Moritz Schramm i RÆSON SØNDAG om Tyskland: Fløjene tager opmærksomheden – men midten er stadig nøglen til magten

29.09.2024

I Brandenburg overraskede SPD forleden ved at forhindre Alternativ für Deutschland i at gå af med sejren. Samtidig efterlader CDU’s tydelige højredrejning et tomrum, der kan – nej, vil – blive afgørende for Tysklands fremtid.



Af Moritz Schramm

Det er ikke kommet som en overraskelse at det stærkt højreorienterede – mange kritikere ville sige: populistiske –parti Alternative für Deutschland fik et kanonvalg i de østtyske delstater Sachsen, Thüringen og Brandenburg. De fleste meningsmålinger havde længe peget på AfD som valgenes suveræne vinder, og selv om det – i sidste øjeblik – lykkedes Socialdemokraterne i Brandenburg at indhente AfD, og sågar at blive det største parti, hersker der ingen tvivl om at AfD nu for alvor har markeret sig som politisk magtfaktor i de østtyske delstater.

Samtidig har delstatsvalgene udløst omfattende uro i tysk politik, der sender bølger helt til Berlin. I de østtyske delstater har Sahra Wagenknechts nye parti BSW, der kombinerer en meget restriktiv indvandrings- og værdipolitik med en venstreorienteret fordelingspolitik, for alvor demonstreret sin styrke på det politiske landkort, og mange iagttagere gisner allerede om vedvarende forandringer i Tysklands politiske landskab. Det liberale FDP er i de østtyske delstater havnet på under én procent af stemmerne, og er – igen – begyndt at true med at forlade tre-parti-regeringen i Berlin, hvis ikke de får opfyldt alle deres ønsker i de kommende budgetforhandlinger. Samtidig befinder det tredje regeringsparti, De Grønne, sig også i dyb krise: få dage efter partiets nederlag i Brandenburg, hvor man endnu engang ikke klarede spærregrænsen på 5 procent, er hele partiets ledelse – inklusiv de to forpersoner – trådt tilbage. Samtidig har hovedbestyrelsen i partiets ungdomsorganisation under stor mediebevågenhed valgt at forlade partiet, og at danne en ny politisk bevægelse til venstre fra de Grønne – hvad der (som vi skal se herunder) kan blive sprængfarligt.

Næste efterår skal der ifølge forfatningen være valg til forbundsdagen samtidig med disse omvæltninger træffes de første beslutninger forud for den kommende valgkamp. Hvordan skal man tolke de mange begivenheder?

 

Mange iagttagere gisner allerede om vedvarende forandringer i Tysklands politiske landskab
_______

 

Hvor vil Tyskland hen?

I det større perspektiv handler det aktuelle kaos ikke bare om de to fløjpartier, AfD og BSW, og deres succes i de østtyske delstater. Det, vi ser, er snarere konsekvenserne af en længere udvikling, hvor forskellige partier forsøger at positionere sig i forhold til den kommende valgkamp.

Afgørende er her udviklingen i det konservative CDU, der forleden udråbte deres formand Friedrich Merz til kanslerkandidat. Hans forsøg på en højredrejning af partiet efterlader et tomrum i tysk politik. Især De Grønnes krise og deres forsøg på at genfinde en position i tysk politik skal læses med afsæt i denne udvikling.

AfD har lige nu opbakning på omkring 17 procent, og selv om de nok har et potentiale til at trække 20-25 pct., peger alle tal på at den store politiske midte i Tyskland ikke ønsker at være i nærheden af AfD og deres positioner. Faktisk er ingen anden parti så upopulært blandt resten af vælgerne som AfD. Selv i de østtyske delstater findes meningsmålinger, der påpeger at næsten to ud af tre østtyske vælgere ikke ønsker, at AfD opnår regeringsdeltagelse på delstatsniveau.

AfD ligner et stærkt og højtråbende mindretal, men ikke mere end det. Netop Socialdemokraternes sejr i Brandenburg bygger på denne kendsgerning. Her lykkedes det den meget populære regeringschef, Dietmar Woidke, at mobilisere vælgerne fra alle andre partier til at stemme på SPD, alene fordi han dermed vil forhindre en sejr til AfD. En stor del af SPDs vælgere har således i målinger erklæret, at de udelukkende bakkede partiet op for at forhindre, at AfD gik af med sejren. Kort sagt: Der er intet flertal til AfD, end ikke i Østtyskland.

Og fremover vil det afgørende spørgsmål være: Hvem kan samle de mange midtsøgende stemmer, som massivt afviser AfD? For den, der formår at positionere sig som den afgørende modpol til AfD, har mulighed for at trække store dele af midt-vælgerne til sig, især i det forhenværende Vesttyskland.

Denne ret simple kendsgerning er vigtigt for at forstå den aktuelle udvikling i Tyskland, og ikke mindst for at forstå uroen hos De Grønne.

 

Fremover vil det afgørende spørgsmål være: Hvem kan samle de mange midtsøgende stemmer, som massivt afviser AfD?
_______

 

CDU vil snuppe AfDs hovedfjende

At CDU i sidste uge valgte Friedrich Merz til kanslerkandidat, viser at partiet vil fortsætte sine forsøg på at flytte sig til højre for at appellere til AfDs vælgere. Denne tendens er ikke ny. Igennem længere tid har bevægelsen været i gang – og samtidig har CDU udråbt ikke AfD, men De Grønne som sin hovedmodstandere. Her har Merz fra CDU og Markus Söder fra søsterpartiet CSU trodset mange vælgeres ønske og brugt tiden på at angribe De Grønne for deres angiveligt farlige og skadelige politik for Tyskland. Det er angreb, der ofte ligger i direkte forlængelse af AfDs

For at læse hele artiklen kan du købe adgang her.

Login