Mads Lundby Hansen: Her er det reformprogram, Danmark har brug for
25.11.2022
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)
I øjeblikket forhandles der på Marienborg om dannelse af en bred regering med mulighed for en SV-regering. Både Jakob Ellemann og Mette Frederiksen har indikeret, at de vil gennemføre reformer, der øger vækst og beskæftigelse. Her kommer et bud på, hvilke reformer der kan og bør gennemføres inden for rammerne af en SV-regering.
Kommentar af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
FØRST OG FREMMEST bør man enes om at øge arbejdsudbuddet med 50.000 personer via nye reformer. Begrænsningen på den økonomiske vækst det næste årti kommer nemlig i høj grad fra mangel på arbejdskraft. Og der er et stort potentiale blandt de unge. Danmark ligger nemlig helt nede på en 25. plads ud af 38 OECD-lande, når det kommer til beskæftigelsesgraden blandt 25-34-årige. Her er der primært tre håndtag man kan dreje på: SU, dimittend-dagpenge og studietiden på universitetet.
Mette Frederiksen har lige før valget foreslået kortere studietid på universitetet. Det er et godt forslag, for arbejdsmarkedet har slet ikke brug for så megen akademisk specialistviden, hvilket også fremgik af Nina Smiths Reformkommission, og det er jeg helt enig i. Forslaget giver godt 6.000 personer i øget beskæftigelse.
Nina Smith har desuden foreslået omlægning af SU på kandidaten til lån. Det er blandt andet oplagt, fordi SU på kandidaten i høj grad går til personer med en pæn livsindkomst. Kombinerer man det forslag med en reduktion af SU’en på 20 procent og afskaffelse af det sjette SU-år, vil det øge beskæftigelsen med ca. 7.500 personer – blandt andet fordi nogle vil blive hurtigere færdig med studiet.
Mette Frederiksen har allerede gennemført en god reform af dimittend-dagpengene. Men der er fortsat et pænt potentiale ved at reducere dimittend-dagpenge yderligere fra 9.500 kroner til 6.400 kroner, som svarer til SU-niveauet. Det vil øge beskæftigelsen med knap 3.500 personer, fordi unge nyuddannede akademikere hurtigere vil finde et job. Jeg ser ingen grund til, at unge nyuddannede akademikere har adgang til højere ydelser end unge ledige ufaglærte på kontanthjælp
Der er også gode muligheder for at øge beskæftigelsen blandt seniorerne. Det mest oplagte ville være at afskaffe efterlønnen – særligt set i lyset af, at Arnepensionen er blevet fredet af Ellemann. En afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med 18.000 personer i 2030. Herudover kunne man ekstraordinært øge pensionsalderen med tre måneder – så øges beskæftigelsen med ca. 8.000
Topskattegrænsen bør hæves til minimum 800.000 kr. Det vil flytte rigtig mange danskere ud af topskatten og øge arbejdsudbuddet, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde ekstra. Hvis Venstre skal have en stor indrømmelse, skal topskattesatsen også sænkes med et par point. Det vil samlet øge beskæftigelsen med over 6.000 personer.
Der er brug for, at pensionskasserne etablerer det, man kan kalde en velfærdsopsparing, dvs. en Arbejdsmarkedspension 2.0
_______
Selskabsskatten bør som minimum sænkes fra 22 til 20,6 pct., som er niveauet i Sverige. Ifølge Finansministeriet er lavere selskabsskat et af de skatteforslag, der øger velstanden mest. Bl.a. fordi det bliver mere attraktivt at investere i ny teknologi og maskiner.
Aktieskatten bør sænkes fra 42 til 30 pct. I dag har vi den 4. højeste aktieskat i OECD – i Sverige udgør den kun 30 pct. Den relativt høje danske aktieskat gør det sværere at tiltrække kapital til nye investeringer for små og mellemstore virksomheder. Desuden kan det medvirke til, at danske vækstvirksomheder lokaliserer sig i udlandet for at få tilført aktiekapital.
Arveskatten bør afvikles for virksomheder og almindelige mennesker, som det er sket i Sverige og Norge. Arveskatten er en uretfærdig ekstra-skat på opsparing, som i forvejen beskattes hårdt.
Der bør åbnes for hypermarkeder (kæmpe supermarkeder der kan introducere nye varer for danskerne og lægge et nedadgående prispres på detailhandlen) samt kørselstjenester såsom UBER. Danskernes privatøkonomi er udfordret af høj inflation og forhåbentlig kan det være et vindue for deregulering med henblik på, at danskerne kan opnå lavere priser og øget velstand.
Der er brug for, at pensionskasserne etablerer det, man kan kalde en velfærdsopsparing, dvs. en Arbejdsmarkedspension 2.0. Statsministeren bør som Poul Schlüter i 1987 indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om en velfærdsopsparing.
Mens pensionsindkomsten er på plads for fremtidens seniorer via arbejdsmarkedspensionerne, er der en stor manko med hensyn til velfærdsservice. Det er meget svært at se, at det offentlige kan honorere danskernes fremtidige voksende efterspørgsel efter fx ældreservice, pleje og sundhed.
Konkret kan der ved siden af pensionsbidraget til danskernes arbejdsmarkedspension være et velfærdsbidrag, der skal finansiere individuelle rettigheder til ældreboliger, plejehjem, ældreservice og lignende i privat regi. En privat håndtering af velfærdsservice vil kunne give helt nye innovative løsninger. Man kan fx forestille sig, at udenlandske velfærdsleverandører inden for plejehjem mv. for alvor vil tilbyde nye løsninger til danske pensionskasser. Løsninger som danskerne i dag går glip af, blandt andet fordi de danske kommuner er afvisende overfor private leverandører. Derudover kan man forvente, at et større udbud af velfærdsløsninger vil medføre en konkurrence om at være bedst til prisen. Det vil kunne føre til mere velfærd for pengene.
Sidst men ikke mindst bør man udarbejde en klar aftale om at sænke OECDs højeste skattetryk. Der er faktisk råderum til det. Råderummet korrigeret for forsvarsaftale, demografisk træk mv. udgør 12,5 mia. kr. Det bør øremærkes til lavere skattetryk. Det vil gavne dansk økonomi og give danskerne flere penge i husholdningsbudgettet. ■
Man bør udarbejde en klar aftale om at sænke OECDs højeste skattetryk. Der er faktisk råderum til det
_______
Mads Lundby Hansen (f. 1969), cand.polit., er cheføkonom og vicedirektør i tænketanken CEPOS, hvilket han har været siden CEPOS’ opstart i 2005. I årene 2001-05 var han cheføkonom i Venstre. 1998-2001 var han økonom i Finansministeriet (skattepolitisk kontor) og i årene 1996-98 var han økonom i Økonomiministeriets internationale afdeling.
ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen til Folketingets åbningsdebat, 6. oktober 2022 [FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
