08.10.2024

Ursula von der Leyen blev stemt igennem som formand for EU-kommissionen på den grønne gruppes stemmer, da hun lovede, at hun og hendes konservative gruppe ville fortsætte med at vende sig mod det flertal, der stadig er hen over midten. Men én ting er, hvad der bliver sagt, når man er på valg, en anden hvad der bliver gjort, når man så er blevet valgt. Og der begynder at være tegn på, at virkeligheden viser sig at være en lidt anden.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og læs mere

Kommentar af Stine Bosse, MEP, Moderaterne

Igen i år slog sommeren rekorder. Sidste uge stod halvdelen af det centrale Europa under vand, mens der i Portugal udbrød skovbrande.

Alligevel mener flere medlemmer af Europa Parlamentet, at der slet ingen klimakrise er.

Om det kan man synes, hvad man vil. Men fakta er, at menneskeskabte klimaforandringer har været med til at fordoble risikoen for de dræbende og ødelæggende oversvømmelser, som store dele af Europa er blevet ramt af.

Som Europa-Parlamentet er sat sammen nu, behøver det heller ikke at være et problem for den grønne omstilling, at nogle politikere længst ude til højre gerne så, at vi rullede al den grønne lovgivning, som EU har lavet, tilbage.

Sådan gik jeg i hvert fald selv og troede i løbet af mine første måneder som parlamentariker. For eksempel blev Ursula von der Leyen stemt igennem som formand for EU-kommissionen på den grønne gruppes stemmer, da hun lovede, at hun og hendes konservative gruppe altid ville vende sig mod det flertal, der stadig er hen over midten.

Men én ting er, hvad der bliver sagt, når man er på valg, en anden hvad der bliver gjort, når man så er blevet valgt. Og her har virkeligheden vist sig at være en lidt anden.

Så sent som sidste plenarsamling valgte den store konservative gruppe, hvor danske Liberal Alliance og Konservative sidder, at kigge mod højre og indgå en i stedet for at kigge mod midten, hvor et alternativt flertal let kunne være blevet fundet. Konkret var der tale om en såkaldt resolution om situationen i Venezuela. Altså her, hvor Europa Parlamentet kan give sin mening til kende, og i stedet for, at den konservative gruppe gik sammen med flertallet på midten, kiggede de til højre. Jeg er godt klar over, at det ikke er den største politiske sag, men princippet i, at man vælger at se mod højre og mod figurer som ungarske Viktor Orbans parti, skræmmer mig.

For jeg frygter, at det vidner om, at parlamentets største gruppe over de næste fem år vil se mod højre, når der skal laves aftaler. Det gør jeg primært af den grund, at der jo her var et alternativt flertal over midten, som den konservative gruppe valgte at se bort fra. Og det er selvom kommissionsformand Ursula von der Leyen, som er fra den konservative gruppe, blev valgt på stemmer over midten med løftet om et fortsat progressivt samarbejde over midten, som gør, at vi kan holde fast i de dagsordener, som i sidste mandat blev sat i søen. På den grønne omstilling for eksempel, hvor højrefløjen ønsker at rulle meget tilbage.

Vi har et hårdt arbejde foran os, hvis vi skal holde øjnene på løsninger, der ikke driver baglæns i en tid, hvor det er nu eller aldrig på det grønne område.

Men det kan lade sig gøre, hvis det brede flertal over midten holder sammen. For det er her, løsningerne findes. Både de åbenbart populære og de absolut upopulære, men hélt nødvendige. Et glimrende eksempel er lige nu, hvor højrefløjen ønsker, at den grønne lovgivning man i seneste mandat lavede angående CO2-udledninger fra personbiler, skal trækkes tilbage. Lige så har kommissionen nu foreslået, at man udskyder en anden grøn lov, som skal være med til at sikre flere skove i verden med endnu et år. Det er bare få eksempler, men min frygt er, at der vil komme mange flere. Og det vil der helt sikkert, hvis den konservative gruppe går mod højre. 

Derfor håber jeg, at især mine danske kolleger i den konservative gruppe, EPP, lægger en centrum-højre-linje og ikke en højre-højre-linje. Både Liberal Alliance og Konservative slår sig jo op som moderate partier, der arbejder efter også at sikre grønne danske virksomheders interesser, et stærkere forsvar og støtte til Ukraine.

Det håber jeg, de vil fastholde. ■

 

Vi har et hårdt arbejde foran os, hvis vi skal holde øjnene på løsninger, der ikke driver baglæns i en tid, hvor det er nu eller aldrig på det grønne område
_______

 

Stine Bosse (f. 1960) sidder i Europa-Parlamentet for Moderaterne og medlem af en række bestyrelser. Hun er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet.

ILLUSTRATION: Pressefoto

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?