Lars Bangert Struwe: Kan regeringen binde USA til Danmark, før Trump vender tilbage?
19.12.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Lars Bangert Struwe
Lige meget om, man er Demokrater eller Republikanere, så er Trumps linje om, at Europa skal klare sig selv, kommet for at blive. Og med den nye forsvarsaftale forsøger regeringen lige nu at mildne det perspektiv ved at binde USA til Danmark i en 10-årig periode. En god idé for regeringen er nok at sørge for, at aftalen er på plads, inden præsidentvalget er afgjort.
I denne uge indgår Danmark og USA en aftale om tættere forsvarssamarbejde, der sikrer regeringen, at amerikanske styrker allerede er i landet i tilfælde af krise. lige nu i hele Norden, hvor Danmark og de nordiske lande forsøger at binde USA til sig med bilaterale aftaler.
USA er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske partner – dansk sikkerhed eksister reelt set ikke uden amerikanerne. Men i disse måneder stiger bekymringen både over den sikkerhedspolitiske situation, hvilket FE’s seneste rapport om et ”yderst sammensat trusselsbillede” understreger, og over risikoen for, at Trump og derved en NATO-skeptisk politik vender tilbage. Derfor er det afførende for regeringen og et bredt flertal i Folketinget at binde USA tættere til Danmark og derved styrke vores sikkerhed.
Selve aftalen er endnu ikke offentliggjort. Det bliver den først, når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Washington senere på ugen. Og det, vi ved lige nu er, at aftalen skal sikre USA at kunne: ”… udføre en række militære aktiviteter på og fra dansk jord, herunder udstationering af personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning og øvelsesaktivitet.” Det er tilsyneladende ikke en baseaftale, hvor der bygges amerikanske baser på dansk jord, som det kendes fra Grønland. Ligeledes dækker aftalen heller ikke Færøerne og Grønland, men kun Danmark.
Aftalen giver mening på to niveauer: det politiske og det militære. På det politiske niveau, så sikrer det Danmark, at USA er engageret i Europa og særligt i Danmark. Der er en stigende bekymring over, at USA generelt ser mere i retning af Asien end Europa. Det er dikteret af såvel sikkerhedspolitiske bekymringer, men også af en markant ændring i demografien, hvilket betyder at der er langt færre amerikanere i dag har europæiske rødder end for 40 år siden. USA ser imod Kina, og hvis Donald Trump – eller en ligesindet – vinder præsidentvalget, så vil dette blive forstærket.
Europa må lære at klare sig selv. Dette søger regeringen lige nu at mildne og købe tid ved at binde USA til Danmark i en 10-årig periode. Regeringen bør nok sørge for, at aftalen er på plads, inden præsidentvalget er afgjort
_______
Trump var som præsident meget skeptisk over for NATO, og mente, at de europæiske allerede ikke leverede nok. Han var vred over, at Europa ikke brugte nok på forsvar og ikke kunne forsvare sig selv. Men selvom Trumps anden præsidentperiode ikke er garanteret, er dette spor i amerikansk politik er efter al sandsynlighed kommet for at blive, eftersom det deles i varierende grad af både Republikanere og Demokrater. Europa må lære at klare sig selv. Dette søger regeringen lige nu at mildne og købe tid ved at binde USA til Danmark i en 10-årig periode. Regeringen bør nok sørge for, at aftalen er på plads, inden præsidentvalget er afgjort.
Politisk er aftalen også på anden og mere lavpraktisk vis interessant. Under en krise ønsker man ikke at eskalere krisen, og flytning af tropper og materiel vil under en krise ofte blive opfattet som en eskalation. Derfor er det vigtigt at forstærkninger fra USA er på plads inden en krise. Det er denne aftale med til at sikre.
Nu har amerikanske styrker militært materiel på plads i Danmark allerede i fredstid, hvilket gør det nemmere at træne med amerikanske styrker, og det gør Danmarks opgave som ”hostnation” nemmere. Danmark skal i NATO udfører ”host nation support”, hvor vi modtager fremmede styrker og sender disse videre i Nordeuropa. Dette gøres lettere ved denne aftale, og det afspejler sig i, at de amerikanske styrker skal bruge de tre jyske flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Flyvestationerne og havnene i Esbjerg og Aarhus er afgørende for modtagelse af særligt amerikanske styrker til forstærkning i bl.a. Baltikum.
Spørgsmålet om amerikansk jurisdiktion
Aftalen har nogle problemer, som er uundgåelige, når man indgår aftaler med USA. Det drejer sig primært om følgende: Jurisdiktion over de amerikanske styrker og hvilke våben, som amerikanerne opbevarer.
USA kræver altid, at deres styrker er underlagt amerikansk lovgivning, og at det er amerikansk militærpoliti, der håndhæver loven over for de amerikanske styrker. Det gør, at dansk politi i tilfælde af amerikansk kriminalitet, skal overlade opklaring, retsforfølgelse og straf til USA. De enkelte detaljer i aftalen kendes endnu ikke, og der skal efter al sandsynlighed laves særlig lovgivning på dette område.
Det andet problem er, hvilke våben de amerikanske styrker opbevarer. Danmark har en politik om, at der ikke må være atomvåben på dansk territorium i fredstid, og at fx klyngebomber heller ikke må være det. Her er der tilsyneladende udstedt amerikanske garantier – det fremgik i hvert fald af statsministerens og forsvarsministerens pressemøde, men detaljerne kendes ikke.
Hvad, der er helt sikkert, er, at Rusland ganske sikkert bliver vred over aftalen, men det vil man se bort fra. Aftalen sikrer det transatlantiske samarbejde igennem længere tid. Lige nu, hvor er et bredt flertal i Folketinget er optaget af at styrke dansk forsvar og dansk sikkerhed, vil man se bort fra mulige problemer. Men mit gæt vil være, at skiftende danske regeringer vil se denne aftale som en af de vigtigste danske sikkerhedspolitiske aftaler siden Danmarks indtræden i NATO i 1949. ■
Mit gæt vil være, at skiftende danske regeringer vil se denne aftale som en af de vigtigste danske sikkerhedspolitiske aftaler siden Danmarks indtræden i NATO i 1949
_______
Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.
ILLUSTRATION: Helsinki, 13. juli 2023: Statsminister Mette Frederiksen med USAs præsident Joe Biden deltager – sammen med lederne fra de øvrige nordiske lande – i et i et nordisk-amerikansk topmøde i den finske hovedstad [FOTO: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
