23.09.2009

Washington, London, Pittsburgh: i morgen starter det tredje møde mellem verdens 20 rigeste økonomier siden finanskrisens start for præcis 1 år siden. Men ifølge medierne er den globale økonomi stærkt på vej tilbage. Krisen virker ikke længere akut. Og måske vil politikerne derfor falde for fristelsen til ikke at gøre mere.

Af Martin Wøldike og Johanne Hesseldahl

OBAMA har tøvet: både med at skære ned i hjælpepakker og med at indlede et opgør med bankernes bonusser. Ny regulering vil gøre bankerne mindre profitable – dels ved at øge  kravet til opsparing, dels ved at øge udgifterne ved at drive forretning. Obama har tidligere signaleret, at han helst så, at bankerne på eget initiativ ændrede deres adfærd. Det vil aldrig ske.

De sidste dage har Obama så sendt nye signaler, måske under påvirkning af de store amerikanske blogs og tænketanke, som bliver fulgt nøje af hele finanssektoren og Washington. Faktisk fungerer flere af dem indirekte, som rådgivende organer for Det Hvide Hus.En af disse blogs er The Baseline Scenerio, der er startet af den tidligere cheføkonom ved Den Internationale Valutafond (IMF), Simon Johnson. Han skriver, at USA ikke skal læne sig tilbage, bare fordi overskrifterne i aviserne siger, at økonomien er i bedring.:“Økonomisk stabilitet kræver en reform af den finansielle sektor – ellers lægger man blot kimen til den næste store krise.”  
Hvis ikke man reformerer reguleringen af banker og finanser, mener han at økonomien vil fortsætte en såkaldt boom-bailout cirkel, med opture og nedture – indtil den dag et stort land går konkurs. Det er ikke nok med små justeringer – der skal en stor reform til, der kan styre økonomien stramt, skriver JohnsonObama-regeringen har tilsyneladende lyttet til den anbefaling, og ser nu ud til at være klar til at gå med på nogle af de reguleringsaftaler, som især kontinentaleuropa og EU presser på for at få gennemført.  Således lovede Obama i sin ugentlige radio- og internettale søndag aften, at han vil arbejde sammen med resten af G20-lederne i spørgsmålet om de kontroversielle bankbonusser, og understregede samtidig, at skamløse transaktioner, der giver ”fede bonusser for bankdirektører” ikke længere vil blive tolereret.:
”Som verdens største økonomi, må vi også gå forrest. Ikke blot i ord, men i handling. Vi kan ikke tillade, at grådigheden efter hurtige og fede bonusser undergraver sikkerheden for hele vores finansielle system og så blot lade skatteyderne tilbage med oprydningen,” sagde Obama. 

Det er dog langtfra sikkert at Obama kan gøre de flotte ord til virkelighed. Mange vil mene, at han er presset til at melde ud på denne måde for at imødekomme en utilfreds befolkning, og at han i virkeligheden vil forsøge at undgå at røre bonusserne.

Verdens ledere kommer dog til Pittsburgh på et tidspunkt med stigende skepsis overfor bankerne også hos den amerikanske befolkning. Således har de amerikanske vælgere – som i flere andre lande – været vidner til, at regeringen har brugt offentlige midler på redningspakker, der skulle afhjælpe bankernes underskud, for blot at se selvsamme banker udnytte overskuddet og lægge penge til side til direktørers milliardbonusser. Den New York-baserede bank Citigroup Inc., som den amerikanske regering via en af sine redningspakke nu ejer en tredjedel af, gav  738 af sine ansatte bonusser på mindst 1 million dollar hver  – på trods af at banken havde tabt 18.7 milliarder i løbet af året. Den slags er ikke mildest talt ikke noget, der er populært i befolkningen. I en Gallup-måling foretaget i juni udtrykte 59 procent af amerikanerne, at de ønskede et indgreb mod direktørbonusser, og i en måling foretaget af analyseinstituttet YouGov i denne måned, sagde 73 procent af de britiske vælgere, at de gerne så en skat på alle bankbonusser over 10.000 Pund.

Det frie fald er hørt op
I sin tale søndag slog Obama imidlertid også fast, at der er sket virkelige fremskridt i bestræbelserne på at få stoppet den internationale finanskrise.
”Vi har stadig meget at gøre i samarbejde med nationer rundt omkring i verden for at få styrket de regler, der styrer de finansielle markeder, så vi kan sikre, at vi ikke igen kommer til at stå i den vanskelige situation, som vi stod i for et år siden,” sagde den amerikanske præsident og understregede, at “det frie fald” i økonomien er stoppet.
Obama har også lagt op til, at der skal etableres et forbrugeragentur, som skal sikre principper om gennemsigtighed og ansvarlighed når banker låner til menige amerikanere. Og USA har signaleret, at det aggressivt vil reformere dets nationale finanssystem og presse på for at få andre til at følge trop.For tre uger siden erklærede   den amerikanske finansministerTimothy Geithner nemlig på et møde i London for G20’s finansministre at han vil opstille nye principper for en global indsats, der skal regulere bankernes massive udlån. Han vil dog ikke gå efter en hurtig aftale, da det er for tidligt at slå ned på den finansielle sektor, mens den stadig kæmper for at komme tilbage til normale udlån. I den forbindelse sagde Geithner, at Obama-regeringen fortsat vil forpligte sig til at gennemføre grundlæggende reformer, der vil stramme det finansielle system op og mindske risiciene for en gentagelse af krisen. Og han tilføjede, at han også regnede med, at andre lande stod lige så fast.
”Vi har handlet exceptionelt hurtigt i USA, for at gennemføre brede forslag og detaljeret lovgivning til passende reformer, der skal skabe øget forbrugersikkerhed og udsigt til et meget mere stabilt og mindre sårbart finansielt system. Det er vigtigt for os, at resten af verden også går med. Dette er globale markeder, og vores reformer hér vil ikke være effektive, med mindre de gennemføres med tilstrækkeligt ambitiøse bestræbelser fra resten af de store økonomier,” sagde Geithner til Reuters.

Protektionisme ikke vejen frem
Men der er mange flere lag i G20-forhandlingerne end blot dét, de politiske ledere siger i taler og til journalister. Der er interne nationale interesser, strategi, tilfredsstillelse af befolkninger og beskyttelse af handelsandele. Det seneste helt tydelige eksempel på strategi og protektionisme så man, da den amerikanske præsident for halvanden uge siden annoncerede, at USA ville beskatte importen af kinesiske bildæk. Eksporten af dæk til især USA er en kæmpe forretning for Kina og rammer den kinesiske produktion hårdt. Iølge økonomiprofessor Max Fraad-Wolf, fra The New School University i New York (se interviewet med ham, s.xx) er der både tale om et forsøg på at beskytte jobbene i den amerikanske dækindustri og samtidig presse Kina før G20-mødet:. 
”USA gør det her for at have et ekstra kort på hånden op til topmødet i Pittsburgh. De kan bruge det til at presse Kina i forhandlingerne. Der er stor sandsynlighed for, at Obama vil droppe beskatningen efter mødet under alle omstændigheder, da det sandsynligvis er i strid med WTO’s retningslinier for fri handel, siger Max Fraad-Wolf, til RÆSON.Og et protektionistisk træk er heller ikke den rette kur mod økonomisk recession – snarere tværtimod.  Det amerikanske analyseinstitut og tænketank Centre of Economic Policy Research (CEPR) er helt entydige i udmeldingen om, hvor vigtigt det er, at ingen bliver egoistiske og laver handelsbarrierer for at redde nationaløkonomien: 
”The great depression i 1930’erne blev great, fordi nationalstaterne vendte sig indad. De stærke forpligtelser G20-landenes har påtaget sig overfor protektionisme og konkurrerende valutadevalueringer giver imidlertid håb om, at vi ikke kommer til at gentage den fejl. G20-lederne har påtaget sig disse forpligtelser før, hvorefter flere har kastet sig ud i, hvad der umiddelbart lignede tiltag i modsatte retning. Men der ser ud til at være en ny forpligtelse til at iværksætte overvågning og implementering af WTO’s regler og en udtrykt anerkendelse af, at forbrugsfremmende redningspakker er handelsmanipulerende. Vi skal være taknemmelige for, at G20’s udgangspunkt er, at protektionisme er et problem – ikke en løsning”, skriver CEPR på deres hjemmeside.
Der er altså rigeligt at give sig i kast med. Hver især har de 20 delegationer desuden egne ønsker og forslag med. Til trods for at USA før har været ledende i forhandlingerne, og at de også sidder for bordenden i Pittsburgh, får de denne gang nok at se til. Amerikanerne er nemlig presset fra flere sider – både indenrigspolitisk og internationalt, ligesom der formentlig heller ikke er nogen, der sådan lige med det første glemmer, at det netop var i USA, at hele den finansielle nedsmeltning begyndte, for bare ét år siden.

Johanne Hesseldahl og Martin Wøldike rapporterer direkte fra mødet i Pittsburgh de kommende dage på raeson.dk. De er begge journalister og studerer international politik i New York.
G20 består af 19 af verdens største økonomier og EU.  Landene er Rusland, Kina, Indien, USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Brasilien, Argentina, Italien, Mexico Japan, Autstralien, Canada, Indonesien, Sydafrika, Saudi Arabien, Tyrkiet og Sydkorea. IMF og Verdensbanken deltager fast i G20 møderne. Tilsammen udgør G20 90 procent af verdens BNP og 80 procent af verdens handel, men kun to tredje dele af verdens befolkning.