Jens Kloppenborg om SVM: Hvis statsministeren forlader dansk politik, skal Venstre bede om en ny fordeling af ministerierne
09.05.2024
Med SVM er dansk politik rykket ind på midten – både indeni og udenfor regeringen. Men Venstre bør skrue op for det liberale hjerteblod.
Kommentar af Jens Kloppenborg, viceborgmester i Rudersdal (V)
HVAD ANGÅR STORE BESLUTNINGER – såsom at gå i regering – tænker jeg på hvad den gamle general Helmuth von Moltke sagde om at gå til angreb: Når beslutningen er truffet, så skal man sætte al sin kraft ind for at få det meste og bedste ud af det. Vægelsind gavner ingen!
At Venstre valgte at deltage i en regering med Socialdemokraterne og Moderaterne efter valget i 2022 var dog ikke min foretrukne beslutning – faktisk var jeg meget kritisk, hvilket bl.a. skyldes den dårlige form Venstre befandt sig i efter valget [V fik 13.3 pct. mod 23,4 pct. i 2019, red.].
Venstre blev nu formelt kløvet i tre. En tidligere formand og hele to tidligere næstformænd [Inger Støjberg og Kristian Jensen, red.] havde forladt folketingsgruppen – de to af dem havde endda stiftet deres egne partier, med det klare formål at suge marven ud af knoglerne på deres gamle parti. Ved siden af det havde vi et genopstået liberalt projekt i LA med en formand, der var meget bevidst om, hvordan han skulle appellere til de Venstrevælgere, der havde lettest til at finde udgangen.
Og på baggrund af partiets meget hårde retoriske udfald mod Mette Frederiksen under valgkampen, så ville der forestå en større politisk rygsvømning, end jeg havde fantasi til at forestille mig, at vi ville kunne klare uden tab af troværdighed. Dette blot for at varedeklarere, hvorfor jeg var skeptisk overfor en regeringsdeltagelse i 2022. Som tingene har udviklet sig, er der ikke noget der tilsiger at dette var en fejlvurdering.
Jeg var skeptisk overfor en regeringsdeltagelse i 2022. Som tingene har udviklet sig, er der ikke noget der tilsiger at dette var en fejlvurdering
_______
ENHVER, der orienterer sig i de løbende meningsmålinger, kan jo se, at regeringen i dag ikke er omgærdet af en masse positiv energi, og der er da også sager, hvor det er tydeligt, at regeringen ikke just går efter at implementere tiltag af popularitetshensyn. Men hvad enten man er til varme hveder eller ej, bør man lade fornuften fylde mere end følelserne, sætte sig ned og opregne, hvad denne regering faktisk har opnået. Set med Venstreøjne, så er der både plus’er og minus’er.
Først og fremmest er Danmark økonomisk i en situation, som er væsentligt bedre end mange andre landes. Og Skattereformen letter topskatten for hundrede-tusindvis af borgere –et resultat, som kommer til at stå længe, fordi det er implementeret i en regering over midten.
Hvad der imidlertid er problematisk – hvis ikke direkte tosset – er den såkaldte top-top-skat, som ingen i regeringen rigtigt vil kendes ved, men som ikke desto mindre kom med. Den bør tages op til genovervejelse, både fordi den rent faktisk næppe giver noget positivt nettoprovenu, og fordi den er utroligt skadelig for mulighederne for at opretholde ledelse af danske virksomheder i Danmark – navnlig de større. Nu, hvor alle har fundet ud af at man over nettet kan lede en virksomhed på distancen, kan direktionen for et dansk selskab sagtens være placeret i udlandet, fremfor i Danmark. Top-top-skatten vil med tiden betyde, at danske selskaber kommer til at blive styret af ledelser, som ikke har adresse i Danmark, og som ikke betaler skat et sted, hvor man har så tossede skatteregler.
Det bør laves om. Ligesom jeg havde en berettiget forventning om, at tosserier som lagerbeskatningen – altså dummebøden til alle iværksættere – var blevet sløjfet, som et krav fra det mest erhvervsvenlige parti i en koalitionsregering. Men det kan vel forhåbentlig fortsat nå at ske.
Når der – om føje tid – kommer tiltag på såvel sundhedsstruktur som CO2-afgifter, så tror jeg tilsvarende, at der vil være tale om resultater, som kommer til at holde i en årrække. Det er ikke sikkert, at det bliver rene Venstre-sejre – men der vil være tydelige Venstre-aftryk, det er jeg sikker på, og de vil dermed komme til at stå længe.
Og så skal mit parti naturligvis have stor tak for, at tvangsfordelingen af gymnasielever blev tilbagerullet, det glæder vi os meget over i vores familie, hvor en af mine døtre her til sommer er blevet optaget på Nærum Gymnasium.
Når der – om føje tid – kommer tiltag på såvel sundhedsstruktur som CO2-afgifter, så tror jeg tilsvarende, at der vil være tale om resultater, som kommer til at holde i en årrække. Det er ikke sikkert, at det bliver rene Venstre-sejre – men der vil være tydelige Venstre-aftryk, det er jeg sikker på, og de vil dermed komme til at stå længe
_______
OM NOGEN har Venstre taget sin andel af slagene ved at gå i regering, og er forblevet loyal mod de beslutninger, som blev truffet i forbindelse med regeringsdannelsen. Men da regeringen blev dannet, gik Venstre imidlertid med til en fordeling af ministerområderne, som er skæv.
Der går jo vedvarende rygter om, at den nuværende statsminister måske kan tænkes at få en international toppost. Sker det, er forudsætningerne for regeringen forandret.
Hvis der skal udpeges en ny statsminister, så vil det være naturligt at det fortsat er en Socialdemokrat, hvis ellers SVM fortsætter i regering. Men det kan ikke være rigtigt, at ud over at dem, som har ”kongen” på skakbrættet, også tager såvel ”dronning” som ”løber” og ”tårn”. Der bør der være en mere ligelig fordeling. Og det vil være naturligt at overveje om finansminister-, justitsminister- eller erhvervsministerposten overgår til Venstre, med den position og det politiske fokus vi har.
EEN EFFEKT af SVM-regeringen har været en reduktion af skingerheden i den politiske debat, hvor fløj- og protestpartier hele tiden skulle overgå hinanden i at være ”den endnu renere vare”. Dansk politik er blevet lidt mindre flamboyant – med lidt mere plads til at forhandle om reelle politiske problemstillinger. Der er for tiden en vis konvergens mod en mere midtsøgende kurs for alle partier, hvor såvel Inger Støjberg som Pelle Dragsted kan være med – bare det bliver skrevet på jysk, og der er tale om noget, som koster flere penge, ikke færre.
Nogle af de kradse pastelfarver i det politiske landskab bliver gradvist mere og mere douche. Men det betyder så også at de tre regeringspartier er i risiko for nærmest helt at miste farven og blive transparente:
Hvis ikke lige man kan huske hvilke partier, som sidder på hvilket ressort, så kan det være svært at skelne de forskellige ministres partipolitiske baggrund, når man blot hører dem udtale sig. Det kan være fornuftigt ud fra et strengt, praktisk hensyn – hvor man ser på regeringen som et arbejdsfællesskab. Men en som mig, der har et dunkende blåt V-hjerte og været medlem af partiet igennem flere årtier, håber jo altid på at kunne høre forskel på liberale og ikke-liberale stemmer. De førstnævnte brænder klart igennem fx i den aktuelle debatbog ”Må jeg være fri?”, hvor også to medlemmer af regeringen var medforfattere. Dén grundtone så jeg så uendelig gerne fik resonans i regeringen som helhed. ■
Der er for tiden en vis konvergens mod en mere midtsøgende kurs for alle partier, hvor såvel Inger Støjberg som Pelle Dragsted kan være med – bare det bliver skrevet på jysk, og der er tale om noget, som koster flere penge, ikke færre
_______
Jens Kloppenborg-Skrumsager (f.1970) er uddannet journalist, arbejdede i en årrække for DR og var medstifter af Newswatch. 1994-99 medlem af Aarhus Byråd og 2022 valgt til Rudersdal Byråd, hvor han er viceborgmester. Han har arbejdet for Venstre i en række funktioner, herunder som pressechef og som særlig rådgiver for flere ministre. ILLUSTRATION: Pressemøde 13. marts 2024 om styrkelse af forsvaret med statsminister Mette Frederiksen (S), vice-statsminister Troels Lund Petersen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) [foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix/Scanpix 2024]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
