11.11.2009

Danmark halter stadig bagefter USA. Til trods for store nedskæringer i dagspressen og lukninger af lokalaviser har de danske bloggere omhyggeligt ignoreret kommunalvalget, som ellers var en chance for dem til at vise, hvad de kan. Heller ikke 2009 blev året, hvor nettet fik sit gennembrud i dansk politik.

Af Rasmus Bech Hansen, direktør for Kontrapunkt Online og blogger på www.gribnettet.dk

KOMBINATIONEN af en blodfattig kommunal valgkamp og underudviklede politiske blogs har gjort nettet nærmest ubetydeligt i valgkampen. Der er ellers ca. 60.000 blogs i Danmark, herunder en voksende skare af danske politiske bloggere. En grundig gennemgang af de mest besøgte politiske blogs tegner et entydigt billede: Med meget få undtagelser glimrer kommunalvalgkampen ved sit fravær. Man måtte ellers formode, at netskribenterne kunne finde masser af interessant materiale i alle de mange valgkampe og personlige slag. Man kunne ønske, at bloggerne ville supplere de nationale mediers sporadiske kommunalvalgsdækning med mere dybde, mangfoldig og frem for alt lokal relevans. Og man kunne endda håbe, at bloggerne ville grave vigtige store sager frem, som kunne ændre ved valgkampens forløb.  Sådan er det bare ikke.

Kommunalvalget er helt usynligt
Kommunalvalget er helt usynligt. Et godt eksempel er Jarl Cordua, der på http://jarlcordua.dk/ ellers med stor ildhu dækker stort og småt om dansk politik. Cordua, der har en fortid som aktiv i Venstre, har fået en trofast skare af læsere med sine politiske observationer fra sit selvproklamerede liberale udgangspunkt. I skrivende stund har Cordua to indlæg om den kommunale valgkamp på sin blog. Det ene indlæg er om valgkampen i Odense og er skrevet for Information. Det andet er for lokalbladet Bryggen og analyserer valgkampen i København. Begge indlæg er altså lavet til andre medier end hans egen blog, hvor indlæggene primært handler om Christiansborg-politik. En læser, Henning Frandsen, beder i et svar på Odense-indlægget Cordua uddybe forskellen mellem de to borgmesterkandidater. Men Cordua affærdiger ham:  ”Du er da velkommen til at oplyse mig om, hvad der er den store forskel på 2 x Boye (Jan Boye (K) og Anker Boye (S), red.) rent politisk. Jeg kan ikke få øje på den. […] Jeg vil derfor foreslå, at du i fremtiden i stedet graver dig ned og læser alle referaterne fra Odense Byråds møder. Det er saglig og substantiel information, og så behøver du ikke at læse al den lette underholdning her på bloggen :-).” Under samme debat byder andre læsere ind: én læser ønsker en analyse af valgkampen i Århus stiller to interessante problemstillinger op. Kommentaren bliver efterfulgt af en længere lødig debat om situationen i Århus. En anden læser skriver om, hvor svært det er at beslutte, hvem man skal stemme på i Struer. Men Cordua svarer ikke på et eneste af disse indlæg – hans interesse er tydeligvis landspolitisk.

En af de mere upartiske bloggere er Jacob Christensen (http://jacobchristensen.name/), der kalder sig en ”trailer park political scientist”, og hvis blog indeholder en række originale observationer. Christensen erkender sukkende i et indlæg, at han ved, han burde skrive noget dybt om kommunalvalget, men han gider det simpelthen ikke og skriver i stedet om digitaliseringen af tv. Sådan er billedet hele vejen rundt. Den borgerligt-liberale samling af blogs http://punditokraterne.dk/, der hører til den tungeste del af blogverdenen, og som bl.a. tæller Danske Banks tidligere cheføkonom Carsten Valgreen, har ikke en sætning om kommunalvalgkampen.

Af de mere ideologiske finder man den højreorienterede jurastuderende og blogger Nicolai H. Stenberg, hvis blog http://altanen.wordpress.com/ net-tjenesten WordPress har valgt til årets blogger 2008. Her er kun en enkelt hånlig kommentar om valgkampen. Helt ude på den yderste højrefløj, hvor den populære og dynamiske www.uriasposten.net regerer, begrænser dækningen sig til et længere indlæg om en Nyborg-kandidat med en påstået forbindelse til Dansk Front. På den helt anden fløj finder man bloggen http://www.modspil.dk/wordpress/, som er skrevet af folk med tilknytning til bladet Faklen. Selvom der er nyt indhold flere gange dagligt, har jeg ikke fundet et eneste indlæg om kommunalvalget.

De eneste blogs, som faktisk følger valgkampen er meget direkte knyttede til de politiske partier. Det gælder fx bloggen www.dansk-politik.dk, der giver et godt indblik i valgkampen, er fint komponeret og har mange indlæg dagligt, men som er skrevet af tre unge socialdemokrater og fremstår som et ungt partiorgan.

Halter Danmark bagefter?
I sidste års amerikanske præsidentvalgkamp var de bedste bloggere en vigtig faktor for at få Barack Obama valgt. Bloggernes betydning i valgkampen er sublimt beskrevet i bogen ”Bloggers on the bus”, hvor forfatteren Eric Boehlert argumenterer for, at bloggerne tilføjede en helt ny dimension til den politiske diskussion, fordi de forfulgte sager, som de etablerede medier ikke mente var relevante. Disse amatører bibragte valgkampen autentiske, passionerede og mere borgernære perspektiver end de professionelle medier og var medvirkende til at skabe den begejstring og interesse, som bar outsideren ind i Det Hvide Hus.

To forhold gør, i mine øjne, at den danske kommunale valgkamp er så upåvirket af nettets udbredelse.

For det første står der ganske enkelt for lidt på spil i kommunalvalget til, at det kan engagere særligt mange mennesker. Som samfundsforsker Johannes Andersen påpegede i sidste uges RÆSON, så er kommunalpolitik afpolitiseret og afideologiseret og handlerum i større spørgsmål indskrænket til det næsten ligegyldige. Bloggernes ligegyldighed afspejler blot befolkningens minimale interesse for kommunalvalget. Lokalvalg i USA fører heller ikke meget blog-opmærksomhed med sig. Modsat de etablerede medier, som får statsstøtte og dermed har en forpligtelse til at skrive om valget, så kan bloggerne tillade sig at ignorere det. De skriver på godt og ondt kun om, hvad der interesserer dem, og når der ikke er noget interessant i kommunalvalgkampen, skriver de om noget andet.

For det andet er blogsfæren herhjemme stadig meget underudviklet og fungerer på ren frivillig basis. Den bæres af ildsjæle. Selvom bloggerne praler af deres læsertal, er det stadig maksimalt nogle tusinde læsere dagligt, hvilket er langt under læsertallet hos de etablerede medier på nettet.

Der eksisterer ganske enkelt ikke bredere danske politiske nettjenester, som fx de amerikanske sites www.politico.com og www.huffingtonpost.com. De sider gør brug af nettets sociale og interaktive muligheder; de tager udgangspunkt i almindelige menneskers behov og interesser i politikdækningen og har faktisk overtaget en betydelig del af den politiske meningsdannelse, som aviserne før i tiden tog sig af, bare på en helt ny måde.

Blogsfæren i Danmark derimod er domineret af optændte amatører, der faktisk på mange måder er mindre dækkende for og længere væk fra almindelige mennesker end de etablerede medier. Så selv emner fra kommunalvalgkampen, som faktisk betyder noget for mange – fx kvaliteten af de skoler, vi overlader vores børn til, og niveauet på de sygehuse, der skal redde vores liv – bliver ikke dækket af det nuværende udbud af politiske sider på nettet.

Et tomrum i offentligheden
Det er den uheldige kombination af en blodfattig valgkamp og et underudviklet og afkoblet økosystem af politiske blogs, der gør, at denne valgkamp ikke blev det store gennembrud for nettet. I et større perspektiv peger det på en central udfordring for den danske offentlighed: Nettets vækst har accelereret avisernes krise og indirekte ført til store nedskæringer i dagspressen og lukninger af lokalaviser. Dermed er der blevet efterladt et stort tomrum i den kommunalpolitiske dækning, uden at det tomrum er blevet udfyldt af noget nyt.

Man skal tilbage til slutningen af 1800-tallet for at finde en lignende opbrudssituation i den danske politiske offentlighed som i dag. Dengang førte brydningstiden til, at nye medieinstitutioner, som fx Politiken blev grundlagt, og der blev skabt en helt ny type politisk bevidsthed. Men hvis det skal ske igen, kræver det en anden type politisk valgkamp og en anden type politiske bloggere og nettjenster. Vi ved fra udlandet, at nettet har potentialet til at understøtte en ny type politisk engagement, måske endda en ny type politik. 2009 blev ikke året, hvor de løfter blev indfriet i dansk politik.

Rasmus Bech Hansen er direktør for og partner i det strategiske digitale bureau Kontrapunkt Online. Han er uddannet på Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han sidder i aftagerpanelet, og på Harvard University, USA. Han skriver bloggen www.gribnettet.dk om Internettets samfundsmæssige betydning.