23.04.2024

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

”Hvad med at gå foran og tale klimapolitikken op? Elbiler, fjernvarme og varmepumper giver da nærmest bedre livskvalitet, og uden at lyde for hellig: Lidt dyrere oksekød kan give et skub i retning af sundere kostvarer.”

Kommentar af Pia Olsen Dyhr, formand for SF

Vejret bliver vildere og vildere, og det skyldes i høj grad den globale opvarmning. Selvom det går den forkerte vej med klimaet, er det et lyspunkt, at store aktører som Kina og USA er begyndt at føre en meget mere aktiv klimapolitik. I Danmark har vi set det modsatte – en regering der gennem sløvhed er ved at sætte Danmarks position som grønt foregangsland over styr.

Det er vigtigt at holde fast i, at de politiske partier ikke er den samme grød, når det gælder klima. Under Lars Løkkes regeringer skete der stort set ikke noget. Efter klimavalget i 2019 lykkedes det SF og de øvrige støttepartier at overbevise Socialdemokratiet om, at der skulle ske noget. Og sådan blev det. Vi fik vedtaget en klimalov med et bindende 70 pct. mål; et særligt mål for landbruget; en aftale, der satte gang i salget af elbiler; en lastbilsafgift; et mål om udfasning af gas til opvarmning; mål om en storstilet udbygning af havvind og vind og sol på land; en landbrugsaftale som tog de første nødvendige skridt for at nedbringe landbrugets klima- og miljøforurening; en stor pulje til opsamling og lagring af CO2; over 50 mia. kr. til en grøn fond; og ikke mindst en CO2-afgift for industrien, som forventes at føre til en minimering af industriens CO2-udledninger. Og en del andet.

Jeg havde gerne set, at der var sket mere, og at det var blevet udrullet hurtigere, men store fremskridt var der tale om. For at sikre tempoet fik støttepartierne vedtaget et 2025-mål, og det så længe ud til, at SVM ikke kunne levere på målet – tiden gik, og efterhånden var der flere og flere virkemidler, der ikke kunne nå at virke. Så fik regeringen en appelsin i turbanen i form af, at ny forskning viste, at der er færre af de stærkt klimaskadelige lavbundsjorde end forventet. Men ligesom håb ikke er en strategi, er held ikke seriøs klimapolitik.

Det går ikke altid så godt med at udrulle de beslutninger, der blev taget under Mette Frederiksens første regering. Lad mig nævne nogle af det store problemer: Udbygningen med vind til havs og på land går langsommere end forudsat. Der mangler helt en plan for, hvordan vi får stoppet brug af gas til opvarmning – statsministeren havde det ellers som en høj prioritet efter Ruslands invasion af Ukraine både for at gøre os uafhængige af russisk gas og af hensyn til klimaet. Det virker ikke længere som så høj en prioritet, for regeringen havde fx ikke afsat en øre til omlægning til fjernvarme i deres finanslovsforslag for 2024. Det har ikke mindst SF måtte kæmpe ind i den endelige finanslov. Og regeringen har endnu ikke taget sig sammen til at indføre et stop for nye gasfyr. Hvordan hænger det sammen med, at gas ikke skal bruges til opvarmning om 10-11 år? Regeringens planer om at etablere 250.000 hektar ny skov er der heller intet konkret kommet ud af, selvom der går mange år, fra ny skov plantes, til den for alvor optager CO2. Hvordan det hænger sammen med regeringens mål om, at Danmark skal være CO2-neutral i 2045 er – mildt sagt – svært at se.

 

Der er vist mange, der ikke har forstået det, men hvis der ikke sker noget markant, vil landbruget i løbet af få år stå for over halvdelen af Danmarks klimaforurening, og den andel vil kun stige.
_______

 

De to store udledere af klimagasser i Danmark vil efter 2030 være transporten og landbruget. På transportområdet kender vi efterhånden løsningen – al landtransport (og en del færger) kan elektrificeres. En stigende del af de nye biler er elbiler, men det er på tide at sætte stop for køb af nye benzin- og dieselbiler – eller alternativt sætte deres registreringsafgift betydeligt op. Måske kan man i nogle år friholde de mindste og billigste biler, indtil der kommer elbiler i en lignende prisklasse. Lastbilafgiften bør klart udvides til også at gælde varebiler. Godt nok lavede vi en aftale om elbiler i 2020, men det er på høje tid at genbesøge den, og meget har ændret sig: Elbilerne er blevet bedre, billigere, med længere rækkevidde, og ladestandere skyder op som paddehatte. Danskerne har taget elbilen til sig. Det er på tide at tage et nyt skridt mod fossilfri transport.

Den helt store udfordring er dog landbruget. Der er vist mange, der ikke har forstået det, men hvis der ikke sker noget markant, vil landbruget i løbet af få år stå for over halvdelen af Danmarks klimaforurening, og den andel vil kun stige. Det drejer sig ikke kun om med det yderste af neglene at nå klimamålene for 2030, men om en langsigtet strategi for at dansk landbrug kan overleve uden at regeringens egne mål om et klimaneutralt Danmark (desværre først) i 2045 går fløjten. Måske derfor har vi ikke set antydningen af en strategi for, hvordan dette mål skal nås. Faktisk er det EU og ikke det ”grønne foregangsland Danmark”, der stiller de skrappeste krav, når det gælder landbrug, transport mv.

At indføre en klimaafgift på landbruget på niveau med den, der gælder alle andre virksomheder burde være oplagt. Alligevel har regeringen forsinket det med en såkaldt grøn trepart, vel i håb om, at et dårligt kompromisforslag skal løse regeringens interne stridigheder om landbrug og klima. Der er udsigt til noget færre job i den animalske produktion, men samtidig mangler der jo – ifølge statsministeren selv – maser af arbejdskraft til den grønne omstilling. Så er det logiske svar ikke, at man tilbyder omskoling til den grønne sektor med mere lokal jobskabelse til følge? Den grønne omstilling foregår jo i høj grad i landdistrikter – det gælder biogasanlæg, vindmøller, solceller og de store arealer, hvor der skal rejses skov som også skaber mange nye job. Man kan også bruge flere EU-støttekroner på Lokale Aktions Grupper, der har skabt 2.400 job på landet. Og Vestjylland, der jo er nabo til Nordsøen vil få mange nye job med den planlagte udbygning med havvind.

Nu har vi endda sort på hvidt fra Svarer-udvalget, at en klimaafgift på landbruget kun vil føre til begrænsede prisstigninger på fx hakket oksekød. Så den enlige mor kan stadig lave spaghetti bolognese, om end måske på italiensk vis med lidt mindre kød. Og hvis statsministeren fortsat er bekymret, kunne hun jo foreslå at give en skattelettelse til dem med de laveste indtægter fremfor til topskatteydere og stenrige virksomhedsarvinger.

Både stats- og klimaministeren har været ude at sige, at vi ikke må gå hurtigere frem i klimapolitikken end befolkningen kan følge med – mindst 80 pct. som klimaministeren formulerede. Come on. Hvad med at gå foran og tale klimapolitikken op? Elbiler, fjernvarme og varmepumper giver da nærmest bedre livskvalitet, og uden at lyde for hellig: Lidt dyrere oksekød kan give et skub i retning af sundere kostvarer. Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet. Det vil vildere vejr derimod gøre. ■

 

Hvis statsministeren fortsat er bekymret, kunne hun jo foreslå at give en skattelettelse til dem med de laveste indtægter fremfor til topskatteydere og stenrige virksomhedsarvinger
_______

 

Pia Olsen Dyhr (f. 1971) er formand for SF

ILLUSTRATION: Pressefoto af Pia Olsen Dyhr [FOTO: William Vest-Lillesøe]

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning