17.08.2024

.

Danmark har en ligestillingsminister, der vælger at bruge pride-ugen på at sprede fordomme og puste liv i falske historier.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og se mere

Kommentar af Mathias Kring Niebuhr (medlem, S)

KÆRE MARIE BJERRE! Som min ligestillingsminister er det dit ansvar at beskytte mig som åben homoseksuel mod diskrimination. Du skal kæmpe for, at jeg kan gå hånd i hånd med min kæreste uden at blive slået ned eller spyttet på. Du skal støtte min kusine i hendes kønsskifte og beskytte hende mod mobning og had. Du skal tage dig af mine ensomme og udstødte venner.

Det er også dit ansvar at stoppe religiøse angreb på vores ret til at eksistere. Du skal råbe op, når unge bliver smidt ud hjemmefra af deres egne forældre, fordi de elsker en af samme køn. Du skal stå op for en ordentlig tone og bekæmpe mobning og chikane på arbejdspladsen.

Marie, du har ansvaret for at hjælpe dem i vores samfund, der har det hårdest, er mest udsatte og ensomme – dem, der ofte ender med at tage deres egne liv. Og det er dit ansvar – fordi det er dig, der er ligestillingsminister.

Vi regnede med at du skulle sikre os en bedre fremtid. I stedet valgte du at bruge pride-ugen på at sprede fordomme og puste liv i falske historier. Du valgte ikke at snakke om et bedre liv. Du valgte ikke at snakke om det smukke i kærlighed og hvorfor den skal accepteres. Du valgte at udstille transkønnede, og skabe en grundlæggende mistillid til LGBT+-personer ved at få os alle til at fremstå som hysteriske og skingre woke-fascister, der vil diktere andre menneskers liv.

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med om du, Marie Bjerre, nævner dine pronominer, når du præsenterer dig. Men jeg er ikke ligeglad med min egen sikkerhed på gaden. Jeg drømmer om en fremtid med børn, mand og hus, men ikke om at diktere en ministers ordvalg. Jeg vil se mine transkønnede venner få jobs, gå til sport og finde kærligheden. Jeg ønsker for dem, ligesom jeg ønsker for alle mine andre venner, et lykkeligt liv – ikke mistænkeliggørelse af os i bedste sendetid i fjernsynet.

 

Du valgte at udstille transkønnede, og skabe en grundlæggende mistillid til LGBT+-personer ved at få os alle til at fremstå som hysteriske og skingre woke-fascister, der vil diktere andre menneskers liv
_______

 

MED PÅSTANDENE I DEN KRONIK, der blev bragt i Jyllands-Posten, smider du en udsat gruppe under bussen. Påstande, der er så langt ude, at man bliver helt i tvivl om, hvorvidt der findes embedsfolk i Ligestillingsministeriet. Lad os tage et par eksempler:

“Flertallet skal indrette sig efter mindretallet. Wokeismen er gået for langt,” skriver ministeren. Men hvornår har du, helt konkret, oplevet at LGBT+-personer har begrænset dit privatliv?

Se bort fra alt, du har læst på Facebook eller hørt andre brokke sig over. Tænk efter. Har en homoseksuel eller transkønnet person nogensinde i den virkelige verden krævet, at DU skulle ændre DIT liv? Formentlig aldrig. Det er et opdigtet problem, der er gået i rundhyl blandt grupper af vrede mennesker, der har ‘hørt om os’.

Nogen, der til gengæld får at vide, at de skal ændre sig for andre, er netop LGBT+-personer. “Du lyder for fimset”, “dit tøj er for meget”, “hold det indenfor hjemmet” er desværre vante kommentarer som mine venner og jeg må lægge øre til.

Ministeren forsøger at underbygge sin påstand med, “Den overdrevne woke-kulturs indmarch ser vi også på andre områder, f.eks. ønsket om, at man på sociale medier eller i starten af et møde skal nævne de pronominer, man gerne vil tiltales med”.

Igen trænger spørgsmålet sig på: Hvornår sker det egentlig nogensinde? For hvis det sker på ministerens møder med LGBT+-personer, så giver det ret god mening. Men jeg har aldrig i mit liv oplevet det andre steder. Og selv hvis det var sådan, at man bredt gjorde det, hvorfor er det så noget, du føler, der begrænser dig?

 

At et enkelt individ ønsker at misbruge systemet, mener ministeren altså er grund til at mistænkeliggøre tusinder af transkønnede mennesker
_______

 

NÆSTE PROBLEMATISKE PUNKT er Bjerres utroligt store fokus på en provokunstner ved navn Ibi-Pippi. I ti år har man kunne få juridisk kønsskifte, og ministeren kan kun komme på ét enkelt tilfælde, der har været problematisk: Den opmærksomhedshungrende kunstner, der ønsker at afsone sin straf for hærværk i et kvindefængsel og gå i bad med kvinder i svømmehallen. Det er selvfølgelig klart udenfor skiven, men det berettiger på ingen måde ministerens angreb på samtlige transpersoners rettigheder. Kan man lige tale om at skyde gråspurve med kanoner!

At et enkelt individ ønsker at misbruge systemet, mener ministeren altså er grund til at mistænkeliggøre tusinder af transkønnede mennesker.

Det er også værd at bemærke, at Ibi-Pippe ved Ligebehandlingsnævnet er blevet nægtet lige netop ønsket om at gå i omklædningsrum med kvinder. Et perfekt bevis på at systemet faktisk virker. Så hvad er det egentlig vi skal være utilfredse med? Hvorfor nævner ministeren overhovedet denne sag?

Marie Bjerre skriver, at det ikke kun handler om én provokunstner, men også om internationale eksempler på transkønnede sportsudøvere, som hun bruger til at understøtte sine pointer. Men i hele Danmark er der kun ét enkelt tilfælde, og derfor må ministeren ty til de få historier, der eksisterer fra udlandet. Hvis cherry-picking var en OL-disciplin, ville Marie Bjerre uden tvivl vinde en stor og flot guldmedalje.

Ministeren nævner den omdiskuterede bokser Imane Khelif, en kvinde født i Algeriet, hvor kønsskifte er forbudt. Nogle internetkrigere hævder, at hun er mand, fordi hendes genetiske sammensætning ikke passer ind i traditionelle kønskategorier. Ironisk nok underminerer dette samtidig ministerens påstand om, at “der kun findes to køn”. Men Khelif har intet med transkønnede at gøre, så hvorfor bruger ministeren hende som et argument? Det er svagt, uvidende og ærligt talt uheldigt, at ministeren ikke har sat sig bedre ind i sagerne. En minister bør basere sine udtalelser på fakta, ikke mavefornemmelser og falske internethistorier.

DU, MARIE BJERRE, må kalde mig woke, ekstremistisk eller hvad end du har læst på Facebook. Jeg vil blot fortsætte med at kæmpe for mine venners og families ret til at være dem, de er, og for deres ret til at leve i sikkerhed langt væk fra løgne og had. Noget jeg forestillede mig, at du også ville eftersom der i din Instagram biografi står “Tror på frihed” efterfulgt af en regnbue-emoji. Men det var nok mest for blikfangets skyld.

I min verden er du ikke længere ligestillingsminister, men blot minister uden portefølje. Et sådan svigt af de svageste i vores samfund er utilgiveligt. ■

 

Du, Marie Bjerre, må kalde mig woke, ekstremistisk eller hvad end du har læst på Facebook. Jeg vil blot fortsætte med at kæmpe for mine venners og families ret til at være dem, de er, og for deres ret til at leve i sikkerhed langt væk fra løgne og had
_______

 

Mathias Kring Niebuhr (f. 2000), Danmarksmester i Debat (2023), medlem af Socialdemokratiet i Ballerup og medstifter af Socialdemokratiets Regnbuenetværk. ILLUSTRATION: Portræt af ministeren [foto: Officielt pressefoto, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet]

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og se mere