på grund af begejstret tilslutning og opbakning til LDP, som gennem alle sine år ved magten har været plaget af den ene pinlige pengeskandale efter den anden, men af hensyn til stabiliteten i samfundet. LDP har regeret Japan i 65 ud af de seneste 69 år og har derfor ’erfaring med at lede en regering’, sagde man. Det har de andre partier ikke.
Men sådan gik det ikke denne gang. Ved underhusvalget søndag tog et overraskende flertal af de japanske vælgere en dyb indånding, gik hen til valgstederne og afgav en stemme på ustabilitet. De har med åbne øjne skabt en flydende politisk situation, som ingen kan se en umiddelbar løsning på, og som uundgåeligt vil skabe ustabilitet i japansk politik, netop som den geopolitiske situation i Østasien og den øvrige verden spidser til om ørerne på dem.
Ved underhusvalget søndag tog et overraskende flertal af de japanske vælgere en dyb indånding, gik hen til valgstederne og afgav en stemme på ustabilitet
_______
Resultatet blev, at den hidtidige regeringskoalition mellem LDP og det buddhistiske parti Komeito efter et massivt valgnederlag for første gang i 15 år mistede sit flertal i underhuset. 288 sæder i underhuset før valget blev vekslet til kun 215, og adskillige store navne blev ofre for tilbagegangen, bl.a. Komeitos næsten nyvalgte formand, Keiichi Ishii.
Sidste års store pengeskandale i japansk politik omkring de mest magtfulde fraktioner i LDP har gjort tilstrækkeligt mange af vælgerne så vrede, at de ved valget i sidste ende vovede at stemme på kandidater fra andre partier. 70 procent af vælgerne sagde til en exitpoll, foretaget af det statslige tv-selskab, NHK, at pengeskandalen havde ”været med i deres overvejelser” om, hvor de skulle sætte deres stemme.
Valget i september af en relativt populær politiker som Shigeru Ishiba som ny LDP-partileder og premierminister gjorde ikke den ønskede forskel, og Ishibas kæmpesats med at udskrive valg i utide straks ved sin indsættelse viste sig at give bagslag.
Nu må LDP og Komeito enten udvide koalitionen og give de fornødne indrømmelser for at få et af de mindre midterpartier med i regeringen. Og lederen af DPP, Det Demokratiske Parti for Folket, som gik frem fra 7 til 28 mandater i underhuset og måske ville være mest oplagt, har allerede erklæret, at det bliver der ikke noget af – eller man må improvisere sig frem fra sag til sag som mindretalsregering. De to koalitionspartier erklærer dagen efter valget, at koalitionen af al magt vil forsøge at bevare magten, men Japan har ikke ret mange erfaringer med mindretalsregeringer. Det ser med andre ord uhyre vanskeligt ud.
Omvendt kan valgets klareste vinder – det største oppositionsparti, Det Forfatningstro Demokratiske Parti, CDP, et storbybaseret reformparti, der gik frem fra 98 til 143 underhussæder – umiddelbart ikke bruge partiets fremgang til noget som helst. Det liberale CDP er endnu længere væk fra at kunne danne regering end LDP-Komeito-koalitionen, for adskillige af de oppositionskandidater, der blev valgt fra småpartier eller som uafhængige, er supernationalister og placerer sig politisk på den modsatte side af det konservative LDP.
Endelig varsler valgresultatet ny intern uro i LDP selv. Flere har været fremme og mene, at Shigeru Ishiba bør tage ansvar for valgnederlaget og træde tilbage – blot få uger efter sin tiltræden. De færreste venter på baggrund af valgresultatet, at han holder meget længere på posten end året ud. Hvis LDP skal ud i en ny opslidende intern magtkamp, samtidig med at partiet skal forsøge at få en ny og svagere regering til at fungere, kan det ikke undgå at svække den japanske regering i både indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål i de kommende måneder.
Resultatet af søndagens underhusvalg gør den kommende sommers overhusvalg endnu mere afgørende for japansk politik – og det er svært at forestille sig, at der vil gå fire år, før japanerne skal til underhusvalg igen. Den æra med enestående politiske stabilitet, som LDP-Komeito-koalitionen har givet Japan i de sidste 15 år – især i årene fra 2012 til 2020 med Shinzo Abe som premierminister – ser ud til at være endegyldigt forbi.
Den æra med enestående politiske stabilitet, som LDP-Komeito-koalitionen har givet Japan i de sidste 15 år – især i årene fra 2012 til 2020 med Shinzo Abe som premierminister – ser ud til at være endegyldigt forbi
_______
Asger Røjle Christensen (f. 1956) er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i næsten fyrre år for en række skandinaviske nyhedsmedier. I årene 1989-1995 og igen 2013-2021 var han korrespondent i Tokyo for Politiken, Orientering på P1, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen. Han har i mellemtiden haft redaktørjobs hos Aktuelt, Ritzau og DR Nyheder. Han er forfatter til flere bøger om Japan og Østasien.
ILLUSTRATION: Tokyo, 27. oktober 2024: Stemmer tælles i søndagens valg til underhuset [FOTO: Richard A. Brooks/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
