02.04.2024

Artiklerne i RÆSONs Kommentarserie er altid gratis at læse – takket være vores abonnenter. Tegn abonnement på RÆSON (der er større end nogensinde) idag og få omgående adgang til tusindvis af artikler: Kun 250 kr./året (200 for studerende+pensionister).

Lad os sikre, at landmændene ikke bliver tvunget til at dreje nøglen om, fordi et flertal hovedløst insisterer på at leve op til et rigidt måltal, som Uffe Elbæk i sin tid slyngede ud. Verden går nok ikke under, hvis vi i Danmark først når vores 70 pct.-målsætning i 2034 og ikke i 2030.

Kommentar af Lise Bech, MF, klima-, energi- og forsyningsordfører, Danmarksdemokraterne

Fold et verdenskort ud og find Danmark. Nok var vi engang herre i hele Norden. Men den lille prik, vores land udgør på det store verdenskort, redder altså ikke hele verdens klima.

Danmark udleder kun 0,11 procent af den samlede mængde drivhusgasser globalt. Selvfølgelig skal vi – og vores landbrug, der altid og især i øjeblikket er i vælten – bidrage til den grønne omstilling. Men sagen er, at danske landmænd allerede er i fuld gang. Det har vi set i form af bæredygtige løsninger som pyrolyse, fodersammensætninger, udnyttelse af overskudsvarme, grøn gødning, yderligere skovrejsning og meget andet, der mindsker CO2-udledningen. Den udvikling skal vi gøre alt, hvad vi kan for at understøtte.

Danske landmænd er blandt de mest klimaeffektive i verden. Arlas mælkebønder udleder 1,15 kilo CO2 per liter mælk, mens verdensgennemsnittet er på 2,5 kilo CO2 per liter mælk. De dygtige landmænd, vi har, skal ikke lægges i håndjern, fordi de er dygtige.

De tre modeller for en CO2-afgift på landbruget, som Svarer-udvalget præsenterede i februar, har det til fælles, at de for det første vil gøre det dyrere at være dansker. Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde under valgkampen, at det ikke måtte blive dyrere for den enlige mor at lave kødsovs til sine tre drenge, der kommer hjem fra fodbold. Det vil det blive, uanset hvilken model hun vælger.

Vi holder ikke op med at spise kød eller drikke mælk i morgen. Tværtimod stiger efterspørgslen på fødevarer globalt, og hvis vi forringer dansk landbrugs konkurrenceevne med en dyr CO2-afgift, vil noget af produktionen flytte til udlandet. Og det gavner altså ikke ligefrem klodens klima mærkbart at vælge polsk mælk frem for dansk. I en tid, hvor forsyningssikkerhed aldrig har været vigtigere, giver det ingen mening at svinge pisken over for erhverv, der netop understøtter dette. Alene i Danmark vil der i 2050 være 600.000 flere munde, som også skal mættes, mens der på verdensplan vil være 1,7 milliarder flere mennesker på kloden.

Herhjemme er hele 85.640 mennesker beskæftiget inden for landbruget. Det vurderes, at den dyreste af de tre modeller for en CO2-afgift vil betyde, at 8.000 mennesker mister deres arbejde. Og det er ikke kun landmændene, som vil blive ramt af en afgift: Slagteren, mejeristen, smeden og den lokale købmand vil også blive påvirket, og det vil uundgåeligt føre til en endnu større skævvridning mellem land og by. Det kan vi selvsagt ikke acceptere.

Lad os nu vælge guleroden. Lad os investere i forskning og udvikling og hjælpe de danske landmænd i mål. Lad os sikre, at de ikke bliver tvunget til at dreje nøglen om, fordi et flertal hovedløst insisterer på at leve op til et rigidt måltal, som Uffe Elbæk i sin tid slyngede ud. Verden går nok ikke under, hvis vi i Danmark først når vores 70 pct.-målsætning i 2034 og ikke i 2030.

Derimod har vi i Danmark en unik mulighed for at være foregangsland og vise resten af verden, hvordan man med dygtighed, arbejdsomhed og sund fornuft kan producere fødevarer af høj kvalitet på en klimaeffektiv måde og endda gøre det til en god forretning. Vi er et lille land – og dog så vidt om jorden. ■

 

Vi holder ikke op med at spise kød eller drikke mælk i morgen. Tværtimod stiger efterspørgslen på fødevarer globalt, og hvis vi forringer dansk landbrugs konkurrenceevne med en dyr CO2-afgift, vil noget af produktionen flytte til udlande
_______

 

Lise Bech (f. 1961) er medlem af Folketinget og klima-, energi- og forsyningsordfører for Danmarksdemokraterne.

ILLUSTRATION: En landmand sprøjter sin mark [FOTO: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Ugen med RÆSON med Vincent Hendricks, Alberte Bové Rud og Niels Byrjalsen: Trumps kulørte kabinet, Europas kamp for fremtiden og Vestens nye vælgervandringer

Jacob Kaarsbo: NATO’s afskrækkelse forsvinder det sekund, Trump træder ind i Det Hvide Hus

Ota Tiefenböck: Skal Europa i krig? Amerikanske missiler er ukrainernes sidste chance for at eskalere krigen

Lars Erslev: Med Trump får verden en radikal anderledes tilgang til diplomati. I Mellemøsten er de arabiske stater måske kyniske nok til at omfavne den

Thomas Aastrup Rømer til Gert Biesta: Mennesket dannes i vekselvirkning med verden. Det er essensen i karakterdannelsen

Mikael Olai Milhøj: Kan Elon Musk skære 30 pct. af det føderale budget i USA?