Ukrainebrief 28. marts: Er Putin styrket eller svækket efter terrorangrebet i Moskva?

28.03.2024

Hvad betyder terrorangrebet for Putins styrkeposition, og vil han – endnu engang som historien har vist – kunne udnytte situationen til sin fordel?

RÆSONs Ukrainebrief udkommer hver anden uge med et overblik over de vigtigste nyhedsanalyser fra og om krigen i Ukraine.

Kremls fortælling. Fredagens brutale terrorangreb i Crocus City Hall i udkanten af Moskva, hvor mindst 137 koncertgæster blev dræbt og yderligere mindst 100 såret, har indvarslet endnu et slag i den kamp om sandhed og fakta, som siden Ukrainekrigens begyndelse har raset mellem styret i Kreml og Vesten. Ifølge den amerikanske historiker og Østeuropaekspert Timothy Snyder peger alt på, at der er tale om islamisk terror, som ingen forbindelse har til Ukrainekrigen: Den afghanske gren af Islamisk Stat, IS-K, har taget ansvar for angrebet, og de fire formodede tadsjikiske gerningsmænds handlinger har ifølge flere iagttagere mere at gøre med Ruslands krigsføring i Syrien end Ukraine.

Alligevel har Putin været ude og forbinde angrebet med Ukrainekrigen og ”nazistyret” i Kyiv. Ifølge Snyder er ræsonnementet: De formodede gerningsmænd blev efter angrebet stoppet så tilpas langt vestpå i Rusland, at de måtte have til hensigt at krydse den ukrainske grænse, hvilket må betyde, at Ukraine og i sidste ende USA stod bag angrebet. En følgeslutning, der ifølge Snyder ikke har noget som helst hold i virkeligheden, men som ikke desto mindre kan bruges som argument for yderligere mobilisering i Ukraine. Dog påpeger Snyder, at den søgte forbindelse mellem ukrainsk nazisme, jihadisme og andre fjendebilleder (”gay-Nazi-Jewish-Islamist-Satanist”) risikerer at være så tilpas langt ude, at den russiske befolkning mister troen på Putins fortælling og dermed kan ende med at underminere hans autoritet. Du kan læse analysen her.

Styrker terrorangrebet Putin? Ifølge generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, er terrorangrebet en “gave” for Putin, der vil konsolidere sin magt yderligere og potentielt bruge anledningen til at øge mobiliseringen af tropper til krigen i Ukraine. Struwe forudser også, hvordan Putin vil udnytte sammenkoblingen mellem frygten for terror og forbeholdet for Ukraine-støtte hos Vestens højreorienterede partier. Terrorangrebet kan altså meget vel vise sig at være en fordel for Putin, der ifølge Struwe ser ud til at komme ud som den eneste vinder. Du kan læse hele kommentaren her.

 

Ifølge Tisdall kan angrebet svække Putin, hvis magtfulde image har lidt et alvorligt knæk, da Ruslands store sikkerhedsapparats usikkerheder blev udstillet; et ”dødbringende svigt”, som ikke vil blive glemt eller tilgivet
_______

 

Den udenrigspolitiske kommentator Simon Tisdall har dog i en kommentar i The Guardian en, set med Putins øjne, mindre positiv udlægning. Ifølge Tisdall kan angrebet svække Putin, hvis magtfulde image har lidt et alvorligt knæk, da Ruslands store sikkerhedsapparats usikkerheder blev udstillet; et ”dødbringende svigt”, som ikke vil blive glemt eller tilgivet. Derudover afslører Putins fastholdelse af den vanvittige historie om, at ukrainerne står bag, at han er fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Et lignende budskab har Rusland-eksperten Mark Galeotti, der i et interview med Radio Free Europe fortæller, hvordan russiske medier og politikere skubber narrativen om forbindelsen til Ukraine, men med begrænset effekt. Tværtimod efterlader det et billede af de russiske autoriteter som svage.

Aldrig lad en krise gå til spilde. I en artikel fra Politico gennemgås en række afgørende historiske eksempler på, hvordan Putin tidligere har udnyttet nationale tragedier til at stramme sit greb om magten – herunder det kontroversielle og omstridte bombardement af russiske lejlighedskomplekser i 1999, der banede vejen for Putin i Kreml og den anden tjetjenske krig, og terrorangrebet i Beslan i 2004, der forhindrede valget af guvernører i 89 russiske regioner og dermed førte til en centralisering af magten hos Putin. I kølvandet på terrorangrebet i Moskva kan vi derfor forvente, at endnu flere restriktioner vil ramme de russiske borgere, ligesom en øget brutalisering af fanger og straffesystemet er forventeligt – som ansigterne på de tilfangetagne tadsjikiske gerningsmænd indikerede, da de blev fremstillet i retten. Du kan læse hele artiklen her.

Fjendebilleder eller sikkerhed? De sigtede og formodede gerningsmænd er som fortalt fra Tadsjikistan, der tidligere var en del af Sovjetunionen. Og ifølge denne artikel af Temur Umarov udgivet på Carnegie har de russiske myndigheder allerede strammet migrationspolitikken, da mange tadsjikere kommer til Rusland for at arbejde, og lange køer med sikkerhedstjek er blevet indført ved grænseovergange, mens diskrimination mod tadsjikere er dokumenteret. Men netop grundet sanktionerne og Ruslands prøvede økonomi har landet brug for arbejdskraft, hvilket lægger en begrænsning på, hvor langt man vil gå. Det giver endnu engang næring til Putins narrativ om, at terrorangrebet har rødder i Kyiv og Vesten, der ifølge Umarov har en større interesse i imaginære fjendebilleder end reelle sikkerhedsforbedringer. Du kan læse hele analysen her.

Putin affejede USA’s advarsel om terror. Uger før terrorangrebet havde USA delt efterretninger, der advarede om et forestående angreb i Rusland. Tre dage før angrebet var Putin ude og sige til russiske medier, at advarslen fra USA var “blackmail” mod Rusland med henblik på at sprede udtryk i landet, og fortalte senere til det russiske sikkerhedsråd, at topprioriteten for landet var den “særlige miltærroperation” i Ukraine. Ifølge Rusland-eksperten Flemming Splidsboel er delingen af efterretninger om terror mellem lande som USA og Rusland, der kan anskues for at indgå i en proxykrig med hinanden, en praksis, der forudsætter, at man ikke misbruger det. Splidsboel skriver, at Rusland i sine udtalelser er meget tæt på at sige, at USA har trukket i trådene til terrorangrebet, og at det på trods af al kynismen og den aggressive retorik er overraskende. Sikkerhedskorrospondent fra BBC Gordon Corera skriver ligeledes i en artikel for BBC, at skulle den amerikanske efterretning delt med Rusland være både troværdig og specifik om IS, stiller det de russiske myndigheder i et utrolig dårligt lys, og at dette også kan være forklaringen bag forsøget på at skyde skylden på Ukraine.

Hvorfor ramte terroren Rusland? Endelig vil vi afslutningsvis anbefale dette interview med terrorforskeren Colin P. Clarke fra Foreign Policy, der besvarer nogle af de vigtigste spørgsmål i kølvandet på terrorangrebet: Hvorfor angreb IS Rusland? Varsler angrebet en ny æra for terror i Vesten? Og har USA mulighed for at bekæmpe en ny bølge af terror med fokus på global stormagtskonflikt? Du kan finde hele interviewet her. ■

 

I kølvandet på terrorangrebet i Moskva kan vi derfor forvente, at endnu flere restriktioner vil ramme de russiske borgere, ligesom en øget brutalisering af fanger og straffesystemet er forventeligt – som ansigterne på de tilfangetagne tadsjikiske gerningsmænd indikerede, da de blev fremstillet i retten
_______

 

Af Niels Koch-Rasmussen og Gustav Thyrri.

For at læse hele artiklen kan du købe adgang her.

Login