Niels Christiansen: Det går den helt forkerte vej med klimaet. Vi kan ikke løse problemet uden at tænke nyt
11.08.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Politikerne fravælger åbenlyse, konkrete klimatiltag – selvom de ville virke. Det viser, at der er et grundlæggende behov for nytænkning.
Kommentar af Niels Christiansen
Der er mange ting, man kan gøre her og nu, hvis man vitterligt vil gøre noget for klimaet. Og ja, Danmark kan sagtens gøre noget – men det forudsætter, at vi forstår, at vi skal tage bussen mere, flyet mindre, og at der bliver længere mellem oksekødsbøfferne.
Det går den helt forkerte vej. Der er flere biler på vejene og flere fly i luften – foruden fuldstændigt vanvittige anlægsprojekter såsom Femernforbindelsen, Lynetteholmen, udvidelsen af Aarhus havn – samt udvidelser af de forskellige lufthavne, så de kan have plads til flere fly. Både politikere og medier er glade, når de kan fortælle om flere flyafgange fra Kastrup eller en udvidelse af en motorvej, der kan aflaste trafikken.
Lavthængende frugter
Der er en lang række tiltag, som i princippet kunne implementeres i morgen. Her er nogle af de tiltag, jeg har tænkt på:
Forbud mod ’planlagt forældelse’ af især elektronisk udstyr samt en længere reklamationsret. Kvoter for, hvor mange flyveture en enkelt person må tage, medmindre disse er jobrelaterede. Stop for nye udvidelser af motorveje i en årrække. Differentieret moms, således at fx frugt og grønt bliver billigere, mens fx kød (især oksekød) bliver markant dyrere. Der er i øvrigt allerede mange europæiske lande, der har differentieret moms på fødevarer. Omprioriteringsbidrag på animalsk produktion i landbruget, sådan at der for hvert år i en årrække produceres to procent færre dyr. Forbud mod kød i grundskolernes hjemkundskabsundervisning, således at de nye generationer kun oplæres i sund, bæredygtig og klimavenlig madlavning – både på folke- og privatskoler.
Man kan lægge en samlet plan for forbedring af offentlig transport og sænke priserne markant – samtidig med at man indfører betalingszoner i centrum af landets ti største byer – København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Horsens, Kolding, Vejle og Roskilde – medmindre man kører på gule plader. Man kan hæve alderen for erhvervelse af kørekort til 20 år. Lufthavnene skal pålægges årligt at skære to procent af deres afgange i en årrække.
Man kan ændre kørselsfradraget, således at du som privatbilist skal have 20 km til arbejde for at få det. Samtidig skal det frafalde, hvis man har MERE end 40 km til arbejde, da staten og skatteborgerne ikke skal give den enkelte borger et incitament til at bo langt pokker vold langt væk fra sin arbejdsplads. Hvis du derimod cykler eller tager offentlig transport, så skal du kunne få en større økonomisk gevinst.
Fortvivl dog ikke. Vores politikere er ikke ansvarlige nok til at ville implementere simple og lavthængende klimatiltag, så du kan roligt tage en tur ekstra i bilen og spise en ekstra bøf på Flammen. Det er jo alligevel mest de unge, der kommer til at døje med konsekvenserne.
Vores politikere er ikke ansvarlige nok til at ville implementere simple og lavthængende klimatiltag, så du kan roligt tage en tur ekstra i bilen og spise en ekstra bøf på Flammen. Det er jo alligevel mest de unge, der kommer til at døje med konsekvenserne
_______
Frihed for enhver pris?
Vi bryster os ofte af, at vi er ih så åh så liberale og frihedselskende. Der er dog en del mennesker, der ikke oplever denne højt besungne frihed, såsom eksempelvis flygtninge i asylcentre eller mennesker på kontanthjælp. Men er det dem, der forvalter deres personlige frihed dårligst? Det er vel i princippet ikke dem, der flyver på ferie flere gange om året, flyver i privatfly, kører mange lange ture i egen bil eller som hyppigt køber nyt tøj og elektronisk udstyr…
Præmissen har indtil nu været, at har du købekraften, så har du friheden. Dén mentalitet er vi nødt til at gøre op med. Det må nødvendigvis være sådan, at man i fremtiden også skal bevise, at man er sin formue/købekraft voksen. Skal vi vise, at vi kan håndtere vores personlige frihed, eller skal vi have uhæmmet frihed til at opføre os uansvarligt?
Vi er faktisk måske der, hvor vi tørt og trist må konstatere, at demokratiet er i vejen for omfattende klimatiltag, da danskerne har travlt med at stemme tiltag ned, som kunne gøre noget på kort sigt. Et eksempel var, da den tidligere S-regerings forslag om at indføre kødfri dage i offentlige kantiner blev mødt med så massiv modstand, at forslaget hurtigt blev trukket tilbage
_______
Demokratiet bør bevise sin legitimitet
Vi er faktisk måske der, hvor vi tørt og trist må konstatere, at demokratiet er i vejen for omfattende klimatiltag, da danskerne har travlt med at stemme tiltag ned, som kunne gøre noget på kort sigt. Et eksempel var, da den tidligere S-regerings forslag om at indføre kødfri dage i offentlige kantiner blev mødt med så massiv modstand, at forslaget hurtigt blev trukket tilbage.
For at sige det helt kort: Der kommer IKKE et teknologisk quick-fix og løser klimakrisen for os. Hvis vi ikke er villige til at ændre vaner, så kan vi lige så godt lade være. Problemet her er, at politikerne er bange for vælgerne, og der er tilsyneladende for mange vælgere, der ikke er villige til at give køb på deres forbrugsgoder.
Hvad med at indføre et forskerting bestående af 17 forskere – én for hver af FN´s 17 verdensmål? Forskertinget skal ikke fremsætte lovforslag, men et enigt forskerting skal kunne nedstemme forslag fra folketinget, som beviseligt forværrer de kriser, FN med verdensmålene forsøger at løse. Dette uagtet, at der skulle være 179 folkevalgte mandater, der stemmer for forslaget. Medlemmerne af forskertinget er ikke på valg, og gruppen sammensættes af en kompetent og uafhængig instans.
Og hvad med at åbne op for et borgerting, der skal bringe hverdagen ind til politikerne? Med indførelsen af et forskerting og et borgerting, vil vi bevæge os en smule væk fra et repræsentativt demokrati og gå i retning af et blandingsdemokrati, der kombinerer det repræsentative demokrati med direkte demokrati – med en teknokratisk overbygning, så viden bliver det styrende frem for ideologi eller mavefornemmelser. I dag ser man snarere, at de ideologiske diskussioner er i vejen for en mere fornuftig samtale – se blot Deadline-værternes krampagtige forsøg på at holde diskussionen om eksempelvis klima ideologisk.
Det pengesystem, vi kender i dag, giver nogle helt forskruede incitamenter, hvor den profitable mønsterborger er ham/hende, der arbejder mest, tjener mest og forbruger mest. Er det helt umuligt at forestille sig et system, der honorerer folk, der arbejder med det, de kan, i de timer de kan klare, samt giver ekstra point for fx at få børn?
_______
Pengene er problemet
10. juli var direktør i Teknologirådet, Rune Baastrup, som er aktuel med bogen ”Efter festen”, gæst i Deadline, hvor han blev klædt af af Niels Krause-Kjær. Det handlede om, hvorvidt vækst har løftet folk ud af fattigdom. Krause-Kjær spørger helt konkret, hvem der skal fortælle de fattige kinesere og indere, der i dag lever under fattigdomsgrænsen, at de nu ikke må vækste mere. Dette kan Rune naturligvis ikke komme med et godt svar på, og her har vi problemet i en nøddeskal.
Her undrer det mig, at de grønne organisationer endnu ikke er kommet med et forslag til en ny grøn valuta. En valuta, der ikke nødvendigvis skal vokse, og som ikke er et spekulationsobjekt, men en form for valuta, der i modsætning til det pengesystem, vi kender i dag, ikke honorerer øget forbrug men derimod mindre forbrug, mindre spild, mere trivsel for mennesker og dyr etc.
Det pengesystem, vi kender i dag, giver nogle helt forskruede incitamenter, hvor den profitable mønsterborger er ham/hende, der arbejder mest, tjener mest og forbruger mest. Er det helt umuligt at forestille sig et system, der honorerer folk, der arbejder med det, de kan, i de timer de kan klare, samt giver ekstra point for fx at få børn? Et system, hvor det måske giver minuspoint at flyve eller spise kød, mens det giver pluspoint at cykle eller bo tæt på sin arbejdsplads? En valuta, der giver flere point til folk, der investerer i at plante skove, frem for eksempelvis aktier? Så blev det hurtigt en dårlig forretning at rive halvdelen af Amazonas ned. I et sådant system kunne man give minuspoint til banker, der låner ud til klimaskadelige projekter – måske skal et sådant system slet ikke have banker. Måske skal vi bare fjerne mellemmanden. Sådanne visionære diskussioner åbner for nogle helt nye perspektiver, og tiden er moden til at tage dem.
Den langsigtede forestilling – eller utopi om man vil – er en gradvis global overgang til et nyt fælles betalingssystem, der over hele linjen sigter efter at sikre mennesker rimelige levevilkår. Samtidig skal det give dem, der i dag har mange ressourcer, et incitament til at bruge deres indflydelse til vores alles fælles bedste: At vi alle skal forbruge mindre (i hvert fald i den vestlige verden), vedligeholde mere, samt spise og transportere os langt mere bæredygtigt.
Uanset hvor meget vi taler om degrowth eller doughnutøkonomi, så vil vores nuværende pengesystem være afhængigt af vækst. Min bøn og min appel til alle de kloge grønne hoveder er, at de begynder at diskutere konstruktive alternativer. For den ustandselige higen efter vækst kan i min optik ikke bremses indenfor rammerne af det pengesystem, vi har i dag. Et system der fordeler formuerne ulige, og for hvilket rovdrift på klodens knappe ressourcer er good business, så længe der er efterspørgsel på det. ■
Den langsigtede forestilling – eller utopi om man vil – er en gradvis global overgang til et nyt fælles betalingssystem, der over hele linjen sigter efter at sikre mennesker rimelige levevilkår
_______
Niels Christiansen (f. 1990) er uddannet lærer med en mediefaglig baggrund, klimaaktivist og medlem af Alternativet. ILLUSTRATION: DOKKA, NORGE 9. AUGUST 2023: En campingplads er oversvømmet efter stormen Hans ramte Norge og Sverige i weekenden [foto: Stian Lysberg Solum/AFP/Ritzau Scanpix].
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
