17.10.2024

Nogle vil indvende, at det kan blive meget dyrt for os at sanktionere Kina – meget dyrere end vores økonomiske tilbagetrækning fra Rusland efter februar 2022. Det er sandt. Men der er ikke et økonomisk musehul, Europa kan gemme sig i, hvis der bliver konflikt i Taiwan-strædet.

Af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation

Kinas militærøvelser i denne uge viser, at Xi Jinping sætter sine ambitioner om at indlemme Taiwan højere end at dulme nerverne hos internationale investorer, som venter på positive signaler fra den kinesiske økonomi.

Den nye amerikanske præsident tiltræder den 20. januar 2025. Øverst i kataloget over livsfarlige globale konflikter troner Taiwan. Kinas enerådige leder, Xi Jinping, har bedt sit militær klargøre sig til at kunne indtage Taiwan i 2027. Forberedelsen hertil illustreres også af de militære øvelser – døbt fælles sværd – som den kinesiske flåde og flyvevåben senest har gennemført fra mandag.   

På amerikansk side har præsident Biden sat barren højt for sin efterfølger, da han fire gange i løbet af sin præsidentperiode har sagt, at USA ville forsvare Taiwan militært, hvis Kina angreb. I Ukraine har Biden derimod løbende markeret, at USA udelukkende holder sig til militærstøtte og ikke indsætter amerikanske tropper.

Hvorfor er det netop Taiwan har så stor betydning? For os danskere er det en ø der geografisk er på størrelse med Jylland og Fyn tilsammen og ligger 8000 kilometer væk i Østasien.

Alligevel kan Taiwans skæbne være afgørende for vores allesammens pengepung, vores geopolitiske kompas og vores frihedsværdier.

Først drejer det sig om verdensøkonomien og teknologisk globalisering. Taiwan og taiwanske firmaer producerer over halvdelen af verdens mikroskopiske computerchips og over 90 pct. af de mest avancerede chips. Det absolut største taiwanske firma TSMC gemmer sig bag en undseelig forkortelse, men det er Asiens største børsnoterede selskab – større end den danske guldkalv Novo Nordisk. TSMC har som hovedleverandør til Apple været den usynlige indmad, som har betydet, at der kunne produceres mindre og hurtigere iPhones over de sidste 15 år. 

Kig omkring dig. Hele vores hverdag er baseret på computerchips fra køleskabet til plæneklipperen, barbermaskinen og el-bilen. Ifølge en analyse fra analyseinstitutet Rhodium Group vil en Taiwan-konflikt beskære den globale økonomi med i hvert fald 3000 milliarder amerikanske dollars. Det tilsvarer hele Italiens økonomi. Det amerikanske medie Bloomberg satte konfliktestimatet endnu højere til 10.000 milliarder amerikanske dollars; det dobbelte af covid-pandemiens samlede globale økonomiske effekt. Selvom at USA og Europa arbejder hektisk på at få gang i chipsproduktion på egen jord, kan vore nuværende teknologiske globalisering simpelthen ikke køre videre uden den vigtigste brik i puslespillet: Taiwan.

 

Det amerikanske medie Bloomberg satte konfliktestimatet endnu højere til 10.000 milliarder amerikanske dollars; det dobbelte af covid-pandemiens samlede globale økonomiske effekt
_______

 

For det andet drejer det sig om verdens militære magtbalance og geopolitiske tyngdepunkt. Hvis Kina angriber Taiwan, kan det hurtigt udvikle sig til en konflikt mellem Kina og USA. En stormagtskonflikt som verden har været forskånet for i årtier. Det vil betyde, at verdens to største flåder – og militærmagter – står overfor hinanden. Hvis USA taber den kamp, er en ny verdensorden skabt, hvor der er plads til Kina som den ledende verdensmagt. Kinas kommunistiske parti har et længe fastlagt mål om opnå verdensførerposition senest i 2049 – ved hundredåret for Folkerepublikkens oprettelse.

Endelig drejer det sig om værdier. I Taiwan-strædet findes en klar skillelinje mellem autokrati og demokrati. Taiwan er et frit demokratisk system, der er rykket helt op i toppen af internationale demokratimålinger og rangeres fx som nummer 38 på Reporters Without Borders klassifikation. 137 pladser bedre end Kina, hvor Xi Jinpings ét-mandsstyre råder med en skrækindjagende mangel på respekt for menneskerettigheder og minoriteter. Selv i regimets top kan ingen vide sig sikker: Den nu både tidligere udenrigsminister og forsvarsminister forsvandt sporløst sidste år. Begge var begtragtet som Xis håndgangne støtter.

Taiwans succesfulde og frie demokratiske system ses som en trussel af kommunistpartiet i Beijing. Og den model, som Kina tilbyder Taiwan, er ’et-land-to-systemer’. Hvad der i virkeligheden blot er en trojansk hest for kommunistpartiets magtovertagelse. Det viste Xi Jinping i Hongkong efter overtagelsen i 1997, der også skulle forestille at være sit eget selvstændige og friere system under samme model. Over de senere år er Hongkongs borgere blevet banket, truet på plads og har fået fjernet deres frihedsrettigheder. Uafhængige pressefolk er i eksil, anklagebænken eller allerede i fængsel. Ligeså med folkevalgte medlemmer af Hongkongs nu forbudte demokratiske partier.   

Derfor er det også en forsvindende lille (omkring 1 pct.) af Taiwans befolkning, som gerne vil forenes med Kina. Størstedelen af taiwanerne vil leve i fred og bevare den nuværende situation – altså opretholde status quo og deres eget frie samfund. Men det er Xi Jinping ikke tilfreds med.

 

Hvis USA taber, er en ny verdensorden skabt, hvor der er plads til Kina som den ledende verdensmagt
_______

 

Derfor tikker uret for konflikteskalation over de kommende år. Det kommunistiske Kina vil ikke give slip på Taiwan. Det har man set med de storstilede militærøvelser som Kinas militær, luftvåben og flåde satte i gang fra august 2022 og frem – i første omgang som en straffeaktion for den daværende forkvinde for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosis, besøg på Taiwan. Siden har Kinas ledelse brugt enhver anledning til at igangsætte flere militærøvelser senest i denne uge, som reaktion på en ellers ret afbalanceret tale fra Taiwans præsident Lai Ching-te. Sådanne militærøvelser kan glide over i en reel blokade eller en fuldstilet krigsoperation, som vi så det med Putin, der brugte militærøvelser som skalkeskjul for invasionen af Ukraine i 2022.

Det betyder, at USA i de kommende år i stigende grad vil orientere sig militært mod Asien i samarbejde med dets demokratiske allierede, Japan, Sydkorea, og Filippinerne. Den arbejdsdeling, som vi allerede har set under Ukraine-krigen, hvor Europa har måttet løfte mere selv, vil blive forstærket. I tilfælde af en reel konflikt vil USA rykke størstedelen af sine tropper, fly og flådefartøjer til Asien, og europæiske allierede i NATO vil skulle fylde hullerne, som USA efterlader i Europa. Hvis krigen i Ukraine fortsat er i gang på det sådant tidspunkt, kan det blive en stor udfordring.

Det betyder også, at vi har en meget stor interesse i at være med til at forhindre krig i Taiwan-strædet. Vi må tage ved lære af Putin og hans diktatorambitioner. De demokratiske landes modsvar til Putins første invasion af Ukraine i 2014 var vattet, hvilket blot gav Putin appetit på mere. På samme vis stopper Xi Jinping – Putins autokratiske storebror – også kun, hvis han frygter at blive mødt af så massiv modstand, at det kan true hans egen interne magtbase. Vi har altså brug for en solid dosis afskrækkelse. For EU og Danmark gælder det om at være med til at forhindre krig, og her har vi noget at spille med; nemlig økonomi og sanktionstrusler.

Det skal gøres klart for Kinas ledelse, at yderligere militære skridt mod Taiwan kan og vil blive mødt med sanktioner, ligesom det er sket i Rusland. Det skal være budskabet til Xi Jinping fra EU og NATO’s medlemslande.

Konkret betyder det, at vores virksomheder skal opfordres til at forlade Kina, hvis landet angriber Taiwan og dermed forlader den civiliserede verdens grundnorm om  om militær magtanvendelse mod andre lande. Og den debat skal tages proaktivt med erhvervslivet. Nogle vil indvende, at det kan blive meget dyrt for os at sanktionere Kina – meget dyrere end vores tilbagetrækning fra Rusland efter februar 2022. Det er sandt.

Men det kan vise sig lige så kostbart at forsøge at finde et økonomisk musehul og en neutral position, hvor ”flaget følger flæsket”, som forhenværende udenrigsminister Per Hækkerup fyndigt har beskrevet dansk udenrigspolitik. I et stormagtsspil på sanktioner og økonomiske muskler mellem USA og Kina, vil Danmark uundgåeligt blive tvunget til at tage stilling – og til at vælge side. Lad os derfor allerede forberede os på det nu. ■

 

Kinas militærøvelser i denne uge viser, at Xi Jinping sætter sine ambitioner om at indlemme Taiwan højere end at dulme nerverne hos internationale investorer
_______

 

Jonas Parello-Plesner (f. 1973) er direktør for Alliance of Democracies Foundation. Han har en baggrund som dansk diplomat med fokus på Kina og var senest afdelingschef for udenrigspolitik på den danske ambassade i Washington 2013-2017. Han har også arbejdet som Kina-specialist for internationale tænketanke i Washington, Bruxelles og London. Han skriver for danske og internationale medier herunder RÆSON. Han har udgivet bogen “kampen om Taiwan” på Gyldendal i 2023, som er udkommet i engelsk version på Amazon i 2024./em>

ILLUSTRATION: Grækenland, 4. oktober 2024: NATO foretager luftøvelsen Ramstein Flag [FOTO: NATO]

Apropos denne artikel:

Larry Bartels: Den højrepopulistiske bølge kommer fra eliten – ikke fra folket

Stefan Hermann om uddannelsesreformen: Problemet stikker dybere end et teori versus praksis-problem

Isabel Bramsen i RÆSONs nye trykte nummer: Sådan kunne fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland begynde

Gert Biesta: Glem karakterdannelse – den gode uddannelse har blik for svaghedens nødvendighed

Dennis Kristensen: Sådan skal vi forstå Mette Frederiksen og det socialdemokratiske velfærdsparadoks

Igennem Krigens Tåge med Mikkel Vedby: Var Kursk en fejl?