31.08.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Når Vanopslagh snakker om klovnedemokrati og anklager både statsminister, embedsværk og Kammeradvokat for inhabilitet og magtmisbrug, så er han med til at save dybt i demokratiets mest kostbare rødder: vores tillid til folkestyret og retsstaten.

Kommentar af Ask Agger, administrerende direktør for forandringsbureauet Workz A/S

På den blå fløj har jeg tidligere haft et godt øje til Alex Vanopslagh. Han har humor, og man er sjældent i tvivl om hans ideologiske ståsted. Og personligt mener jeg, at respekten for personlige frihedsrettigheder og sund skepsis overfor offentlig styring, er noget af det bedste på de liberale hylder.

Men netop pga. min tidligere agtelse blev jeg ekstra skuffet, da jeg forleden faldt over hans bitre reaktion fra hans Twitter-opslag på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens udmelding om at tildele Barbara Bertelsen en advarsel som opfølgning på Minkkommisionens beretning. Jeg har det fint med hans angreb på statsministeren, for politikere skal have lov til at råbe ad hinanden, også når det bliver barnagtigt. Men for mig krydser han en farlig grænse, når han utvetydigt udtrykker mistillid til de embedsfolk og institutioner, som holder sammen på vores stat og folkestyre.

 

Til forskel fra de fleste andre lande, så udskifter vi ikke vores embedsfolk, når de politiske vinde vender og en ny regering eller borgmester kommer til. Før socialdemokraten Mette Frederiksen, var det Venstre-manden Søren Pind og den konservative Søren Pape Poulsen, som Barbara Bertelsen tjente som departementschef
_______

 

Den danske embedstradition skaber tillid, effektivitet og stabilitet

Noget af det fineste, vi har i Danmark, er et loyalt, dygtigt og upartisk embedsapparat. Noget som store dele af verden misunder os. Det er en helt særlig embedstradition og fagkultur, som møgsommeligt gennem årtier har været med til at forme et land og en styreform med uhørt høj tillid, effektivitet og stabilitet.
´
Til forskel fra de fleste andre lande, så udskifter vi ikke vores embedsfolk, når de politiske vinde vender og en ny regering eller borgmester kommer til. Før socialdemokraten Mette Frederiksen, var det Venstre-manden Søren Pind og den konservative Søren Pape Poulsen, som Barbara Bertelsen tjente som departementschef.

Denne model sikrer høj kontinuitet og en embedsførelse, der stadigvæk er politisk ledet, men som i sin udmøntning og implementering er saglig og professionel. Og selv om vi kan blive frustrerede over bureaukratiets formalisme, træghed og vanetænkning, så må vi aldrig glemme, at alternativet er langt værre. Kast blot et blik på Rusland, Tyrkiet, Ungarn eller USA, hvis du kommer i tvivl. Imidlertid bliver de embedsfolk, der sikrer en saglig og professionel forvaltning, aktuelt bliver udsat for en urimelig og undergravende hetz af både pressen og oppositionen.

Tillidens gave: fremmer effektivt samarbejde

Når Vanopslagh snakker om klovnedemokrati og anklager både statsminister, embedsværk og Kammeradvokat for inhabilitet og magtmisbrug, så er han med til at save dybt i demokratiets mest kostbare rødder: vores tillid til folkestyret og retsstaten.

Forskere og teoretikere, som arbejder med statsdannelse og samfundsudvikling fremhæver, hvordan tillid har en helt særlig betydning – her tænker jeg ikke mindst på Niklas Luhmann. For gensidig tillid har en næsten magisk evne til at reducere kompleksitet og fremme effektivt samarbejde. Det er den høje grad af tillid herhjemme, som tillader klar arbejdsdeling mellem vores instruktioner og derved høj faglig og professionalisme.

 

Noget af det fineste, vi har i Danmark, er et loyalt, dygtigt og upartisk embedsapparat. Noget som store dele af verden misunder os. Det er en helt særlig embedstradition og fagkultur, som møgsommeligt gennem årtier har været med til at forme et land og en styreform med uhørt høj tillid, effektivitet og stabilitet
_______

 

Det klareste eksempel er nok retssystemets uafhængighed: politikerne laver lovgivningen, men det er de uafhængige domstole, som dømmer om ret og uret. Politikerne må med tillid acceptere dommernes afgørelser uden indblanding eller indsigelse (det er ikke alle danske politikere lige gode til). Og tilsvarende må domstolene acceptere politikernes ønsker og dømme ud fra lovgivningen uden at politisere.

Mistilliden er gift for stabile samfundsinstitutioner

Vanopslagh er ikke Trump – men hans udmeldinger er skåret af samme læst som de rabiate republikaneres mantra om at “drain the swamp”. Man gør politiske uenigheder, der hører hjemme i den politiske arena, til et spørgsmål om mistillid til hele systemet. Det er destruktiv populisme, der kan fremstå uskyldig, men som i virkeligheden er dybt undergravende.

Tillid til samfundsinstitutioner tager årtier at opbygge, men kan undermineres lynhurtigt, hvis man gør sig umage. I USA står man nu i den næsten utænkelige situation, at store dele af befolkningen, samt det ene af landets to nationale partier, aktivt modarbejder et fredeligt magtskifte efter et demokratisk valg. Magtens tredeling er sat delvist ud af kraft, og i dag er domstole og embedsværk både på føderalt og statsligt niveau forvandlet til en indædt og destruktiv kampplads, der gør det næsten umuligt for USA at gennemføre de nødvendige reformer, som skal håndtere de eskalerende problemer som landet står overfor.

Det er vildt at sige, men desværre sandt, at et mindretal på den ekstreme amerikanske højrefløj på forholdsvis få år har formået med vedholdende mistillid at undergrave et demokrati, der for ikke så længe siden var et fyrtårn for resten af verden. USA ligner i dag mere og mere en broken state.

Minksagen viser, at systemet virker
For mig viser minksagen, herunder den seneste udmelding fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om de personalemæssige sanktioner, netop, at vores system og folkestyre virker. Selv i modvind. Der blev begået store og pinlige fejl, men det blev opdaget hurtigt, fejlene blev rettet, forløbet blev undersøgt. Og der har været konsekvenser: agen har allerede fældet en minister, og det er heller ingen bagatel, når to departementchefer og en rigspolitichef er blevet sendt hjem.

Vi skal i den forbindelse huske, at hverken de implicerede politikere eller embedsfolk havde skyggen af personligt motiv til at fuske eller begå ulovligheder – hvis man havde bedt folketinget om lovhjemmel, ville den være kommet lynhurtigt. Så husk nu en taknemmelig tanke til de hårdtarbejdende djøffer i din næste aftenbøn. De får sjældent ros, deres arbejdsliv er ofte en utaknemmelig og stresset omgang, og uden dem var vi kun tre dage med gærmangel fra kaos og høtyve. 

Og når bølgerne går højt i kritikken af embedsværket, skyldes det nok også, at Vanopslagh og store dele af det borgerlige Danmark skriger på mere blod. De havde inderligt håbet, at Mette Frederiksen selv ville falde, eller i det mindste, at hendes departementschef ville komme på bålet som et stedfortræderoffer. Man skal ikke undervurdere, hvor utålmodige og hensynsløse magtgerrige mænd (og kvinder) kan blive efter tre år i opposition. Nu må vi alle vente på folkets dom ved det kommende valg. Netop som det skal være. ■

 

Man skal ikke undervurdere, hvor utålmodige og hensynsløse magtgerrige mænd (og kvinder) kan blive efter tre år i opposition. Nu må vi alle vente på folkets dom ved det kommende valg. Netop som det skal være
_______

 

Ask Agger (f. 1972) er i dag administrerende direktør for forandringsbureauet Workz A/S, der bistår en bred kreds af de første danske og internationale virksomheder. Han er specialist i forandringsledelse, organisationsudvikling, storytelling og læringsspil, og blander sig jævnligt i samfundsdebatten. Han har tidligere skrevet fast hos bl.a. Mandag Morgen, Børsen og Huffington Post, og har udgivet og bidraget til en række bøger, bl.a. Medfortæller, der udkom på Gyldendal i 2016.

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning