Historiker Kurt Jacobsen: Derfor rummer Danmark Europas mest værdifulde virksomhed

21.09.2023

“Hvordan kunne fx Lundbeck i Danmark – med bare tre kemikere – matche medicinalgiganten Pfizer, som, også på det tidspunkt, havde mange hundrede ansatte i deres forskningsafdeling?”.

Interview af Kia Davies

RÆSON: Danmarks erhvervsliv har længe været kendetegnet af små- og mellemstore virksomheder, men den danske virksomhed, Novo Nordisk, er Europas mest værdifulde virksomhed. Hvordan ændrer det Danmark på som industrination?

JACOBSEN: Jeg mener altid, at industrien har været mere betydende i Danmark, end historieskrivningen har givet kredit for. Jeg mener derfor at historien burde omskrives, eller i det mindste udfordres, så vi i højere grad lægger vægt på, hvordan de private virksomheder altid har været en central rolle i Danmark. Skriver vi historien med mere vægt på virksomheder som Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni (ØK), Store Nordiske og Mærsk, får vi også en meget mere internationaliseret Danmarkshistorie.

Danmark er et lille land med et lille marked og få ressourcer, og i min research har mine kolleger og jeg spærret øjnene op over, hvor internationaliserede også små og mellemstore virksomheder var helt tilbage i 1920’erne – det er anderledes, end man ellers har troet. Men for danskerne, og andre små nationer, har udsynet været nødvendigt; hvis du vil vokse, så skal du ud over Danmarks grænser.

Det er også situationen i dag, hvis man kigger på alle de små og mellemstore virksomheder i Jylland. Her er der mange, der er højt specialiseret og internationaliseret for deres størrelse. Så Danmark har været – og er stadig – en lille åben økonomi.

Hvordan mener du, at industriens rolle kom til at blive underspillet i historieskrivningen?

I alle de tunge bøger bag mig (Kurt peger på en reol fyldt med det, der ligner gamle leksikon) såvel som DR’s tv-serier om Danmarkshistorien, er fortællingen altid den samme: at det var andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen, der har gjort os til dem, vi er i dag. Der var ingen aktieselskaber, ingen industri, ingen ingeniører, men dansende arbejdere og glade bønder, som også skabte politiske bånd, der varer ved i Venstre og Socialdemokratiet.

Det er der to årsager til. For det første havde Andelsbevægelsen et aftalt nationalt gældende monopol, som betød, at et mælk i Skjern kostede det samme som en mælk i København. Mejerierne konkurrerer ikke med hinanden. Andelsbevægelsen blev synonymt med dansk eksport, fordi de samlede sig i en bevægelse og eksporterede til udlandet som et samlet dansk landbrug. Virksomhederne derimod konkurrerede indbyrdes nationalt, globalt, hver for sig.

 

Vi er generelt stærkt repræsenterede i de markeder, der kræver enorme forskningsressourcer – bare Novo Nordisk investerer omkring 15-20 pct. af sin omsætning i forskning
_______

 

For det andet fik storindustrien ikke den samme politiske mobilisering. Alexander Foss forsøgte i 1915 at etablerer Det Konservative Folkeparti for Storborgerskabet, der repræsenterede industrien, men en anden gruppe af små- og mellemstore virksomhedsejere og handlende dannede en anden fløj i partiet. Lige siden dengang har partiet været plaget af to fløje, der i op til med i dag er i konstant krig med hinanden.

Derfor har der ikke på samme måde eksisteret en samlet politisk repræsentant for de store industrier. Konsekvensen forplanter sig helt til i dag, hvor Venstre er imod CO2-afgifter på landmænds produktion. Paradoksalt, når man tænker på, hvor mange penge Novo Nordisk henter hjem til landet. Men industrien blev ikke repræsenteret politisk på samme måde som Venstre og Socialdemokratiet, og arbejderbevægelsen og andelsbevægelsen begyndte tidligt at få nedskrevet deres historier og deres betydning for Danmark – og på den måde vundet fortællingen.

Hvordan mener du, at industriens rolle kom til at blive underspillet i historieskrivningen?

Det, der kendetegner Danmarks industri, er, at den er videnstung. Vi er generelt stærkt repræsenterede i de markeder, der kræver enorme forskningsressourcer – bare Novo Nordisk investerer omkring 15-20 pct. af sin omsætning i forskning.

Der er mange erhvervsledere ude i de store virksomheder, som blankt erkender, at de ikke havde været noget uden det høje kvalitetsniveau på grundforskning på universiteterne og det høje niveau kvalitetsniveau på ingeniøruddannelserne og de tekniske uddannelser i Danmark – det gælder for Novo Nordisk, Vestas, Lundbeck, Danfoss og Grundfoss.

 

… på trods af nyere forsøg med ensretning og kanon, trives diversiteten og åbenheden på vores uddannelsesinstitutioner
_______

 

Novos nuværende væksthistorie er et glimrende eksempel. GLP-1, som er det hormon i Ozempic og Wegowi [medikamenter mod diabetes, red.], der sænker appetitten og blodsukkeret, blev opdaget allerede i 1986 af professor Jens Juul Holst på Københavns Universitet. Lige siden har han samarbejdet med Novo Nordisk, ved at sidde i en rådgivende komité, om at skabe en medicin af hormonet. Forskere arbejder i høj grad sammen. Om de sidder ude på universiteterne eller i virksomhederne, er de ofte optaget af at finde de samme løsninger.

Viden er en vigtig valuta globalt set. Hvorfor er de danske universiteter og forskere særligt dygtige?

Udover at det faglige niveau er højt, tænker jeg ofte på en tese, jeg har fra en samtale med Klaus Bøgesø, den tidligere forskningschef og chefkemiker, som skabte fundamentet for Lundbecks succes med ”lykkepillen” Cipramil [opfundet i 1989 red.].

Klaus grublede over, hvordan Lundbeck i Danmark – med bare tre kemikere – kunne matche medicinalgiganten Pfizer, som, også på det tidspunkt, havde mange hundrede ansatte i deres forskningsafdeling. Men her nævnte han Grundtvig. Han mente, at de danske kemikere var mere åbensindede og skævt tænkende end deres udenlandske kolleger.

Hvilken del af Grundtvigs indflydelse i Danmark var det, Klaus Bøgesø mente, der gjorde en god kemiker?

Han mente, at det var opgøret med ensretningen i folkeskole- og uddannelsessystemet. Og jeg forstod først ikke, hvad Klaus Bøgesø mente, men det, da jeg begyndte at researche Grundtvigs betydning for folkeskolen på egen hånd, gik hans pointe op for mig. Grundtvig gjorde op med den statsdirigerede og ensrettede folkeskole, hvilket skabte en anden læringstradition i Danmark. Der er ellers tradition for den ensrettede skole overalt – i USA, i Rusland, i Frankrig. Men i stedet for den autoriserede skole mente Grundtvig, at vi skulle tænke frit, lægge udenadslære og officielle lærebøger fra os og lade lærerens evner og drivkraft være i centrum. Der blev åbnet op for metodefrihed og fortolkningens rum i stedet for at recitere en bog.

Det er det, Klaus Bøgesø mente, har farvet vores uddannelsessystem i dag – på trods af nyere forsøg med ensretning og kanon, trives diversiteten og åbenheden på vores uddannelsesinstitutioner. Det er jo svært at drage en lige linje, men når jeg har gentaget tesen ude i erhvervslivet, er det noget, jeg oplever, at flere nikker genkendende til.

Den mest solgte insulin i det 20. århundrede blev opfundet af Hans Christian Hagedorn og Norman Jensen, der i trediverne kombinerede et protein fra laksesperm med svineinsulin, som gav insulinbehandlingen en forlænget virkning. Det er endnu et eksempel på danskere, der tænkte ud af boksen.

Du nævner, at der er en større politisk ensretning af skolen i dag. Udover kanon, hvad kan du så ellers nævne?

Afskaffelsen af 13-tallet er et symptom på den samme ensretning. Hvorfor fik man 13? For den usædvanlige selvstændige præstation. Her var selvstændighed nøgleordet. For at opnå 13 skulle man ikke gengive, hvad der stod i lærebøgerne, men tænke selvstændigt.

Kombinationen af dygtige forskere, kreativ tænkning og en bevidst nichestrategi gør, at danske virksomheder kan matche de udenlandske
_______

 

I dag har vi en 12-skala, som du opnår ved det, der hedder “med få eller uvæsentlige fejl”. Så leder man efter fejl frem for det inspirerende og nytænkende. Det kan jeg genkende fra min egen tid som underviser på universitetet. Det betyder, at man nogle gange har en elev, hvor der ikke var nogle fejl, men der var heller ikke nødvendigvis tænkt en selvstændig tanke – men alligevel lander karakteren 12.

Hvordan ville du helt konkret kode Grundtvigs filosofi sammen med lige Novos succes?

Specifikt i Novo Nordisk oplever jeg, at der er en vilje til at acceptere fejl for at tænke ud af boksen. Der tages flere chancer, og der ligger mange fejlslagne satsninger bag Novo Nordisks nuværende succes. Pfizer opgav allerede i 93’ at lave et præparat ud af GLP-1 [hormonet, som bruges til diabetes- og slankemedicin, red.], mens der står i Novos protokoller, at forskningsdirektøren konstaterede, at det ville tage lang tid, men her, 17 år efter satsningen, ser vi resultatet.

Risikovilligheden og eksperimenterne har betalt sig på især nichemarkederne. Danske vidensvirksomheder opererer i et nichemarked – Novo Nordisk er en nichevirksomhed, der behandler diabetes, som kun breder sig ud nu, fordi GLP-1 også har vist sig at være effektiv fedmemedicin – og fedmemedicin rammer ned i et større marked. Så kombinationen af dygtige forskere, kreativ tænkning og en bevidst nichestrategi gør, at danske virksomheder kan matche de udenlandske.

Udover de mere filosofiske egenskaber, der har tegnet kulturen, er der så mere strukturelle årsager til, at en så stor virksomhed som Novo forbliver i et lille land som Danmark?

Jeg ser de erhvervsdrivende fonde som essentielle for virksomheders succes – og forankring i Danmark. Erhvervsdrivende fonde er helt unikke for Danmark og har været vigtige for mange danske virksomheders succes – ikke mindst Novo Nordisk, men der står også fonde bag andre store virksomheder som A. P. Møller, Lundbeck, Lego, Velux og Carlsberg – som stiftede verdens første erhvervsfond stiftet i 1876 af J.P. Jacobsen.

De mange erhvervsfonde opstod i efterkrigsårene og op i 1950’erne typisk med det formål at skåne virksomhedsdriften fra familieintriger og den virksomhedsejende familie fra Danmarks enorme arveskatter, som kunne ruinere potentielle arvinger. Det var også af de hensyn, at de to brødre bag Novo etablerede en fond i begyndelsen af 50’erne, der i 1989 blev Novo Nordisk Fonden – den fond, der i dag ejer størstedelen af Novo. Med kildeskatten i 1960’erne kunne en arving risikere at blive beskattet med op til 90 pct.

Helt konkret hvordan påvirker fondens ejerskab Novos lange og stabile tilhørsforhold til Danmark?

I praksis betyder fondsstrukturen, at fonden som I Novos tilfælde, hvor den ejer 26 pct. af aktierne, har stemmemajoriteten. Fonde er stiftet med det formål at være til for virksomhedens bedste – og kun virksomheden. Det skaber stabilitet omkring store danske virksomheder, som ikke er underlagt den samme kvartalskapitalisme, hvor kortsigtet vækst kan være målet for almindelige aktionærer. I et dansk perspektiv har fonden også været med til at holde Novo Nordisk på danske hænder.

Helt konkret blokerede Novo Fonden for en fusion med den schweiziske privatejede virksomhed, Serono, i 2004. Situationen for Novo Nordisk var den, at ledelsen i Novo Nordisk var af den overbevisning, at man ikke kunne klare sig alene på længere sigt. Bestyrelsen nåede at acceptere en fusion, og ovenikøbet gik med til, at man flyttede hovedsædet til Schweiz. Men her satte fonden foden på bremsen, da man ikke havde overbevist fondsbestyrelsen om, at virksomheden som ledende internationalt forskningsbaseret selskab ikke kunne overleve alene – hvilket var en forudgående betingelse nedskrevet i fondens vedtægter. Samtidigt med at den professionelle fondsbestyrelse ikke var overbevist om, at en fusion ville være rentabel. På den måde kan fonde ikke bare skalte og valte, fordi de er bundet af nogle vedtægter og fundatser, som er skabt af stifteren med hovedformålet at beskytte og hjælpe virksomheden.

Så de erhvervsdrivende fonde har historisk været med til at sikre en forankring mellem de store virksomheder og Danmark?

Ja. Fondsejede teknologiske virksomheder er typisk ikke blevet solgt til udlandet, men er blevet i Danmark, fordi fondene kan kontrollere dem. Årsagen er, at fonde typisk har et langsigtet perspektiv og er sat på jorden til at støtte den virksomhed, som de udspringer af.

I Danmark har vi en af verdens tungeste indkomstskatter. Er det ikke en udfordring at tiltrække de vidensmedarbejdere, der skal til for at understøtte virksomheder som Novo Nordisk?

Trods de høje skatter ligger Danmark i top, når det gælder konkurrencedygtighed. Det hænger sammen med, at velfærdssamfundet understøtter et reguleret arbejdsmarked med faste spilleregler, som for det meste overholdes.

Det skaber stabilitet og sikkerhed for virksomhederne – og der hvor det kan gøre rigtigt ondt, har man fra politisk hånd indført forskerskatten [særskat på 33 pct. for forskere, red.]. Nok netop af hensyn til vores videnstunge industri. For Novo og vores andre vidensvirksomheder har det største problem været at hyre nok ingeniører, fordi der generelt ikke uddannes nok.

Selvom storindustrien stadig ikke har samme mere eller mindre partipolitiske tilhørsforhold, som fx landbruget og fagforeningerne, er Novo blevet så stor en virksomhed, at overskuddet i dansk økonomi kan tilskrives skattebidraget fra virksomheden. Er du i din uhindrede adgang til Novos arkiver stødt på, at virksomheden har forsøgt at udøve direkte eller indirekte politisk indflydelse?

Jeg er ikke stødt på noget i min research i deres arkiver, men selvfølgelig vil de forsøge at gøre deres indflydelse gældende. De ved, der bliver lyttet, når de er af den kaliber, de er.

Et eksempel er, dengang Løkkes regering [VLAK-regeringen fra 2016-19, red.] gennemførte en grønthøsterbesparelse på 2 pct. i hele universitetssektoren. En række tunge virksomhedsledere rykkede ud – herunder daværende administrerende direktør i Novo, Lars Rebien – da han var dybt bekymret for de danske ingeniøruddannelser, farmaceuterne og de naturvidenskabelige uddannelser. I virkeligheden var budskabet, at man politisk saver den gren over, man sidder på. Men i det skjulte indgår man selvfølgelig i lobbyvirksomheder, og når de optræder i høringer, bliver der nok lyttet endnu mere nu, end da de var knap så store. Det er jo tankevækkende, at Novo alene bliver nævnt 31 gange i regeringens økonomiske redegørelse.

Når Danmarks vækst alene skyldes én virksomhed, så betyder det jo også, at der er en del andre virksomheder, der vånder sig. Man kunne få et forfejlet billede af, at det går godt over hele linjen, men det gør det ikke. ■

 

Kurt Jacobsen (f. 1954), dr.phil. og professor i historie ved CBS.
Kurt Jacobsen har udgivet en lang række bøger om nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Haldor Topsøe, GN Store Nord, Lundbeck og senest Novo Nordisk, hvor han har haft uhindret adgang til virksomhedens arkiver.