26.10.2024

I denne uges Ukrainebrief dykker vi ned i BRICS-topmødet, hvor Putin – i selskab med repræsentanter fra 36 lande – indtager den internationale scene i værtsbyen Kazan. Det sker, mens nordkoranske styrker meldes på vej til Ukraine.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer hver anden uge med et overblik over de vigtigste nyhedsanalyser fra og om krigen i Ukraine.

BRICS-topmøde i Rusland. Tirsdag til torsdag i denne uge fandt det 16. BRICS-topmøde sted, som denne gang blev afholdt i Kazan i Rusland. De russiske værter kunne i år byde velkommen til 36 repræsentanter fra en udvidet kreds af lande, som foruden Kinas Xi Jinping og Indiens Narendra Modi bl.a. talte NATO-landet Tyrkiets præsident Erdogan. FN’s generalsekretær, António Guterres, deltog ligeledes i mødet, der er den største internationale samling i Rusland siden Ukrainekrigens begyndelse.

Flere iagttagere peger derfor også på, at alene afholdelsen af et møde i denne størrelsesorden er en diplomatisk sejr for Putin, der så sent som sidste år ikke kunne møde personligt op til BRICS-topmødet i Johannesburg pga. en arrestordre på ham udstedt af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Som vært for BRICS-topmødet forsøger Putin således at ”normalisere” sig selv som statsleder og Rusland som en stat, der langtfra er isoleret internationalt. Som Alex Gabuev, direktør for Carnegie Russia Eurasia Center i Berlin, beskriver den ønskede signalværdi: ”[Rusland] er ikke blot langt fra at være en international paria, men er nu også et centralt medlem af en dynamisk gruppe, der vil forme den internationale ordens fremtid”. Den tyrkiske journalist Asli Aydıntaşbaş påpeger en lignende dynamik, som USA og Vesten ikke bør undervurdere: Selvom den tilsyneladende større opbakning til BRICS ikke nødvendigvis betyder, at lande i særligt Det Globale Syd bakker entydigt op om Ruslands krig eller ønsker at erstatte amerikansk hegemoni med kinesisk, er det klart et udtryk for stigende utilfredshed med amerikansk hegemoni. Flere lande synes villige til at indgå alliancer med Kina og Rusland for at opnå en mere ”fragmenteret og autonom verdensorden”. Læs mere om BRICS-topmødet i denne artikel fra The Guardian, eller dyk ned i flere internationale iagttageres vurderinger af mødets betydning hos Brookings Institution.

Nordkoreanske tropper ved frontlinjen? Siden den sydkoreanske efterretningstjeneste i sidste uge rapporterede, at nordkoreanske tropper havde krydset grænsen til det østlige Rusland for at modtage militærtræning, har spekulationerne svirret. Hvor mange drejede det sig reelt om, og kunne der være nordkoreanere på vej for at kæmpe side om side med russerne ved frontlinjen i Ukraine, som de ukrainske myndigheder hævdede? Da Putin blev spurgt ind til det torsdag, benægtede han ikke de nordkoreanske troppers tilstedeværelse, og samme dag meldte den ukrainske efterretningstjeneste om nordkoreanske tropper i den russiske Kursk-region, som ukrainerne invaderede i august og siden har holdt besat.

 

Flere iagttagere peger på, at alene afholdelsen af et møde i denne størrelsesorden er en diplomatisk sejr for Putin
_______

 

Nordkoreas involvering i Rusland har givet brændstof til beskrivelsen af en stadigt stærkere sammentømret sammenslutning af antivestlige lande i en ”autokraternes akse” – eller ”axis of upheaval” – bestående af Rusland, Kina, Iran og Nordkorea. Nordkorea har fra 2022 understøttet den russiske krigsindsats med leverancer af store mængder artillerigranater og våben, men den formodede introduktion af nordkoreanske landtropper er et stærkt signal om landets vilje til at opnå indflydelse og underminere den amerikanskdominerede verdensorden. Det vurderer ukrainske Olena Tregub fra tænketanken Atlantic Council, der kalder udviklingen for et ”major wake-up call” for Vesten, som må indse, at den antivestlige akses ambitioner rækker langt videre end Ukraine: ”I virkeligheden er aksen bundet sammen af et ønske om at ødelægge den eksisterende verdensorden”, skriver Tregub i analysen, som kan læses her.

Russiske satellitdata hjælper Houthi-angreb i Det Røde Hav. Den iranskstøttede Houthi-bevægelse i Yemen har siden Israels invasion af Gaza i 2023 forårsaget store forstyrrelser i de vestlige forsyningskæder med hyppige angreb på vestlige og internationale fartøjer i Det Røde Hav. Og nu viser det sig, at angrebene delvist har været muliggjort af russiske satellitdata leveret af Putin-styret via den iranske revolutionsgarde. Det skriver Wall Street Journal. Samarbejdet mellem houthierne og Putin via det iranske præstestyre er endnu en indikator på de antivestlige aktørers evne og vilje til at samarbejde om at destabilisere Vestens position i verden – og understreger, at de forskellige konflikter i høj grad hænger sammen, skriver avisen. Læs mere i denne artikel fra The Kyiv Independent.

Permanent magtakse eller umage sammenslutning? Dog understreger flere iagttagere også, at man ikke skal overvurdere den fælles forståelse mellem Putin og hans allierede. I store træk bunder interessesammenfaldet – både i den såkaldte autokraternes akse og i den udvidede kreds af deltagere i BRICS-mødet – nemlig i én ting: viljen til at etablere en verdensorden, som ikke er domineret af USA. Kina-ekspert og lektor ved Forsvarsakademiet, Camilla Tenna Nørup Sørensen, kalder således beskrivelsen af en sådan akse eller alliance for ”lidt for letkøbt” i denne uges afsnit af Ugen med RÆSON: ”Det er stater, der har overlappende interesser på nogle områder og modstridende interesser på andre. Generelt har de nogle ret komplicerede forhold, som er mere præget af mistillid end af samarbejde.” Ifølge Tenna Nørup Sørensen er Kina på ingen måde begejstrede for det tættere nordkoreansk-russiske samarbejde, da det bl.a. øger spændingerne på den koreanske halvø og dermed legitimerer øget amerikansk tilstedeværelse i Sydkorea og ikke mindst i Taiwanstrædet. Du kan lytte til Ugen med RÆSON her eller via din foretrukne podcastplatform.

Douglas Rediker fra Brookings Institution har en lignende pointe omkring det udvidede BRICS-samarbejde og den omtalte bestræbelse på at skabe et alternativ til de vestligtdominerede internationale institutioner: Landene er ganske vist enige om at være imod den amerikanskledede verdensorden, men udover det er deres politiske, økonomiske og strategiske interesser så fundamentalt forskellige, at ”topmødet bliver et politisk teater med få substantielle resultater”, som Rediker skriver i en denne kommentar. Læs også denne grundige artikel fra Carnegie Endowment for International Peace, der undersøger forholdet mellem Kina, Rusland, Iran og Nordkorea parvist og ligeledes når frem til, at der langt fra er tale om en egentligt sammenhængende samarbejdsakse, der kan betragtes som noget nær en enhedsaktør – men at landene ikke desto mindre stadig udgør en trussel mod den eksisterende verdensorden, som man må tage alvorligt. ■

 

Samarbejdet mellem houthierne og Putin via det iranske præstestyre er endnu en indikator på de antivestlige aktørers evne og vilje til at samarbejde om at destabilisere Vestens position i verden – og understreger, at de forskellige konflikter i høj grad hænger sammen
_______

 

ILLUSTRATION: Kazan, 24. oktober 2024: Putin deltager i et pressemøde ved BRICS-topmødet [FOTO: Alexey Maishev/Zuma/Ritzau Scanpix]

Skrevet af Gustav Thyrri og Niels Koch-Rasmusssen. Artiklen er opdateret siden udgivelse.

Apropos denne artikel:

Lars Erslev Andersen: Trumps hybris vil blive Vestens nemesis

Vidensfestival 2025 finder sted lørdag 22. marts – bestil dine billetter allerede idag (der er udsolgt hvert år)

Stephen Walt: Når tingene går galt, vil folk begynde at opdage, hvor godt de havde det under Biden – og beskylde Trump

Lars Struwe om regeringens nye Arktis-pakke: Den helt rigtige aftale – i 2014

Adam Nordlund: Kan EU stå distancen, når big tech svinger mod højre?

Niels Thygesen om Trumps økonomiske politik: Han lytter til ældre, tågede og undertiden vilde idéer fra for længst afdøde økonomer