Tom Vile Jensen: EU og USA rykker på klimainvesteringerne. Danmark risikerer at gå i stå

16.02.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Mens EU-Kommissionen er klar i spyttet om, at energiomstillingen kræver kolossale og langsigtede investeringer, har den danske regering sat alle nye havvindsprojekter i bero. Men vi når ikke Danmarks klimamål ved at lukke dørene for grønne investeringer, og konsekvenserne bliver mere vidtrækkende for hver dag, der går uden afklaring.

Kommentar af Tom Vile Jensen, underdirektør for klima, solvens og skat hos F&P

EU-KOMMISSIONENS stort anlagte plan for flere og ikke mindst hurtigere investeringer i vedvarende energi var kun fem dage ung, da Danmark trak stikket på en afgørende del af den danske udbygning af havvind – den såkaldte åben-dør-ordning. Åben dør-ordningen giver private markedsaktører mulighed for at tage initiativ til at etablere havvindmølleparker, og ansøgninger er altid uden tilskud fra staten. Der er pt. ansøgninger for ca. 21 gigawatt, hvilket næsten svarer til en 10-dobling i forhold til Danmarks havvind i dag. Beslutningen har rystet tiltroen til, om politikerne og myndighederne reelt kan skabe de gennemsigtige, fornuftige og troværdige rammer, der skal til for at gøre Danmark til foregangsland. Beslutningen sætter i hvert fald en foreløbig stopper for planlægningen af milliarder af investeringer i den grønne energiomstilling.

Den danske pensionsbranche har investeret store beløb i grønne virksomheder og teknologier, og branchen har en vigtig rolle i både arbejdet med energiøer, åben-dør-projekter og Power-to-X-faciliteter.

Udviklingen er skadelig for Danmark og Europa set i lyset af tre faktorer: Klimakrisen og kampen for at få bremset tempoet i temperaturstigningen; Konkurrencen om at gøre den grønne omstilling til en styrkeposition, hvor USA og Kina er ved at overhale Europa inden for grønne teknologier som havvind, batterier, sol og PtX. USA har tilmed lanceret et stort program, hvor man belønner investeringer i vedvarende energi; Og sidst, men ikke mindst, krigen i Ukraine, som har udstillet Europas sårbarhed over for Rusland ift. energiforsyning.

 

For hvert kvartal, der går uden klarhed og godkendelser, må grønne investeringer for milliarder placeres uden for Danmark og EU
_______

 

Hastighed er afgørende i klimakapløbet

Alle tre ovennævnte kriser har været medvirkende til, at EU-kommissionen 1. februar lancerede sin Green Deal Industrial Plan. Kommissionen var klar i spyttet om investeringernes betydning – de skal komme hurtigt: “…those who invest first and faster today will secure their place in this new economy and create jobs”.

Fem dage senere kom paradoksalt nok så den danske beslutning om at sætte stort set al havvind i bero. Set udefra giver den danske beslutning om åben-dør meget lidt mening, og konsekvenserne bliver mere vidtrækkende for hver dag, der går uden afklaring.

Uden private investeringer, ingen grøn omstilling

Alle politikere er formentlig klar over, at energiomstillingen kræver kolossale og langsigtede investeringer. Allerede i sommeren 2021 kom EU-kommissionen med en strategi for finansiering af den grønne omstilling med ét hovedformål: Frisættelsen af privat kapital.

Danske pensionsselskaber har som de første i verden givet tilsagn om at investere små 500 mia. kr. frem til 2030 – dog selvsagt betinget af, at de politiske beslutninger understøtter satsningen på det grønne. 

Branchen skal investere omkring 250 mia. kr fra nu og frem til 2030 for at komme i mål. Det svarer til, at de danske pensionsselskaber som minimum skal investere i omegnen af 20-25 mia. kr. årligt på verdensplan. For hvert kvartal, der går uden klarhed og godkendelser, må grønne investeringer for milliarder placeres uden for Danmark og EU. Og sådan vil mange andre virksomheder og investorer uden for Danmark også tænke og agere. Ligesom pensionsselskaberne skal de sikre afkast til deres kunder og medlemmer.

Hvis det er nemmere at investere i vindmøller andre steder af verden, så kommer det til at ske der. Og for klimaets skyld er det lige så godt at investere i vindmøller i Boston som i Brande. 

Vi har ellers alle forudsætninger for at være foregangsregion

Nordsøen og store dele af Danmarks havområder er helt unikke til at høste havvind i storskala. Derfor har Danmark også rigtig meget at tabe på den tvivl, vi lige nu har skabt om de fremtidige rammer for investeringer. Tabet ved den nuværende stilstand er i øvrigt ikke kun de initiale investeringer og arbejdspladserne, men også at vi mindsker vores evne til at producere og levere førende klimaløsninger til resten af verden. Fremtidige eksportindtægter er dermed på spil.

Som The Economist skrev i en artikel nytårsdag efter et besøg i Esbjerg:  With a dose of strategic thinking, and a bit of luck, a string of Esbjergs could scale up into a new North Sea economy. This would help Europe meet its ambitious climate goals and rebalance its energy sources.

Både det offentlige (især Klimaministeriet), virksomhederne, lønmodtagerne og den danske pensionsbranche er central for, at ambitionen om Nordsøen som et nyt nordeuropæisk kraftcenter kan realiseres.  

Det er fremtiden for havvind, PtX og meget mere i Danmark, der er på spil. Derfor er det bestemt også rosværdigt, at statsministeren har sat sig for bordenden i sagen om de lukkede grønne døre. Der er brug for en meget hurtig afklaring af åben-dør-ordningen og de fremtidige konditioner, så investorer ved, hvad de ser ind i. Det bør ske i tæt dialog med erhvervslivet og investorerne, som sammen skal finansiere og bygge møllerne og også påtager sig den økonomiske risiko.

Europa – og frem for alt Danmark – har alle forudsætninger for også i fremtiden at være en førende eksportnation af vedvarende energi og grønne løsninger, hvor jobskabelse, investeringsafkast, klima og energiuafhængighed. Men det kræver, at vi for alvor kommer tilbage i kampen, som vi af uforståelige årsager synes at have meldt os ud af. ■

 

Tabet ved den nuværende stilstand er i øvrigt ikke kun de initiale investeringer og arbejdspladserne, men også at vi mindsker vores evne til at producere og levere førende klimaløsninger til resten af verden. Fremtidige eksportindtægter er dermed på spil
_______

 

Tom Vile Jensen (f. 1978) er underdirektør for klima, solvens og skat hos Forsikring & Pension. Han er uddannet cand.scient.pol.

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning