19.12.2010

[FRA RÆSON8]
Af Jørgen Ørstrøm Møller, ambassadør, tidl. departementschef i Udenrigsministeriet

1. Hvis USA fortsætter krigen i Afghanistan
Afghanistan er en del af Asien, og krigen har store implikationer. Kina og Indien er delt: de ser islamisk terrorisme som en trussel og frygter nederlag for NATO-styrkerne, men ser gerne USA udmarvet. Betingelsen for amerikansk sejr i Afghanistan er et langvarigt engagement og omstrukturering af landets militær – det vil betyde: udhuling af muligheden for intervention andre steder og dermed mindre fremtidig indflydelse på det asiatiske magtspil.
2. Hvis USA dropper krigen i Afghanistan
Konsekvensen vil være, at Asien destabiliseres. Kina vil forøge sit beredskab til imødegåelse af islamisk infiltration i de vestlige provinser. Pakistan vil se sin vigtigste allierede forsvinde og ved ikke, hvor det står. Skal det samarbejde med eller modarbejde et nyt styre i Afghanistan? Indien får endnu en islamisk stat med potentiale til at støtte terrorisme i sin nærhed. Centralasien åbnes for islamisk påvirkning. USA’s troværdighed undermineres.
3. Irans atomprogram
Kina, Indien og Pakistan med atomvåben ønsker ikke, at Iran får det. Det spegede spil er som i Afghanistan – USA gør arbejdet for dem. De skal blot undlade at smide grus i maskinen; en militær intervention vil kræve klar stillingtagen – som de ikke ønsker. For Saudi-Arabien og de små golfstater er iranske atomvåben katastrofalt. Tyrkiet er i samme bås. Det er svært at se 2011 forløbe uden enten konfrontation eller iransk tilbagetog.
4. Pakistan
Pakistan kaldes en frontlinjestat i krigen om kontrol over Afghanistan. Landet har store indre modsætninger, en lurende islamisk ekstremisme, et svælg mellem den regerende elite og befolkningen samt er i besiddelse af atomvåben. Et kup eller oprør kan ikke udelukkes; sker det, vil hele Asien blive destabiliseret.
5. Nordkorea
Der sker et ledelsesskift i det mystiske land, men et godt gæt er, at det kun vil få marginal indflydelse på udviklingen. Alle parter ønsker status quo. Et nyt regime kan gennem indre magtkampe tvinge sig selv ud i militære eventyr. Kina vil gøre, hvad det kan for at hindre noget sådant; men ingen ved med sikkerhed, hvor megen indflydelse kineserne har på Nordkorea. Konklusionen er derfor større usikkerhed end hidtil, men stadig med status quo som det mest sandsynlige.
6. Stigende nationalistisk strømning i Japan
Denne udvikling er resultatet af to ting: dels den japanske økonomiske nedtur modsat Kinas opstigning – dels japansk utilfredshed over USA, herunder dets manglende forståelse for befolkningens mistro mod den amerikanske base på øen Okinawa. I et udviklingsforløb, hvor kontrollen tabes over forholdene på den koreanske halvø, kan dette blive farligt.
7. Økonomisk nedsmeltning i Japan
Den japanske økonomi nærmer sig et kritisk punkt med statsgæld i nærheden af 200 % af BNP. Renteudgiften alene sluger ca. 20 % af indtægterne på statsbudgettet. Den japanske økonomiske politik er på vej mod at blive fastlåst, idet støre ændringer vil rulle igennem samfundet med voldsomme fordelingsmæssige konsekvenser. Hvad der sker? Japan stivner over for udfordringerne. I bedste fald fortsætter tendensen til lavvækst med 1-1,5 %.
8. Risiko for en finansiel boble i Kina
Den kinesiske økonomi anses af nogle iagttagere for at være præget af en ejendomsboble, der står til at briste. Der er næppe tvivl om, at ejendomspriserne i Kina er steget; dog næppe i et omfang, der fører dem ud af trit med de realøkonomiske forhold. I 2011 vil den kinesiske økonomiske vækst blive mindre end for 2010; men mest sandsynligt fortsat præget af stabilitet.
9. Opgør om valutakurser og protektionisme
I USA er 2011 valgår – med midtvejsvalget – og næste års opløb til præsidentvalget i 2012. Det betyder, at økonomiske argumenter ikke tæller. Det afgørende er enighed eller uenighed om kursen på den kinesiske valuta Yuan, der af USA anses for en tilstrækkelig imødekommelse. Sandsynligt udfald: ubehagelig konfrontation, måske direkte økonomisk konflikt. Kina føler sig stærk nok til slå igen. EU vil af USA blive presset til stillingtagen. Lurende handelskrig.
10. Holdning til USA
Skruer USA bissen på over for Kina, hvad der er tænkeligt, presses de asiatiske lande ud i en stilingtagen, som de håbede først ville blive aktuel på et senere tidspunkt. Spørgsmålet til dem vil lyde: Hvem ser I som jeres ”patron” i gammeldags forstand – USA som den etablerede magt eller Kina som den fremstormende magt? Det er ikke noget let valg, og Asien vil prøve at undgå det.

Jørgen Ørstrøm Møller var departementschef i Udenrigsministeriet fra 1989 til 1997 og derefter ambassadør i Singapore og Brunei samt fra 2002 tillige i Australien og New Zealand. Han er efter sin tilbagetræden i 2005 Visiting Senior Research Fellow ved Institute of Southeast Asian Studies i Singapore, Senior Fellow Diplomatic Academy samt adjungeret Professor ved Copenhagen Business School & Singapore Management University. I december 2010 udkommer hans nye bog “How Asia Can Shape the World – from the era of plenty to the era of scarcities”.