20.04.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Når både sundhedssektoren, den kommunale sektor, patient- og pårørendeforeninger, fagforeninger, faglige organisationer og erhvervslivet råber på løsninger, er der nu et politisk pres på faktisk at få leveret det nødvendige resultat: en konkret 10-årsplan, der baner vejen for en værdig psykiatri for alle. Det er investeringer i mennesker, der på sigt vil betale sig både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Kronik af Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, bestyrelsesmedlem i Psykiatri-Listen og stifter af græsrodsbevægelsen #VærdigPsykiatriForAlle.

Man har længe talt om behovet for en samlet 10-års plan for psykiatrien. Planen, som Sundheds- og Socialstyrelsens har lavet et fagligt oplæg til, og som blev præsenteret i januar 2022, er klar til at blive sat i gang politisk – med de rette gradvise investeringer.

I oplægget fremsættes 37 anbefalinger, hvoraf fem er fremhævet som prioriterede indsatser der som det første kan sættes i gang. Det handler både om at sikre tidlig opsporing og udredning af unge med psykisk mistrivsel, om en styrkelse af indsatsen rettet mod mennesker med svære psykiske lidelser, vejen ind og ud af psykiatrien, afstigmatisering og ikke mindst en styrkelse af videns- og evidensgrundlaget.

Det giver alt sammen håb for snarlige forbedringer, hvis anbefalingerne reelt bliver prioriteret og bakket op økonomisk af vores folkevalgte og regeringen. Lige nu er psykiatriplanen sat på pause pga. strukturkommissionen, og ved sidste finanslov så vi ikke nye investeringer i psykiatrien.

I fredags kom så Sundhedsdatastyrelsens nyeste undersøgelse af akutte genindlæggelser i psykiatrien, og den viser, at andelen af akutte genindlæggelser er stigende. Andelen af psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage er steget fra 21 pct. i 2014 til 25 pct. i 2022. Det tal er alt for højt. Andelen af akutte genindlæggelser burde være faldende og ligge væsentligt lavere, men i stedet ser vi en fortsat gradvis forværring, som udtryk for utilstrækkelig kapacitet ift. både sengepladser og tilbud i socialpsykiatrien som fx støttekontaktpersoner eller botilbud. Samtidig ser vi, at indlæggelsesvarigheden har været faldende over tid. Ifølge den sidste benchmarking for psykiatrien fra 2017 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sengedage per indlæggelse i voksenpsykiatrien fra 2013 til 2017 en svagt nedadgående tendens og med et landsgennemsnit på 16 dage.

Det er et af mange tegn på, at psykiatrien er i store problemer. Patienter udskrives alt for tidligt – ofte længe før de er klar, og de får hverken nok eller tilstrækkeligt specialiseret behandling. Men der mangler også en opgradering af de socialpsykiatriske tilbud som fx bostøtte og botilbud. Det skal være meget hurtigere at få hjælp både hjemme og i socialpsykiatrien, og der skal være højere kvalitet og bedre muligheder for at skrue op for hjælpen, når der er behov.

Det er desværre et udtryk for, at man alt for længe har underprioriteret psykiatrien i Danmark. Listen over udfordringer er lang: Fortsat høj selvmordsrate blandt psykiatriske patienter, mange syge mennesker der ender ud i kriminalitet og dermed bliver retspsykiatriske patienter, fortsat stor anvendelse af tvangsforanstaltninger i hospitalspsykiatrien, alt for lange ventetider til praktiserende psykiatere og psykologer, for mange afvisninger i hospitalspsykiatrien, og alt for lange ventetider til de rette kommunale tilbud som blandt andet støttekontaktperson, bostøtte og botilbud.

Fields-sagen cementerede desværre udfordringerne og fik folk til at åbne øjnene for psykiatriens udfordringer. Psykiatrien blev et stort emne under folketingsvalget, hvor psykiatrien rykkede op som det fjerdehøjest prioriterede område hos vælgerne. Pludselig kunne alle politiske partier også se behovet for en langstrakt plan for at støtte psykiatrien og investere i de mange mennesker, der kæmper med sindet.

 

Nu er der gået fire år, siden politikerne talte om en 10-årsplan, og 15 måneder siden det faglige oplæg, uden at en sammenhængende politisk plan for psykiatrien har set dagens lys
_______

 

Politisk nøl

Men udfordringerne er ikke forsvundet, blot fordi vi nu taler om det. Der er blevet talt længe om behovet for en sammenhængende 10-årsplan for psykiatrien. I mange år har fagpersoner, patienter og pårørende bedt om en langstrakt og velfinansieret psykiatriplan. I 2019 hørte vi op til daværende folketingsvalg for første gang folketingspolitikere love en 10-årsplan for psykiatrien, og psykiatrien blev også skrevet ind i regeringsgrundlaget. Nu er der gået fire år, siden politikerne talte om en 10-årsplan, og 15 måneder siden det faglige oplæg, uden at en sammenhængende politisk plan for psykiatrien har set dagens lys.

Det skal medgives, at der i 2020 kom en akutpakke til psykiatrien på 600 millioner kroner, og at ”Psykiatripakke 1” blev indført i 2022. Den blev kaldt en psykiatriplan af de partier, der lavede aftalen, men indeholdt blot en finansiering på 450 millioner kroner, hvoraf et forholdsvis lille beløb af de afsatte midler var afsat til de sværest syge. Sidste finanslov havde ikke yderligere finansiering til psykiatrien, og pludselig blev hele 10-årsplanen sat på pause, fordi man nu skulle vente på en strukturkommission. Dette til trods for, at der allerede lå et gennemarbejdet fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien fra Sundheds- og Socialstyrelsen.

Håbet om forandringer smuldrer, desto mere tid, der går, hvilket den opsigtsvækkende nye opgørelse fra overlægeforeningen også bekræfter. Her peger de adspurgte psykiatere især på, at psykiatrien er blevet mere og mere presset med flere patienter, der har behov for hjælp og uden at psykiatrien har nok ressourcer til at løse opgaven fagligt tilfredsstillende. Hvert år kommer der fx over 35.000 nye sygdomstilfælde af depression, angst og skizofreni. De kommer oven i de cirka 800.000, der i forvejen lever med en af disse sygdomme.

Når presset stiger på psykiatrien, giver det dårlige arbejdsbetingelser, opslidning og stress hos de ansatte og kan også føre til dårligere kvalitet i behandlingen af patienterne. Det kan man også læse ud af Danske Regioners bencmarking af psykiatrien i 2014 og 2017. Fra 2009 til 2017 er antallet af patienter pr. medarbejder fx steget fra 12 til 15.

De adspurgte psykiatere pegede også på vigtigheden af god ledelse, muligheder for forskning og videreuddannelse samt et godt arbejdsmiljø, som også betyder at der generelt skal være nok kolleger i alle de øvrige faggrupper. Desværre halter psykiatrien på disse forhold, og derfor er det svært at sikre en solid vedvarende tilknytning af fastansatte dygtige medarbejdere.

 

Man får det indtryk, at det hele er sat på pause på grund af arbejdet med at gentænke hele det danske sundhedsvæsen i den nye strukturkommission
_______

 

I psykiatrien har vi ikke behov for dyrt udstyr som strålekanoner, scannere eller implantater. Psykiatriens fineste udstyr er dygtige faglige medarbejdere og nok af dem. En investering i flere og dygtigere medarbejdere er en investering i mere behandling og af højere kvalitet til de mange syge borgere, der har brug for hjælpen og deres pårørende.

Den nye regering har meget flot lovet at investere yderligere 3 mia. kr. i psykiatrien (ud over de 0,6 mia. kr. i akutpakken fra 2020 og de 0,45 mia.kr fra den første ”psykiatripakke” lige før valget i 2022), men de har endnu ikke sagt noget om, hvornår finansieringen kommer i spil, og hvordan der skal prioriteres. Ved sidste finanslovsforhandlinger kom der ikke yderligere finansiering af 10-årsplanen for psykiatrien, og man får det indtryk, at det hele er sat på pause på grund af arbejdet med at gentænke hele det danske sundhedsvæsen i den nye strukturkommission.

Pres fra erhvervslivet

Vi er mange, der i flere år har talt om behovet om langstrakt plan for psykiatrien finansieret på finansloven, og nu melder erhvervslivet også markant ind. Det kan nemlig betale sig at investere i psykiatrien.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at bl.a. depression er årsag til mere end tre millioner ekstra sygedage om året. Det svarer til 13.000 fuldtidsstillinger. Og det i en tid, hvor vi har stor mangel på arbejdskraft. Den nyeste sygdomsbyrderapport fra Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet viser ligeledes, at depression forårsager flest dødsfald og tabte arbejdsår. Angst og skizofreni ligger også højt på listen. Tallene for depression alene viser, at der om året sker 6.700 ekstra dødsfald, at der er 3 millioner ekstra sygedage, og at samfundet inkasserer et produktionstab på 25 milliarder. Når der kommer et pres fra den tungere del af erhvervslivet om politisk at gøre noget ved psykiatrien, bør de danske politikere være meget lydhøre. Det er for dyrt at lade være – menneskeligt såvel som økonomisk.

Det er meget bekymrende tal. Tænk hvis vi kunne forebygge bare en brøkdel med en 10-årsplan for psykiatrien?

Hvor starter vi?

Vi er mange, der gerne vil hjælpe med at udforme planen, og i Dansk Psykiatrisk Selskab har vi også flere gode bud på, hvad der kan investeres i allerede fra 2024 og frem. Det er investeringer, der ikke behøver at afvente et arbejde i en strukturkommission eller flere temamøder i Folketinget.

Og der er masser af steder at tage fat. Ud over de tiltag, som allerede er blevet nævnt, kunne man tage fat på:

– Specialiserede behandlingstilbud i psykiatrien til mennesker med dobbeltdiagnoser.
– Opgradering af de ambulante behandlingstilbud i regionspsykiatrien til de sværest syge.
– Finansiering af den kommende selvmordshandlingsplan i 2024.
– Flere brugerstyrede tilbud, som fx brugerstyret indlæggelse og akutte overnatnings-/aflastningspladser samt større inddragelse af både patienter og pårørende, fx ved oprettelse af patient- og pårørenderåd og ansættelse af flere med brugerbaggrund (peers).
– Uddannelse af flere speciallæger i voksenpsykiatri og i børne- og ungdomspsykiatri og aflastning af de speciallæger, der er på området, så de primært bruger deres tid på patienterne.
– Ansættelse af mere tværfagligt personale.
– Fokus på en mere sammenhængende indsats på tværs af sektorer.
– Forøget sengekapacitet.

Når både sundhedssektoren, den kommunale sektor, patient- og pårørendeforeninger, fagforeninger, faglige organisationer og erhvervslivet råber på løsninger, er der nu et politisk pres på faktisk at få leveret det nødvendige resultat: en færdig konkret 10-årsplan, der baner vejen for en værdig psykiatri for alle. Det er investeringer i mennesker, der på sigt vil betale sig tilbage, menneskeligt såvel som samfundsøkonomisk.

Planen skal både have fokus på forebyggelse, tidlig opsporing, mere effektiv behandling samt et mere tilgængeligt efterværn. Det vil sikre hjælp til flere mennesker. Det vil formentlig også stoppe styrtblødningen af medarbejdere og psykiatere fra den offentlige psykiatri, hvis der aktivt gøres noget for at forbedre vilkår og rammer for arbejdet i psykiatrien. En tydelig, gennemsigtig, trappevis investeringsplan for psykiatrien på tværs af sektorer vil gøre, at både patienter, pårørende og medarbejdere bevarer håbet om forbedringer, når der konkret sker investeringer, der kan mærkes ude i virkeligheden i de forskellige sektorer. ■

 

Planen skal både have fokus på forebyggelse, tidlig opsporing, mere effektiv behandling samt et mere tilgængeligt efterværn. Det vil sikre hjælp til flere mennesker
_______

 

Mikkel Rasmussen (f. 1979) er speciallæge i psykiatri, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, bestyrelsesmedlem i Psykiatri-Listen og stifter af græsrodsgruppen #VærdigPsykiatriForAlle.

ILLUSTRATION: Sundhedsminister Sophie Løhde (V) under præsentationen af aftalen om akutplanen ved et doorstep i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København, 23. februar 2023 [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Ugen med RÆSON med Vincent Hendricks, Alberte Bové Rud og Niels Byrjalsen: Trumps kulørte kabinet, Europas kamp for fremtiden og Vestens nye vælgervandringer

Jacob Kaarsbo: NATO’s afskrækkelse forsvinder det sekund, Trump træder ind i Det Hvide Hus

Ota Tiefenböck: Skal Europa i krig? Amerikanske missiler er ukrainernes sidste chance for at eskalere krigen

Lars Erslev: Med Trump får verden en radikal anderledes tilgang til diplomati. I Mellemøsten er de arabiske stater måske kyniske nok til at omfavne den

Thomas Aastrup Rømer til Gert Biesta: Mennesket dannes i vekselvirkning med verden. Det er essensen i karakterdannelsen

Mikael Olai Milhøj: Kan Elon Musk skære 30 pct. af det føderale budget i USA?