Forfattere fra Den Grønne Ungdomsbevægelse i serien Bogaktuel: Virksomheder skal turde udfordre borgerne på deres efterspørgsel

05.08.2024

BOGAKTUEL: I mailinterviews med RÆSONs chefredaktion medvirker i denne serie forfattere til aktuelle bøger om samfundsforhold. ‘Til Fremtidens Virksomheder – en håndbog’ er skrevet af Anna Bjerre Johansen, Caroline Bessermann, Casper Schacht Lund, Elise Sydendal, Esther Emborg Bünemann, Gorm Nissen, Nicole Pemberton & Viktoria Windfeld Hinge, alle aktive i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Hvad er hovedbudskabet i bogen?
Vi beskriver syv principper for, hvordan vi mener ægte bæredygtige virksomheder kan se ud. En bærende pointe i bogen er, at bæredygtighed ikke alene er et spørgsmål om CSR-afdelinger, holdbare produkter og god affaldshåndtering, men at selve virksomheden i dens design og struktur skal indrettes bæredygtigt. Dette indebærer blandt andet at beslutninger og ejerskab demokratiseres, at medarbejdertrivslen prioriteres radikalt, at virksomheden sætter egne vækstgrænser og at den opsætter værn imod prioritering af profit.

I bogen og i debatindlæg, bl.a. i jeres indlæg i Mandag Morgen, skriver I at virksomheders ‘egentlige formål’ i dag drukner i jagten på økonomisk optimering, vækst og konstant stigende profitter. Hvad mener I er virksomheders ”egentlige” formål?
Virksomheders egentlige formål er at gavne samfund og natur ved at skabe social og økologisk nytte samtidig med, at de skaber rammerne for gode arbejdsliv. Det udfolder vi nærmere i håndbogen, men i virkeligheden er det ret simpelt: Vi appellerer til, at virksomheder skal formulere dét, vi kalder en nyttemission , der på den ene eller anden måde handler om at beskytte og genopbygge naturen samt opfylde almene menneskelige behov indenfor planetens bæreevne – fx ved at producere nærende fødevarer, vedligeholde vores boliger, rejse skove, reparere tøj, udvikle medicin og andre ting, der er nødvendige for at leve gode liv. Det kan synes trivielt at sige det, men det er det faktisk ikke. Det er en udbredt idé i vores samfund, at virksomheder findes for at tjene penge. Profit er i mange virksomheder den hellige gral, der styrer prioriteringer og beslutninger. I mange virksomheder er man sågar institutionelt bundet af vedtægter og andet til at maksimere afkast til ejere og medlemmer. Og det opfattes som noget helt naturligt. Her er bundlinjen helt eksplicit blevet hovedformålet med virksomheden. Man kunne indvende, at mange virksomheder i dag arbejder med deres værdier og har formuleret et purpose eller et why, og i disse tider med stigende bevidsthed om de økologiske kriser er det populært at have bæredygtighed som et centralt fokus. Problemet er, at profit i sidste ende meget ofte kommer til at veje tungere end de flotte formål, når der opstår modsætninger imellem, hvad der er godt for bundlinjen, og hvad der er godt for verden. Det er ikke muligt i længden at tage vare på naturen, klimaet, andre arter og menneskers trivsel, hvis man først og fremmest fokuserer på at øge sin profit.Det er altså ikke nok, at formulere en nyttemission og sige, at man vil prioritere den – man må walk the talk og som virksomhed beskytte sin nyttemission mod at blive udvandet af profithensyn. Det kræver, at man implementerer nogle bindende aftaler og strukturer, så hensynet til virksomhedens egentlige formål ikke kan overskrives af fx. aktionærers krav om stigende afkast eller andre strukturelle pres imod profitmaksimering, som virksomheder nemt kan komme til at underlægge sig i vores nuværende vækstorienterede økonomi.

 

Vi kræver, at virksomheder ændrer deres forhold til profit, så den økonomiske bundlinje ikke får lov at trumfe over hensyn til social og økologisk bæredygtighed
_______

 

Hvor mange virksomheder i Danmark – i dag eller før i tiden – har overlevet, hvis ikke de har tænkt på “stigende profitter”? Vil virksomheder, der ikke tænker på profit, kunne klare sig i konkurrencen med dem, der gør det?

Vi kender ikke de præcise tal på, hvor mange der slet ikke tænker på profit, men det er heller ikke det, vi kræver af virksomheder. Vi kræver derimod, at virksomheder ændrer deres forhold til profit, så den økonomiske bundlinje ikke får lov at trumfe over hensyn til social og økologisk bæredygtighed. Dette kan ske på mange måder. En mulig vej er at demokratisere virksomheden og udbrede ejerskabet på flere hænder. Her har vi nogle mere klare tal: 8,3 pct. af danske virksomheders omsætning kommer fra demokratiske virksomheder. Dette er til trods for, at de kun udgør 1,9 pct. af det samlede antal virksomheder (Tænketanken Demokratisk Erhverv, 2017). Det tyder altså på, at de demokratiske virksomheder klarer sig godt. En anden vej er at indskrive virksomhedens nyttemission i vedtægter, stiftelsespapirer og andre af den slags dokumenter, så man som virksomhed er lovpligtigt bundet til at prioritere det sociale og økologiske formål. Samtidig hermed kan man – inspireret af de såkaldte not-for-profit virksomheder – juridisk binde sig på, at intet eller kun en lille del af overskuddet må udbetales til ejere eller investorer, så overskuddet i stedet kan doneres eller geninvesteres i virksomheden til gavn for virksomhedens egentlige formål. Det er ikke nødvendigvis en “konkurrenceulempe” at være not-for-profit på denne måde. I håndbogen nævner vi televirksomheden Greenspeak, som er en dansk not-for-profit-virksomhed. Den udbetaler langt størstedelen af sit overskud til forskellige grønne organisationer efter en fordelingsnøgle, som kunderne er med til at bestemme. De har succes – hvilket for os at se er et tegn på, at der allerede er gang i efterspørgslen på produkter og services udbudt af virksomheder, der reelt organiserer sig bæredygtigt. Det kan på den måde ende med at være en konkurrencefordel at være not-for-profit. Som vi ser det, er udfordringen for not-for-profit-virksomheder i dag mere knyttet til at skaffe investeringer. For i vores nuværende økonomi, hvor investeringer typisk kun udbydes for at tjene flere penge, kan det som virksomhed være svært at skaffe kapital, hvis ikke man kan stille et afkast i udsigt. Der er brug for, at vi som samfund udvikler og opfinder alternative investeringskilder, og her har staten og progressive kræfter i den finansielle sektor ikke mindst et vigtigt ansvar.

 

Vi glemmer ofte, at udbud og i særlig grad markedsføring også skaber efterspørgsel.
_______

 

Hvis forbrugerne efterspørger varer, der er lovlige, men CO2-intensive (f.eks.: flyrejser, kød), vil der så ikke altid være virksomheder, der leverer produkterne?
Det bestemmer virksomhederne jo selv. Hvis de ikke vil udbyde produkterne, er de i deres gode ret til at lade være. Og hvis man som virksomhed har formuleret og forpligtet sig på en nyttemission, der består i at opfylde et menneskeligt behov uden at det sker på bekostning af planetens bæreevne, så kan medarbejderne i virksomheden jo i stedet bruge deres energi og dygtighed på at finde bæredygtige måder at opfylde behovet uden at opfinde nye ressourceintensive produkter, der blot genererer mere efterspørgsel.

Vi glemmer ofte, at udbud og i særlig grad markedsføring også skaber efterspørgsel. Virksomhederne har en stor del af ansvaret for, hvilke services og varer der findes på hylderne, og hvordan vores forbrugsmønstre som borgere former sig. Vi appellerer til, at virksomheder påtager sig et medansvar for at våge over samfundets forhold til den natur, vi alle er afhængige af. De skal ikke bare spørge sig selv, om det, de producerer er godt for verden, men også turde vende pilen om og udfordre borgerne på deres efterspørgsel. Forestil dig en tøjvirksomhed, der beder dig gå hjem og hente din gamle jakke, når du er ude for at købe en ny, fordi virksomheden hellere vil reparere og upcycle den gamle end at sælge dig en ny. Der er allerede virksomheder, der går forrest i disse retninger, men vi skal have meget, meget mere af det. Og i alle sektorer bliver nogle nødt til at være de første til at bryde med business as usual.

Virksomheder i Danmark har et kæmpe potentiale til at hjælpe samfundet i en grønnere retning, hvilket bl.a. kræver, at vi som land mindsker vores forbrug. Men det kræver en helt anden holistisk tilgang til bæredygtighed, der bl.a. baserer sig på at opfylde basale behov så bæredygtigt som muligt i stedet for at reducere borgere til forbrugere og opfinde alle mulige nye produkter for profittens skyld.

Er der samfund i verden, hvor I helt generelt mener at erhvervslivet under ét passer bedre på naturen end i Danmark?
Det er en kompleks opgave at ”passe på naturen”, og der er ikke ét samfund, der brillerer på alle fronter (måske med undtagelsen af dem, der udgøres af oprindelige folk, der på verdensplan beskytter hovedparten af jordens resterende biodiversitet). Der er, så vidt vi ved, ikke ét land, der går forrest, men i alle lande er der enkelte virksomheder, der tager vigtige skridt i den rigtige retning ved at opfinde nye og mere bæredygtige måder at bedrive virksomhed. Eksempler kan være tøjproducenten Asket fra Sverige, der hjælper kunderne med at passe på deres produkter og reparerer tøjet gratis, og walisiske Huit Denim, som har sat et loft for, hvor mange jeans, de vil producere om året. Disse virksomheder er lykkedes med at designe deres forretningsmodel på en måde, der gør det lettere for dem at passe på naturen.

I kommer bl.a. med den følgende opfordring: “Overgå til en kollektiv ejerskabsform. Fællesejede og demokratiske virksomheder, der er organiseret efter princippet ‘en person, en stemme’, er godt gearet til at varetage bredere sociale og økologiske hensyn med flere perspektiver”. Er jeres mål at appellere til virksomhedsejere – nuværende eller fremtidige – eller ser I at denne transformation skal finde sted via lovgivning?
Begge! I første omgang er bogen dét, den hedder: ”En håndbog til fremtidens virksomheder”. Vi henvender os altså først og fremmest til mennesker i virksomheder, fordi deres engagement, ekspertise og mod til at gå forrest er helt afgørende. Der er allerede mange, som eksperimenterer med nye ejerskabs- og virksomhedsformer og har succes med det. Vi er ikke blinde for, at lovgivning både kan og skal hjælpe på vej, og derfor kommer vi også med konkrete anbefalinger til politikerne sidst i bogen. Og vi ser faktisk allerede små skridt i den rigtige retning. Ny lovgivning, som netop er trådt i kraft 1. juli herhjemme, forbedrer forholdene for kooperativer på en række områder. Der er altså muligheder inden for de nuværende rammer. ■

 

Forestil dig en tøjvirksomhed, der beder dig gå hjem og hente din gamle jakke, når du er ude for at købe en ny, fordi virksomheden hellere vil reparere og upcycle den gamle end at sælge dig en ny
_______

 

ILLUSTRATION: Coca-Cola-skilt i Las Vegas, 2024 [foto: Thomas Hawk]

Apropos denne artikel:

Niels Bjerre-Poulsen: Walz har vist, hvordan Demokraterne effektivt kan angribe den Republikanske duo

Helle Malmvig: Iran må sidde og tænke: Det angreb, vi havde med droner og 300 missiler sidst, var ikke afskrækkende nok – særligt nu, hvor Israel har taget eskalationen et nøk op ved at gennemføre angrebet i landets hovedstad, Teheran

Jesper Olsen: Derfor er muligheden for partihop livsvigtig for det danske folkestyre

Anne Marie Engtoft Meldgaard i RÆSONs nye trykte nummer: AI er det nye grundvilkår

Stine Bosse i Kommentarserien: Orbán går Putins ærinde. Vil DF virkelig være med til det?

Niels Jørgen Langkilde (K): Privatlivet er ved at forsvinde. De borgerlige må sørge for at vende udviklingen