Jesper Olsen: Havvindemøllesagen viser, hvordan lobbyisme bringer amerikanske tilstande til dansk embedsførelse
06.10.2023
Havvindemøllesagen viser, at pendulkarrierer mellem politik og erhvervsliv, som vi kender fra bl.a. USA, er på vej til Danmark – også på højt niveau. I midten af det hele står Lars Løkke Rasmussen. Igen.
Kommentar af Jesper Olsen, Formand for Transparency International Danmark, ekstern lektor i offentlig ret
Sagen om havvindmøller fik en fremtrædende plads i gårsdagens åbningsdebat. Efter Zetlands artikler om, hvordan udenrigsministeren havde sat sig i spidsen for at få nogle projekter om havvindmøller fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) igennem, stod spørgsmålene i kø. Det modsatte gjorde svarene på, om udenrigsministeren, der ikke har ressortansvaret for vindenergi, har presset en beslutning igennem og dermed favoriseret et enkelt firma. Det burde ellers være så let, hvis der ikke var noget at komme efter.
Den politiske ordfører for Moderaterne, Monika Rubin, ytrede åbenlyse frustrationer, da hun kaldte det absurd, at de andre partier var mere interesserede i at få svar på spørgsmål om havvindsagen end at høre om partiets prioriteringer på ældreområdet.
Det er der intet overraskende i. Optrinnet i Folketingssalen indrammer på klareste måde den passive modstand, der er i dansk politik, mod at værne om den politiske integritet. Der er meget få rammer for det politiske virke i Danmark i almindelighed og for regeringsmagten i særdeleshed. Igen og igen får vi kritik af EU-Kommissionen for den manglende regulering omkring lobbyisme og svingdørsansættelser.
Formanden for Dansk Folkeparti spurgte under debatten, om CIP havde givet moderaterne partistøtte? Det havde han så nemt som ingenting kunne få svar på uden at spørge, hvis Danmark levede op til anbefalingerne fra Europarådet om gennemsigtighed i privat partistøtte.
I midten af denne sag står Lars Løkke Rasmussen. Igen.
At det er godt at have politiske kontakter på højt operationelt niveau, ses også på trafikken fra topposter i embedsværket til de store finansielle aktører
_______
Vi spoler tiden lidt tilbage. Kort tid efter at han havde forladt Venstre, blev han ansat som konsulent/rådgiver for det store advokatfirma Gorrissen Federspiel. I et internationalt perspektiv er den slags ansættelser ikke unormale for tidligere statsministre, der har forladt politik. Men det var det for Løkke, der stadig havde ambitioner om at spille en aktiv politisk rolle.
Dengang var jeg ude med en opfordring til både Løkke og firmaet om at fortælle, hvilke typer af opgaver, han skulle varetage, og jeg satte spørgsmålstegn ved foreneligheden med medlemskabet af Udenrigspolitisk Nævn. Svaret var tavshed. For advokatfirmaet var det helt naturligt efter reglerne om fortrolighed om klientforhold. Men ikke for politikeren eller Folketinget, der skal værne om omgangen med betroet magt.
Hvis man ser på fænomenet svingdørsansættelser i Danmark, er trafikken mest gået den ene vej. Med Løkke som politisk firstmover skal vi nok vænne os til, at det i stigende omfang kommer til at gå den anden vej. Pendulkarrierer mellem politik og erhvervsliv, som vi kender fra blandt andet USA, kommer også til Danmark – også på højt niveau. Det er et spørgsmål om tid. Derfor er det tid til at give systemet et eftersyn.
Ideelt går trafikken begge veje. Love, der er resultatet af en politisk proces, hvori der også indgår mennesker med konkrete og solide erhvervserfaringer, tilfører kvalitet og legitimitet. Jeg ville hade at leve i et land, hvor politik kun udtænkes i mødelokaler med dygtige embedsmænd og kommunikationsfolk og politiske rådgivere. Jeg stiller mig derfor op i koret, der påpeger det problematiske i, at Folketinget i sin sammensætning så langt fra afspejler den befolkningen, de er valgt af. Det skal være attraktivt at være folkevalgt.
Men sagen om havvindmøllerne handler jo ikke om den lovgivende magt. Den handler om den del af regeringsmagten, der er den udøvende magt. Og der skal systemet straks være mere robust overfor interessevaretagelse, når lovgivning skal udfordres for at gå så langt som muligt, og hvor politikere helt åbenlyst er klar til at løbe den berømte procesrisiko.
At det er godt at have politiske kontakter på højt operationelt niveau, ses også på trafikken fra topposter i embedsværket til de store finansielle aktører. I sagen om havvind er der tale om den tidligere topchef fra Udenrigsministeriet og nuværende chef for Global Public Affairs i CIP, Lars Lohse – og tidligere på året skiftede departementschefen i Finansministeriet job til fordel for Pension Danmark. Var det sket i EU, havde man aktivt taget stilling til de mulige interessekonflikter, fordi der netop er opstillet spilleregler for lobbyisme.
Regeringsgrundlaget har et afsnit om god regeringsførelse, men vi mangler stadig at se, at regeringen tager aktion på området
_______
Statsministeren kom til magten med en erklæring om, at det var politikere og ikke embedsværket, der skulle sætte retningen. Og jeg er helt enig, når det handler om den lovgivende magt. Men sagen er en anden, når det er den udøvende magt. Det er her, den danske model med et fast og robust embedsværk skal stå sin prøve.
Den er i den grad udfordret, hvis politiske hensyn kommer til at overtage styringen, ikke mindst når det er på områder, der er udsat for ekstern politisk interessevaretagelse, hvor enkelte firmaer eller organisationer har store konkrete økonomiske interesser. Dybvad-udvalget gav god dokumentation for udfordringen. Regeringsgrundlaget har et afsnit om god regeringsførelse, men vi mangler stadig at se, at regeringen tager aktion på området.
Hvorfor den massive passive modstand mod at erkende og debattere problemstillingen på politisk niveau i Danmark? Måske bliver stormen fra havvindsagen den, der bryder diget, i takt med at sagens forskellige faser foldes ud. Centralt bliver, hvor stor den politiske appetit er på at stå vagt om den danske model i det forløb, der nu går i gang, hvor det samråd, ministeren er indkaldt til, forventes at blive det første i en række. Medmindre regeringen gør noget helt nyt: Svarer på de spørgsmål som hverken den politiske ordfører eller statsministeren kunne eller ville besvare under åbningsdebatten.
Den danske model handler om, at vi har et neutralt og fagligt stærkt embedsværk, der loyalt kan betjene den til enhver tid siddende regering – uanset partifarve. Hvor ministre skal udfordre embedsværket i forhold til lovgivningsarbejdet, skal de være mere tilbageholdende, når det kommer til den udøvende magt. Det gælder især i forhold til ikke at blande sig i maskinrummet – fx ved at tage initiativ ved konkrete virksomheder, indføre nye procedurer eller ændre på tildelingskriterier.
Interessevaretagelse i forhold til konkrete sager skal ske i døren – ikke inde i maskinrummet. Her gælder et grundlæggende princip om lighed for loven. Tilliden til systemet kommer af, at embedsværket er så robust, at det siger fra, hvis nogen går på kompromis med faglighed og lovlighed – uanset at en minister presser på. ■
Tilliden til systemet kommer af, at embedsværket er så robust, at det siger fra, hvis nogen går på kompromis med faglighed og lovlighed – uanset at en minister presser på
_______
Jesper Olsen (f. 1970) er cand.jur, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet. Han har tidligere været sekretariatschef i Region Hovedstaden og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
ILLUSTRATION: Lars Løkke Rasmussen (M) ved Folketingets åbningsdebat i 2022 [FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
