Tidligere advokat om koranafbrændinger: Jeg tog fejl
13.09.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Jeg var enig med regeringen i, at Paludans og andres tilsvarende aktiviteter burde forbydes. Regeringen lovede et ”kirurgisk indgreb”, der ikke ville ramme satiretegninger og en generel kritik af islam, hvilket lød tilforladeligt. Det var bare ikke det, vi fik.
Kommentar af Thorkild Høyer, forhenværende advokat
Jeg har som de fleste andre været stærkt irriteret over Paludans hadefulde retorik mod muslimer og hans afbrændinger af Koranen, der alene synes at have til formål at provokere og rette had mod muslimerne i vores land.
Paludan har optrådt stærkt provokerende bl.a. på Blågårds Plads, Tingbjerg og andre steder, hvor der er mange muslimer. Og hans provokationer virkede. Der var tilhørere, der ikke kunne modstå provokationerne og reagerede, nogle gange voldeligt, mod Paludan. Præcis som jeg forestiller mig, at han ønskede. Det medførte en massiv politibeskyttelse af Paludan og hans slæng, der har kostet mange ressourcer i mandskab og penge.
Jeg var derfor enig med regeringen i, at hans og andres tilsvarende aktiviteter burde forbydes. Regeringen lovede et ”kirurgisk indgreb”, der ikke ville ramme satiretegninger og en generel kritik af islam, hvilket lød tilforladeligt.
Det var bare ikke det, vi fik. Den foreslåede bestemmelse er ikke præcis. Hvad værre er, så rammer den kunstneriske aktiviteter, der indeholder en kritik af islam. Det fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, og som justitsminister Hummelgaard sagde om den iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan, flygtning fra præstestyret i Iran, der er kendt for at lave koranskændende happenings:
”Jeg vil opfordre hende til at skabe noget, skrive noget, male noget, hugge noget i sten, lave noget musik, hvad ved jeg, i stedet for at ødelægge ting.”
Bestemmelsen er så vagt formuleret, at den risikerer også at ramme andre former for religionskritik. Det er en glidebane, som vi ikke ved, hvor ender.
En indførelse af den foreslåede bestemmelse vil åbne en ladeport for muslimske lande til at fremsætte yderligere krav om, hvad der efter deres opfattelse er utilbørligt
_______
I dag fokuserer muslimske lande på afbrænding af koraner. Vil de i morgen betragte kritik af islam i bredere forstand som utilbørligt? En indførelse af den foreslåede bestemmelse vil åbne en ladeport for muslimske lande til at fremsætte yderligere krav om, hvad der efter deres opfattelse er utilbørligt.
For mig blev hovedet på sømmet den kritik, som chefredaktøren af det franske satirieblad Charlie Hebdo fremsatte i et interview i den seneste udgave af Weekendavisen, hvor han bl.a. siger:
”Hvilket signal sender den danske regering til de iranske mullaher i Teheran, når man gør det strafbart at brænde Koranen? Man siger dybest set til dem, at det er fint, når de spærrer kvinder inde, undertrykker dem eller henretter dem for at tage hovedtørklædet af eller krænke religionen. Begge lande anser jo nu blasfemi og gudsbespottelse som ulovligt. Den eneste forskel er strafudmålingen.”
Et lovindgreb mod koranafbrændinger placerer os på linje med eksempelvis Iran. Så kan vi naturligvis forsvare os med, at vi ikke hænger islamkritikere, som Iran gør. Men vi kommer til at stå med fletningerne i postkassen, når system- og religionskritikere i Iran beder os om vores støtte i kampen mod et despotisk regime.
Naturligvis kan vi fortsat fremsætte kritik af menneskerettighedskrænkelser i muslimske lande, såsom fængslinger og henrettelser i Iran, men kritikken kan afvises med henvisning til, at vi ligesom Iran forbyder utilbørlig behandling af hellige skrifter. Irans holdning vil sikkert være, at deres straffesystem alene er udtryk for Iransk kultur og traditioner og ikke noget, vi skal blande os i.
Desuden kommer vi til at svække EU, idet det alene er Østrig og Finland, der har blasfemibestemmelser. En gennemførelse af den foreslåede bestemmelse vil givetvis blive brugt mod andre lande med krav om indførelse af tilsvarende bestemmelser. Særligt uheldigt er det, at vi svækker Sveriges NATO-ansøgninger, idet Tyrkiet har betinget en godkendelse af ansøgningen af, at Sverige gennemfører et forbud mod koranafbrændinger. Netop Tyrkiets holdning hertil demonstrerer, hvad et krav om forbud og koranafbrændinger kan bruges til. Sveriges NATO-medlemskab har reelt intet at gøre med koranafbrændinger, men bruges af Tyrkiet stik mod al rationalitet.
Hvorfor har politiet så ikke benyttet sig af den hjemmel, som de allerede har? Det er, hvad man kalder et godt spørgsmål
_______
Men hvad kan vi så gøre med Paludan & Cos afbrændinger af koranen? Gennem hele forløbet med Paludans forskellige optrædener har jeg undret mig over politiets håndtering af dem. Hvorfor tillod man ham at lave afbrændinger på Blågårds Plads eller i Tingbjerg, hvor alle kunne forudse, at der ville opstå konfrontationer?
Alle, der har arrangeret demonstrationer, har oplevet, at politiet har rettet på demonstrationsruter under henvisning til sikkerhed, den offentlige orden, trafiksituationen eller lignende, så hvorfor ikke i forhold til Paludan? Ordensbekendtgørelsen indeholder faktisk den fornødne hjemmel.
Ikke alene giver ordensbekendtgørelsen politiet hjemmel til at anvise Paludan at gennemføre sine happenings på steder, hvor det ikke må antages at forstyrre den offentlige orden, f.eks. i Fælledparken. Den giver også politiet hjemmel til at skride ind mod fornærmelig optræden, som når han håner muslimer eller sorte medborgere. Det har han gjort mod en sort kvinde med nogle meget racistiske udtalelser. Her blev Paludan dømt for udtalelserne, men efter æreskrænkelsesbestemmelserne, og kvinden fik tilkendt en erstatning for ærekrænkelserne. Politiet skred altså ikke ind efter ordensbekendtgørelsen.
Hvorfor har politiet så ikke benyttet sig af den hjemmel, som de allerede har? Det er, hvad man kalder et godt spørgsmål, og jeg har ikke svaret. Ingen journalister har til dato forfulgt den vinkel. Politiet er aldrig blevet spurgt om det.
Jeg forstår godt, hvis de muslimer, der overværede afbrændingerne i Tingbjerg og på Blågårds plads, mens politiet så passivt til, har undret sig over, at politiet tillod koranafbrændinger netop dér.
Men problemet er ikke kun Paludan og ligesindede. Det rækker videre til den retorik, som visse politikere og andre anser for berettiget i omtalen af muslimer. De har i årevis anset det for helt i orden at have en aggressiv, udskammende og nedgørende retorik mod muslimer og indvandrere som sådan. Det er det debatklima, de har skabt, der har givet Paludan og andre bagtæppet for koranafbrændingerne. Jeg savner, at politikere, der er uenige i den retorik, siger klart fra og fastholder, at debatten skal være saglig og redelig samt holdes i en god og inkluderende tone.
Det har den ikke været i mange år, og skammeligt har alt for få talt imod retorikken. ■
Men problemet er ikke kun Paludan og ligesindede. Det rækker videre til den retorik, som visse politikere og andre anser for berettiget i omtalen af muslimer
_______
Thorkild Høyer (f. 1947) er tidligere advokat (siden 1976) med møderet i Højesteret og speciale i strafferet.
ILLUSTRATION: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) under briefing om koranafbrændingerne. Flankeret af justitsminister Peter Hummelgaard (S) til venstre og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til højre, 31. juli 2023 [FOTO: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
