14.02.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

På Twitter er ikke bare det offentlige rum på private hænder, men det offentlige rum på Elon Musks blot to hænder. Det kan få aldeles omfattende konsekvenser for, hvad der er i offentlighedens interesse.

Kommentar af professor Vincent F. Hendricks

ELON MUSK har med den nyligt hasarderede overtagelse af Twitter både kaldt platformen det de facto offentlige rum, opfordret til større transparens i måden, Twitter administreres på, fyret halvdelen af medarbejderne og appelleret til mindre indholdsmoderation og reinstalleret konti, der var blevet lukket på grund af deres brud med fællesskabsstandarderne. Og så er der hele slingrekursen. Frem til, at Musk senest har gjort det temmelig besværligt og bekosteligt for forskere, journalister og andre civilsamfundsaktører at få adgang til Twitter-data, der er i offentlighedens interesse.

Slingrekurs i det offentlige rum

Efter Elon Musks overtagelse af Twitter for 44 milliarder dollars i oktober 2022 har platformen været udsat for desperate, dumdristige og hvad der fremstår som ganske ubesindige dispositioner.

Samtidig med, at Musk har betegnet sig selv som en ytringsfrihedsabsolutist, har han med dags varsel, timers varsel eller helt uden varsel foreslået eller ligefrem foretaget vilkårlige ændringer i redaktionspraksis – bl.a. når det gælder kontoen @elonjet, der holder regnskab med, hvor Musks privatjet befinder sig. Han har annonceret apokryfe, måske deciderede ulovlige fyringsrunder, da det ifølge Twitters ansatte er imod lovgivningen at fyre folk uden 60 dages varsel, reinstalleret dubiøse konti, der tidligere har været spærret på grund af deres brud på Twitters fællesskabsstandarder og ufrivilligt stimuleret flere falske profiler med en fejlslagen autentifikationsprocedure. Derudover har han foretaget omtvistelige Twitter-afstemninger om alt fra en ukrainsk-russisk fredsplan, til hvorvidt Musk selv skulle gå af som direktør for selskabet.  Listen fortsætter og fortsætter.

I et interview på en TED-konference d. 14. april, 2022 betegnes Twitter af Musk som de facto værende den offentlige plads, hvor “it’s very important for there to be an inclusive arena for free speech”. Det offentlige rum er der, hvor meninger mødes og brydes, hvor det drøftende demokrati udfolder sig – hvor adgangskriteriet er, at vi alle er borger-lige og hvor ingen har forrang eller bestemte privilegier. Det offentlige rum er imidlertid ikke længere blot et fysisk rum, men i takt med digitaliseringen blevet en informationsbåret infrastruktur, stillet til rådighed af privat engagement, hvor internettets brugere, før bedre kendt som samfundets borgere, kan udveksle alt fra dansevideoer og modelflysspecifikationer til politiske standpunkter.

Dette private engagement beløber sig atter til et par håndfulde globale tech-virksomheder – bedre kendt som ‘BigTech’ – der ejer, administrerer, fordeler, kanaliserer og kapitaliserer på den kognitive ressource, der er mest central for os som mennesker: vores opmærksomhed. Det er sådan et informationsmarked regeres af en opmærksomhedsøkonomi og forretningsmodellen for BigTechs fabelagtige finansielle og monopollignende eventyr.

På Twitter er ikke bare det offentlige rum på private hænder, men det offentlige rum på Elon Musks blot to hænder. Havde man spurgt Kant, Rosseau, Montesquieu og resten af oplysningstænkerne, der banede den filosofiske vej for det moderne liberale demokrati, om det offentlige rum skulle på private hænder, havde de svaret med et rungende nej. Havde man spurgt dem, om det offentlige rum skulle ende på en persons sølle to hænder, var de formentlig begyndt at drømme sig tilbage til den mørke middelalder med despotiske styreformer, som de med oplysningstanken netop havde sat sig at forlade.

 

Det kan unægtelig virke som om, at Elon Musk nu hovedkulds er løbet ind i et nyt problem, da han forsøgte sig med at løse et andet
_______

 

Det seneste påfund – adgang mod betaling

Slingrekursen i forbindelse med Musks køb af Twitter, startede allerede inden Musk fik ejerkontrakten i hånden. Han fik kolde fødder i målet og ville gerne tilbagetrække handlen. Det kom sig af, selvom han er ytringsfrihedsabsolutist, at Musk var bekymret for bot-aktiviteten og de automatiserede konti på platformen, der kunne være en medvirkende årsag til forureningen af menings- og dannelsesmiljøet på Twitter. På trods heraf, og efter længere tids tovtrækkeri, endte det alligevel med, at Musk fik nøglerne til forretningen og kvitterede med at møde ind på Twitter den 26. oktober 2022 med en håndvask under armen og et tweet med ”Entering Twitter HQ – let that sink in”.

Umiddelbart herefter udskifter han sin titel på Twitter til ’Chief Twit’, hvilket bestemt vidner om en humoristisk sans hos den uberegnelige nye ejer, da Chief Twit på dansk bedst lader sig oversætte med chef-fjols. Og med håndvasken i favnen indikerer chef-fjolset en gennemgribende istandsættelse og omkalfatring af meningernes frie markedsplads.

Det seneste tiltag fra Chief Twits side kan gå hen og få aldeles omfattende konsekvenser for, hvad der er i offentlighedens interesse. Et tilsyneladende uskyldigt tweet udgår fra Twitters-hovedkonto d. 2. februar 2023, der bekendtgør i sparsomme to linjer, at det fra 9. februar ikke længere er muligt at få gratis adgang til Twitters API. Når man logger på en platform, online-ydelse eller internetservice anvendes en API – application programming interface – der sætter brugeren i forbindelse med en bestemt applikation, linker til andre brugere, dokumenter eller sites, iværksættes af en API. En API kan betegnes som den tragt igennem hvilken brugere får adgang til en bestemt platform, ydelse eller tilladt data-adgang. API’ere er derfor mere eller mindre ansvarlige for, at internettet, som vi kender det, virker, som vi kender det. Imidlertid kan  API’ere også være sårbare og mulige at udnytte, som fx da en Facebook-API blev udnyttet til at indhente data om brugere og deres venne-netværk, hvilket ledte til Cambridge Analytica-skandalen i 2018.

Når nu Twitter har valgt at lukke for den gratis adgang til deres API, betyder det, at forskere, journalister og andre civilsamfundsaktører, der anvender Twitter i deres samfundsmæssige arbejde, får meget svære arbejdsbetingelser. Adgang til Twitters API betyder nemlig adgang til data om trafik, brugere og adfærd på Twitter, der er i almenhedens interesse. Det kunne være data, der kan være med til at bekæmpe alt fra naturkatastrofer, nationale sikkerhedsproblemer, sundhedstrusler, forbrugersvindel, polariseringstendenser, økonomisk kriminalitet, onlinevold, udnyttelse af børn og ikke mindst også detektering af bot-aktivitet og automatiserede konti. Forskere, journalister, NGO’ere fortolker den rådata, de indtil videre har haft adgang til via Twitters API, til at formulere vigtige indsigter og analyser, der kan være med at til at informere den offentlige samtale, politikere, og beslutningstagere i alskens sammenhænge.

På Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet er en af vores phd’ere, Laura Jahn, vejledt af adjunkt, Rasmus K. Rendsvig og undertegnede, i færd med at lægge sidste hånd på en afhandling, der præcist vedrører automatisk detektering af bot-aktivitet på eksempelvis #dkpol. Vi er også i gang med et andet projekt, der omhandler, hvordan Twitters fællesskabsstandarder kan anvendes som friktionsstrategier til at mindske alt misinformation til digital mobning. Alene disse projekter kræver adgang til Twitters API, der nu kommer til at ligge bag en betalingsvæg, som det senest er blevet annonceret.

Verdens videnskabelige korpus og institutioner, der studerer temaer og facetter af det, der er i offentlighedens interesse, er i oprør over dette tiltag, og der findes en underskrifsindsamling til et åbent brev om samfundsproblemet med den manglende API-adgang.

Adgang for uvildige til Twitters API er også en måde at installere checks-and-balances-funktioner, med hensyn til de tiltag Twitter foretager sig. Hvad gør platformen for at dæmme op for eventuelle polariseringstendenser, ekkokammereffekter, fake news, online-forfølgelse og alle de andre ubehageligheder, som Twitter via deres fællesskaber, ønsker at komme til livs. Det kan også komme til at betyde en del for, hvordan regulering af BigTech mest hensigtsmæssigt formuleres og implementeres. Både for informationsmarkedet, brugernes vilkår i EU’s lovgivning og for den amerikanske lovgivende forsamling, der også er i færd med at formulere reguleringspakker for BigTech.

Det kan unægtelig virke som om, at Elon Musk nu hovedkulds er løbet ind i et nyt problem, da han forsøgte sig med at løse et andet. Et af argumenterne for at lægge Twitter API-adgang bag en betalingsmur er, at bots og automatiserede konti ikke vandaliserer meningsmiljøet på Twitter ved at udnytte data om brugerne på korrumperende vis – kun konti, der laver ”godt” indhold kan få gratis adgang. Hvad ”godt indhold” er, savner stadig en specifikation – men det vil formentlig være noget, som Musk selv bestemmer redaktionelt. Samtidig proklamerer Musk til stadighed, at der skal være større transparens på Twitter, hvad angår redigeringspraksis og adgang til platformen. Men ved at fjerne den gratis adgang, sker præcis det modsatte. Hvad der bliver tilgængeligt på Twitter, altså i det de facto offentlige rum, er noget, som én mand bestemmer efter forgodtbefindende og afhængigt af, hvad dagsformen hos Musk nu engang tilfældigvis måtte diktere. Dagsformen har ind til videre vist sig ganske … ujævn og uforudsigelig. Så det lover endnu bedre, og nu uden API-adgang for offentligheden, selvom det er i offentlighedens interesse. ■

 

Hvad der bliver tilgængeligt på Twitter, altså i det de facto offentlige rum, er noget, som én mand bestemmer efter forgodtbefindende og afhængigt af, hvad dagsformen hos Musk nu engang tilfældigvis måtte diktere
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Sandhedsministeriet og er en afholdt foredragsholder.

ILLUSTRATION: Eget pressefoto.